Danmark sætter i gang det første forsøg med at lagre CO2 i undergrunden i Nordsøen, når kronprins Frederik indvier Greensand-projektet i Esbjerg. Projektet skal i pilotfasen lagre 15.000 ton CO2, men har ifølge fortalerne potentiale til otte millioner ton årligt i 2030. Klimarådet og en professor advarer mod at regne med, at CO2-fangst og lagring kan levere de reduktioner, regeringen forventer i 2025 og 2030.
Artiklen gennemgår Klimarådets rapport, der for tredje år i træk kritiserer den danske klimaindsats. Klimarådet vurderer, at Danmark ikke er på vej til at nå klimamålene i 2025 og 2030, og peger på manglende handling på landbrug, transport, bygninger og forbrug.
DR bringer en ny rapport fra Biodiversitetsrådet, der fastslår, at kun 2,3 procent af Danmarks areal er reelt beskyttet natur, og at tabet af biodiversitet ikke er stoppet. Både rådets formand og Danmarks Naturfredningsforening kalder situationen alvorlig, mens Landbrug & Fødevarer afviser at afsætte 30 procent af arealet. Artiklen nævner også FN's biodiversitetstopmøde i Canada og et dansk borgerforslag om en naturlov fra SF, Enhedslisten, Radikale og Alternativet.
Artiklen beskriver forhandlingerne på klimatopmødet COP27 i Egypten, som er blevet forlænget med en dag på grund af uenighed om finansiering af tab og skader i fattige lande. EU har fremsat et kompromisforslag om en fond, men kræver, at fonden målrettes de mest sårbare lande, og at også lande som Kina betaler. Kina og USA forholder sig afvisende eller tavse, mens sårbare lande som Barbados tager positivt imod forslaget.
Artiklen er en oversigt fra klimatopmødet COP27 i Sharm el-Sheikh, hvor næsten 200 lande forhandler i slutspurten. Den gennemgår fire centrale stridspunkter: erstatning for klimaskader, nye klimaløfter, 1,5-gradersmålet og nedtrapning af kul, olie og gas.
Klimarådet vurderer i et nyt notat, at Danmarks indsats for at begrænse metanudledningen er "særdeles begrænset" og kun kan reducere udslippet med omkring fire procent. Den tidligere regering har ikke taget initiativer over for landbruget, som står for næsten 80 procent af den danske metanudledning. Fungerende klimaminister Dan Jørgensen har ingen kommentar til kritikken.
DR's udsendte besøger det oversvømmede Dadu-distrikt i Pakistan, hvor Harjani og hendes familie har mistet deres hus under monsunoversvømmelserne i sommeren 2022. Artiklen beskriver omfanget af katastrofen og sætter den i forbindelse med COP27 i Sharm el-Sheikh, hvor fattige lande kræver, at rige lande betaler for tab og skader.
Artiklen er en guide til de fem største stridspunkter på FN's klimatopmøde COP27 i Sharm el-Sheikh i Egypten, som starter 6. november 2022. Den bygger på interview med Jens Mattias Clausen, COP-ekspert i tænketanken Concito, og gennemgår tab og skader, klimabistand, energikrisen, Ruslands rolle og landenes opdaterede klimamål.
Artiklen refererer en ny FN-rapport fra UNEP, der viser, at verden er på vej mod en temperaturstigning på 2,6 grader, hvis landenes klimaløfter overholdes, og 2,8 grader hvis udviklingen fortsætter som nu. To danske klimaforskere udtaler skuffelse over de manglende reduktioner og forklarer, hvordan klimaforandringerne forstærker sig selv. Artiklen nævner også en IEA-rapport om, at forbruget af fossile brændsler topper i 2025, og et kommende klimatopmøde i Egypten.
Fødevareforbundets formand Ole Wehlast går i rette med Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen, der på et pressemøde tidligere på måneden brugte Wehlasts medlemmer som argument mod en drivhusgasafgift på landbruget. Fødevareforbundet er positiv over for en afgift, hvis pengene føres tilbage til landbruget og sikrer danske arbejdspladser. Venstres klimaordfører Marie Bjerre siger, at Venstre også vil have en afgift, men skruet klogt sammen, og afviser at partiet har skiftet holdning.
Djøf-formand Sara Vergo forsvarer de topembedsmænd, som Minkkommissionen har kritiseret for alvorlige fejl i minksagen. Hun mener, at kommissionens dom er hård, fordi embedsmændene arbejdede under ekstremt tidspres under coronapandemien. Djøf nedsætter et ekspertudvalg, der skal undersøge samspillet mellem politikere, embedsmænd og medier.
Folketingets flertal bestående af regeringen, SF, De Radikale, Venstre og Konservative er blevet enige om en ny CO2-afgift på danske virksomheders udledninger. Artiklen gennemgår i ti punkter, hvordan afgiften fungerer, hvad den betyder for klimaet, og hvordan eksperter, Dansk Industri og støttepartierne forholder sig til aftalen.
Et selskab, BioCirc, præsenterer planer om at opføre en såkaldt energiø på land ved Viborg med solceller, vindmøller, biogas og biokul. Projektet skal efter planen gøre Viborg til en af landets grønneste kommuner og skabe 200 grønne arbejdspladser. Viborg Byråd skal tage stilling til projektet senere på måneden.
Artiklen gennemgår de otte vigtigste punkter i to klima- og energiaftaler præsenteret 18. maj 2022: EU-Kommissionens RepowerEU-plan og Esbjerg-erklæringen om 150 gigawatt havvind i Nordsøen inden 2050. Eksperter fra Aalborg Universitet og tænketanken Concito forklarer planerne og peger på både potentialer og problemer, især ny fossil gasinfrastruktur og genbrug af CO2-kvoter.
Artiklen er et overblik over resultaterne af klimatopmødet COP26 i Glasgow. Den gennemgår de vigtigste aftaler og beslutninger: skærpede klimamål, anerkendelse af klimavidenskaben, finansiering til udviklingslande, formuleringen om kul og metan samt vedtagelsen af Paris-regelbogen. Både politikere og mere skeptiske stemmer kommer til orde om, hvorvidt mødet var en succes.
Artiklen refererer reaktioner på klimaaftalen fra COP26 i Glasgow, der blev vedtaget 13. november 2021. Både Greenpeace, FN's generalsekretær, klimaminister Dan Jørgensen, Care og EU-kommissær Frans Timmermans kalder aftalen utilstrækkelig, men ser den som et skridt frem. Greta Thunberg kalder aftalen "bla, bla, bla".
Artiklen refererer den endelige aftale fra klimatopmødet COP26 i Glasgow, hvor knap 200 lande blev enige om at opfordre til skærpede klimamål i 2022 og anerkende forskernes 1,5-graderskonklusioner. Kul-udfasningen blev udvandet efter indvendinger fra Indien, og de fattige lande fik hverken klimabistand eller en fond for tab og skader.
Artiklen er et overblik fra klimatopmødet COP26 i Glasgow på den sidste officielle forhandlingsdag. Den gennemgår det andet udkast til slutteksten, hvor kul og fossile brændsler for første gang nævnes, og hvor de rige landes manglende klimabistand til de fattige lande beklages. DR's klimakorrespondent Thøger Kirk forklarer forhandlingernes ordvalg, og demonstranter uden for konferencecenteret efterlyser konkret handling.