Kan man stole på tallene?

Kontrollen er en blind AI-kontrol: uafhængige bedømmere (sprogmodellen Opus) så ikke analysens svar. Alle grafer viser antal (n) og en 95 %-usikkerhed. Grupper under en minimumsstørrelse vises ikke: partier under 20 omtaler, journalister under 25 politiske artikler, emner under 15.

Hvad tallene kan – og ikke kan

Fra artikel til tal

1. 1
   IndsamlingAlle artikler fra dr.dk (DR’s eget API) og nyheder.tv2.dk (TV 2’s nyhedslister) fra 1. januar 2020. Liveblogs, video og forsider gemmes, men analyseres ikke.
2. 2
   AnalyseSprogmodellen DeepSeek læser hver artikel med samme instruks: aktører og deres fremstilling, tegn på hældning med ordrette citater, vurderinger af partier, emnets vinkel, ekstremisme og kønsvinkel.
3. 3
   Faste regler i kodenEn hældning tæller kun, når citaterne og modellens samlede vurdering peger samme vej. Et parti, der kun refereres for sit eget forslag, tæller som neutralt. Forkastede tegn gemmes med begrundelse.
4. 4
   OptællingTallene lægges sammen pr. medie, år, parti, emne og journalist – altid med antal artikler og usikkerhed.

Kendte begrænsninger

• Modellen overser cirka hver tredje kritiske vurdering af et parti. Tallene for kritik er derfor for lave – men lige lave for alle partier.
• Ved sammenlignelige handlinger vurderer modellen højreorienteret ekstremisme en anelse strengere end venstreorienteret. Sammenlign derfor helst antal og journalisternes egne ord frem for modellens alvorsgrad.
• DR’s arkiv før 2024 er ikke komplet. Brug tal pr. 1.000 artikler, når år sammenlignes.
• Sager om én anklaget mand kan få en kønsvinkel, selv om artiklen ikke handler om køn.
• Hældning siger noget om teksten, ikke om journalisten, redaktionen eller mediets hensigt.

Ordliste

Skævhed

En systematisk forskel mellem to ting, der måles på samme måde – fx højre- og venstreekstremisme eller kvinder og mænd som kilder.

Uden svar

Partiet kritiseres, men får ikke selv ordet i samme artikel.

Usikkerhed

Det interval, tallet med stor sandsynlighed ligger i (95 %). Krydser det nul, kalder vi det ikke en skævhed.

Historie

Artikler om samme konkrete sag samlet på tværs af DR og TV 2 – også når sagen strækker sig over flere år.

Titel og resumé

Skrevet af Pressetjek ud fra analysen (sprogmodellen Qwen). Mediernes egne rubrikker og underrubrikker gengives ikke.

Hældning

Hvilken fløj artiklen som helhed gavner, fra −5 (venstre) til +5 (højre). 0 = politisk, men uden hældning.

Fremstilling

Hvordan en aktør, et parti eller et land fremstår i artiklen, fra −2 (negativt) til +2 (positivt).

Partivurdering

Ros eller kritik af et parti fra nogen anden end partiet selv: journalisten, et andet parti eller en anden aktør.

Emnevinkel

Hvordan et politikområde vinkles: krise, problem, sagligt, løsning eller nedtonende.

Ekstremisme

Omtale af ekstreme bevægelser og grupper, deres handlinger, og hvilke ord journalisten selv bruger om dem.

Kønsvinkel

Hvem der fremstilles som offer, og hvem som problemet, når køn er en del af historien.