Søg i alle analyserede artikler fra DR og TV 2. Titlerne er vores egne – hver artikel har sin dom, begrundelsen og citaterne bag.
Artiklen refererer en rapport fra tænketanken Concito, der viser, at oksekød står for 55 procent af klimaaftrykket fra danskernes fødevarer og for 70 procent af aftrykket fra maden spist i hjemmet. To professorer kalder tallene valide og anbefaler at spise mindre oksekød. Artiklen forklarer også, hvorfor kvæg udleder meget, og nævner de officielle kostråd om cirka 350 gram kød om ugen mod et nuværende forbrug på cirka et kilo.
Regeringen indleder forhandlinger om at nå 2025-klimamålet, og et centralt værktøj er øget iblanding af biobrændstoffer. Eksperter, Klimarådet, ngo'er og oppositionen kritiserer biobrændstoffer for ikke at give reelle reduktioner, mens klimaminister Lars Aagaard fastholder, at de er klimavenlige.
DR beskriver en ny analyse fra tænketanken Concito, der vurderer, at Danmark mangler reduktioner på 2,4 millioner ton CO2 for at nå 2025-klimamålet, mens regeringen har sagt 0,6 millioner ton. Artiklen gengiver kritik fra Enhedslisten, De Konservative, SF og Radikale samt Concitos direktør, og klimaminister Lars Aagaard (M) svarer skriftligt uden at forholde sig til de nye beregninger.
Artiklen beskriver, hvordan klimaordførere fra SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet kritiserer regeringen for at være for langsom med at nå Danmarks 2025-klimamål. Klimaminister Lars Aagaard (M) svarer, at regeringen vil træffe de nødvendige beslutninger og indkalde til forhandlinger inden sommerferien.
DR's gennemgang af danske fiskeauktioner viser, at fisk fanget med bomtrawl sælges med MSC-mærket som certificeret bæredygtigt fiskeri. Forskere fra Aarhus Universitet og DTU samt en kystfisker kalder metoden skadelig for havbunden, og Greenpeace har meldt MSC til Forbrugerombudsmanden for greenwashing. MSC afviser kritikken, mens Danmarks Fiskeriforening stoler på mærket.
Ørsted har vundet et statsligt udbud om CO2-fangst og -lagring med godt otte milliarder støttekroner og skal fange 430.000 ton CO2 årligt fra kraftværkerne Avedøre og Asnæs fra december 2025. Ørsted garanterer, at tidsplanen holder, mens CO2-forsker Philip Fosbøl fra DTU tvivler og forventer 2027. Klimarådet og Concito kritiserer samtidig brugen af biomasse i projektet, hvilket Ørsted afviser.
Artiklen handler om, at DTU-lektor Philip Fosbøl, en førende dansk forsker i CO2-fangst, vurderer, at regeringens plan om at fange CO2 i 2025-2026 er urealistisk, og at det tidligst kan ske om fire år. Klimaminister Lars Aagaard (M) erkender, at 2025-målet næppe nås, men fremhæver, at teknologien er en del af løsningen frem mod 2030. Klimarådet bakker op om bekymringen, og artiklen nævner også kritik af Energistyrelsens rapport og regeringens biobrændstof-forslag.
Regeringen vil nå 2025-klimamålet ved at kræve mere biobrændstof blandet i benzin og diesel. Flere eksperter, Klimarådet og Enhedslisten er kritiske og mener, at biobrændstoffer kun hjælper på papiret. Artiklen fremhæver, at Socialdemokratiet selv har kritiseret biobrændstoffer tidligere.
Hvorfor: Rubrikken og journalistens eget ordvalg ('kontroversielt værktøj', 'som Socialdemokratiet selv har kritiseret') stiller regeringen og S som inkonsekvente. Artiklen lader en lang række eksperter og Enhedslisten kritisere S's klimaværktøj, mens forsvaret kun kommer fra ministre kort til sidst. Det gavner blå blok, der står uden for regeringens klimapolitik.
Artiklen beskriver store skovbrande i Spanien i foråret 2023, hvor 41.000 hektar allerede er brændt. Gennem en spansk families oplevelser og en brandmands vidnesbyrd forklares brandene med langvarig tørke og klimaforandringer, og en dansk klimaforsker bekræfter sammenhængen.
Artiklen beskriver en vintertørke i Sydeuropa, især det nordøstlige Spanien, hvor vandreservoirerne er kraftigt reducerede. En dansk klimafysikprofessor forklarer tørken som følge af global opvarmning, og lokale landmænd fortæller om konsekvenserne. Artiklen nævner også tiltag i Frankrig og Italien.
DR har spurgt landets kommuner, og 39 procent af de 91 adspurgte svarer, at de har måttet droppe eller udskyde naturprojekter, der kunne forbedre biodiversiteten. Artiklen tager udgangspunkt i Køge, hvor orkideen ringplettet gøgeurt er gået fra 4.000-5.000 eksemplarer til 50, fordi græsning er ophørt på en privat ejet strandeng. KL og Enhedslisten efterlyser en naturlov og finansiering, mens miljøminister Magnus Heunicke (S) afviser at sætte dato og tal på regeringens naturlov.
DR har spurgt landets kommuner, hvor meget ny beskyttet natur der er på vej, og svaret er under én procent. Det er langt fra FN-målet om 30 procent beskyttet natur i 2030, som Danmark skrev under på, og som Biodiversitetsrådet vurderer, at kun 2,3 procent af landjorden lever op til i dag. Miljøminister Magnus Heunicke (S) vil ikke sætte tal på, hvor meget natur der skal komme, men siger, at det ikke er realistisk at nå 30 procent i Danmark.
Aarhus Kommune indførte i september en intern klimaafgift på klimabelastende indkøb, blandt andet oksekød, hvor merprisen er 32,50 kroner per kilo. Den første evaluering viser, at forbruget af oksekød i kommunen er faldet med 30-40 procent. Artiklen beskriver også FN's Klimapanels rapport, Klimarådets anbefalinger om afgifter og en plejehjemskøkkens erfaringer med mere klimavenlig mad.
Artiklen opsummerer de syv vigtigste pointer fra FN's Klimapanels (IPCC) samlede rapport, der blev fremlagt i marts 2023. Den gennemgår budskabet om at udledningerne skal toppe nu og halveres i 2030, at opvarmningen allerede er 1,1 grader, at løsningerne findes, og at op mod 3,6 milliarder mennesker er særligt udsatte.
Artiklen refererer FN's klimapanels sjette hovedrapport, der offentliggøres 20. marts 2023, og som sammenfatter otte års klimaforskning. Den fortæller, at det stadig er muligt at begrænse opvarmningen til 1,5 grader, men at udledningerne stiger, og at konsekvenserne bliver værre end hidtil antaget. Gennem cases som den ti måneder gamle August i Aalborg og et sommerhus på Orø illustreres, hvordan klimaforandringerne vil ramme Danmark med flere stormfloder og højere temperaturer.
Artiklen handler om, at FN's klimapanel (IPCC) den 20. marts 2023 præsenterer sin sjette hovedrapport i Interlaken i Schweiz. Rapporten opsummerer otte års klimaforskning og skal ifølge DMI-chef Adrian Lema være det vigtigste dokument for verdens beslutningstagere frem mod 2030.
DR rapporterer fra Esbjerg, hvor kronprins Frederik og klimaminister Lars Aagaard markerede starten på projektet Greensand, der pumper den første CO2 ned i undergrunden i Nordsøen. Artiklen forklarer teknologien CCS og regeringens planer om at lagre 3,2 millioner ton CO2 i 2030, men bringer også Klimarådets advarsler om, at tidsplanen er usikker, og at man ikke bør stole for blindt på teknologien.
Danmark sætter i gang det første forsøg med at lagre CO2 i undergrunden i Nordsøen, når kronprins Frederik indvier Greensand-projektet i Esbjerg. Projektet skal i pilotfasen lagre 15.000 ton CO2, men har ifølge fortalerne potentiale til otte millioner ton årligt i 2030. Klimarådet og en professor advarer mod at regne med, at CO2-fangst og lagring kan levere de reduktioner, regeringen forventer i 2025 og 2030.