DR18. maj 2022KlimaMarie Sæhl, Per Bang Thomsen - Bruxelles

EU's RepowerEU-plan og Esbjerg-erklæringen om 150 gigawatt havvind i Nordsøen præsenteret

Artiklen gennemgår de otte vigtigste punkter i to klima- og energiaftaler præsenteret 18. maj 2022: EU-Kommissionens RepowerEU-plan og Esbjerg-erklæringen om 150 gigawatt havvind i Nordsøen inden 2050. Eksperter fra Aalborg Universitet og tænketanken Concito forklarer planerne og peger på både potentialer og problemer, især ny fossil gasinfrastruktur og genbrug af CO2-kvoter.

Titel og resumé er skrevet af Pressetjek. Den oprindelige rubrik står hos DR.

Læs artiklen hos DR

Dommen

Sikkerhed: Høj

Ingen hældning

−5 gavner venstrefløjen0gavner højrefløjen +5

Artiklen er et nøgternt gennemgangsreferat af to klima- og energiaftaler med forklarende ekspertkilder. Der er ingen dansk partipolitisk strid, og hverken regeringen eller oppositionen fremstilles skævt. De kritiske pointer om fossil infrastruktur og CO2-kvoter kommer fra en uafhængig tænketank og er ikke en fløjindikator.

Balance: Balanceret0 gyldige tegnVinkel: NyhedsreferatDagsorden: Regering eller minister

Aktører

Navn	Type	Parti	Vægt
Ursula von der Leyen · Europa-Kommissionen	Udenlandsk stat	–	Omtalt
Mette Frederiksen · Regeringen	Minister eller regering	Socialdemokratiet	Omtalt
Brian Vad Mathiesen · Aalborg Universitet	Ekspert eller forsker	–	Citeret
Jens Mattias Clausen · Concito	Tænketank	–	Hovedkilde
Klimaministeriet · Klimaministeriet	Myndighed	–	Refereret

Fakta i artiklen

EU-Kommissionen præsenterede onsdag planen RepowerEU for at gøre EU fri af russisk gas, olie og kul "i god tid inden 2030".
EU vil bruge 1.560 milliarder kroner på planen.
Danmark, Tyskland, Nederlandene og Belgien underskrev i Esbjerg 'the Esbjerg Declaration' om mindst 150 gigawatt havvind i Nordsøen inden 2050.
Der findes i dag 25 gigawatt havvind på verdensplan; Danmark har 2,3 gigawatt i Nordsøen.
Ifølge Klimaministeriet kan de 150 gigawatt levere strøm til 230 millioner europæiske husstande i 2050.
RepowerEU foreslår obligatoriske solceller på nye kommercielle og offentlige bygninger fra 2026 og på beboelsesejendomme fra 2029.
Der er afsat 30 milliarder euro til at styrke elnettet og 12 milliarder euro til ny fossil gasinfrastruktur som LNG-terminaler.
Planen finansieres blandt andet ved at sende CO2-kvoter, der ellers var taget ud, tilbage på markedet.
Professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet siger, at der skal langt mere strøm fra landvind og solceller til end fra havvind.
EU-chef Jens Mattias Clausen fra Concito kalder det positivt, at kun cirka fem procent af beløbet går til fossil infrastruktur, men advarer mod CO2-kvote-grebet.

EU's RepowerEU-plan og Esbjerg-erklæringen om 150 gigawatt havvind i Nordsøen præsenteret

Titel og resumé er skrevet af Pressetjek. Den oprindelige rubrik står hos DR.

Læs artiklen hos DR

Aktører

Navn	Type	Parti	Vægt
Ursula von der Leyen · Europa-Kommissionen	Udenlandsk stat	–	Omtalt
Mette Frederiksen · Regeringen	Minister eller regering	Socialdemokratiet	Omtalt
Brian Vad Mathiesen · Aalborg Universitet	Ekspert eller forsker	–	Citeret
Jens Mattias Clausen · Concito	Tænketank	–	Hovedkilde
Klimaministeriet · Klimaministeriet	Myndighed	–	Refereret

Fakta i artiklen

EU-Kommissionen præsenterede onsdag planen RepowerEU for at gøre EU fri af russisk gas, olie og kul "i god tid inden 2030".

EU vil bruge 1.560 milliarder kroner på planen.

Danmark, Tyskland, Nederlandene og Belgien underskrev i Esbjerg 'the Esbjerg Declaration' om mindst 150 gigawatt havvind i Nordsøen inden 2050.

Der findes i dag 25 gigawatt havvind på verdensplan; Danmark har 2,3 gigawatt i Nordsøen.

Ifølge Klimaministeriet kan de 150 gigawatt levere strøm til 230 millioner europæiske husstande i 2050.

RepowerEU foreslår obligatoriske solceller på nye kommercielle og offentlige bygninger fra 2026 og på beboelsesejendomme fra 2029.

Der er afsat 30 milliarder euro til at styrke elnettet og 12 milliarder euro til ny fossil gasinfrastruktur som LNG-terminaler.

Planen finansieres blandt andet ved at sende CO2-kvoter, der ellers var taget ud, tilbage på markedet.

Professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet siger, at der skal langt mere strøm fra landvind og solceller til end fra havvind.

EU-chef Jens Mattias Clausen fra Concito kalder det positivt, at kun cirka fem procent af beløbet går til fossil infrastruktur, men advarer mod CO2-kvote-grebet.