Søg i alle analyserede artikler fra DR og TV 2. Titlerne er vores egne – hver artikel har sin dom, begrundelsen og citaterne bag.
Artiklen portrætterer læreren Finn Rasmussen fra Rundhøjskolen ved Aarhus, der oplever, at elevernes computere skaber forstyrrelser i undervisningen, fordi eleverne spiller og shopper online. Han har udviklet strategier som at starte timen bagerst i lokalet og har foreslået et spejl på bagvæggen, som blev afvist. Han efterlyser mere styring af, hvilke programmer eleverne kan tilgå.
Tårnby Kommune vil begrænse brugen af skærme i folkeskolen efter år med satsning på digitale læremidler. Borgmester Allan S. Andersen (S) henviser til anbefalinger fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Trivselskommissionen og kommunens sundhedsprofil. Elever på Korsvejens Skole fortæller, at computerne både hjælper og forstyrrer undervisningen.
Artiklen handler om, at skoleforskere kritiserer regeringens fokus på at forbyde mobiltelefoner i folkeskolen, mens de mener, at computerskærme er det største problem for elevernes koncentration og faglighed. Socialdemokratiets undervisningsordfører erkender, at politikerne har været for teknologibegejstrede, og regeringen vil fremsætte et lovforslag i 2027 om forbud mod private skærme og om at begrænse adgangen til visse hjemmesider.
En ny undersøgelse fra Børns Vilkår viser, at næsten alle elever i 9. klasse har brugt en AI-chatbot, og at seks ud af ti har brugt den til at snyde. Børns Vilkår og Danske Skoleelever efterlyser nationale retningslinjer, og undervisningsminister Magnus Heunicke (S) siger, at retningslinjer er på vej.
Artiklen forklarer baggrunden for, at Pisa-undersøgelsen fylder så meget i den danske skoledebat. Den gennemgår Pisa-chokket i 2001, indførelsen af nationale test i 2006, inspirationen fra Finland og Canada samt folkeskolereformen i 2014. Den nye Pisa-undersøgelse fra 2026 viser ifølge artiklen de dårligste danske resultater nogensinde i matematik, læsning og naturfag.
Den internationale Pisa-undersøgelse viser, at danske 15-årige er blevet markant dårligere til læsning, matematik og naturfag, og at andelen af lavt præsterende elever er vokset. Samtidig svarer eleverne, at de oftere kommer for sent og pjækker mere end tidligere. Forskere og lærerformanden kalder udviklingen alarmerende og efterlyser et samlet fagligt løft af folkeskolen.
Artiklen fortæller om Benjamin Ormand, der tre uger efter terrorangrebet ved Berlin Pride igen deltager i et Pride-optog, denne gang i København. Han beskriver oplevelsen i Berlin, sorgen ved Tiergarten og sin øgede opmærksomhed på sikkerheden. Copenhagen Prides optog går fra Frederiksberg Rådhusplads kl. 13.
Copenhagen Pride fejrer sit 30-års jubilæum med et optog, der går fra Frederiksberg Rådhus til Rådhuspladsen i København. Efter terrorangrebet ved Berlin Pride tre uger tidligere har både Copenhagen Pride og Københavns Politi ekstra fokus på sikkerheden. Politiet vil være synligt til stede og spærre indfaldsvejene med lastbiler under optoget.
Artiklen handler om, at Danske Skoleelever og Skolelederforeningen efterlyser klare retningslinjer for, hvordan folkeskoleelever må bruge kunstig intelligens. Baggrunden er undervisningsminister Magnus Heunickes (S) strakspakke mod AI-snyd på ungdomsuddannelserne. Heunicke erkender, at der er brug for et gearskifte, og at der skal komme en national AI-strategi for skole- og uddannelsesområdet.
Undervisningsminister Magnus Heunicke (S) præsenterer en "strakspakke" mod snyd med kunstig intelligens på gymnasier og andre ungdomsuddannelser. Pakken indeholder opfordring til skærmovervågning ved skriftlige prøver, flere opgaver lavet på skolen og mundtligt forsvar af SSO-opgaven på hf. Danske Gymnasier er positiv, mens elevorganisationen DGS kalder det små ændringer, og elever på Aalborg Katedralskole er delte.
DR har spurgt DBU, hvorfor fodboldhold uden licens ikke kan rykke op, selvom de vinder deres række. Artiklen tager udgangspunkt i U14-drenge i Vallensbæk IF og Allerød, hvis trænere og spillere kalder licenssystemet unfair. DBU's næstformand Ole Jacobsen forklarer, at licenssystemet skal udvikle talenter og stille krav til klubberne.
Artiklen handler om, at ungdomshold i fodboldklubber uden for DBU's licenssystem kan vinde deres liga uden at rykke op, fordi licensklubber prioriteres. Trænere og spillere i Vallensbæk IF og Allerød FK kritiserer systemet, mens DBU's næstformand Ole Jacobsen forsvarer det.
Artiklen handler om studenter på Vestskoven Gymnasium i Albertslund, der fredag skal køre studentervogn, og som er påvirket af to alvorlige ulykker sidste år, hvor studenter slog hovederne mod vejbroer. Klassen har valgt en overdækket militærvogn, og brancheforeningen har foreslået at gøre overdækkede vogne til et krav, mens Færdselsstyrelsen ikke mener, der er behov for nye krav.
Tre studenter fik alvorlige hovedskader ved to ulykker i 2025, da de stak hovedet op over studentervognens faste opbygning og ramte broer. Danske Studenterudbyderes Brancheforening vil have presenning eller tag på alle vogne og har gentagne gange opfordret Færdselsstyrelsen til at stramme reglerne. Færdselsstyrelsen afviser med henvisning til, at de nuværende tekniske krav giver tilstrækkelig sikkerhed, når de overholdes.
Artiklen beskriver Kirstinebjergskolen i Fredericia, der sidste år havde et af landets laveste karaktergennemsnit i dansk og matematik, og skolens arbejde med såkaldte føniksklasser. Den nye regering vil fra skoleåret 2027 løfte de 100 dårligste skoler i dansk og matematik, og skolebestyrelsesformanden efterlyser, at midlerne kommer direkte ud til skolerne.
Regeringen vil fra skolestarten i 2027 gennemføre et projekt, der skal løfte fagligheden i dansk og matematik på de 100 skoler, der klarer sig dårligst. Undervisningsminister Magnus Heunicke (S) siger, at regeringen vil bruge "alt, vi ved, virker", mens professor Ane Qvortrup og formand for Skolelederforeningen Dorte Andreas advarer om, at accelererede forløb ikke har god langsigtet effekt. Det er endnu ikke besluttet, hvilke skoler der kommer med, eller hvor mange penge der skal bruges.
Artiklen gennemgår, hvad S-SF-R-M-regeringen vil med folkeskolen ifølge regeringsgrundlaget, og sammenligner med partiernes valgkampsudspil. Den gennemgår lærere, økonomi, de 100 dårligst præsterende skoler, skolefravær, fri- og privatskoler samt inklusion. Skoleforsker Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College kommenterer flere af punkterne kritisk.
Artiklen handler om, at den første årgang af AI-vante gymnasieelever nu skal til studentereksamen, hvor kunstig intelligens er forbudt. Eksperter forklarer, hvordan AI kan bruges til at undgå læring eller til at styrke den, og de foreslår, at undervisning og eksamen bør gentænkes.