DR3. jun. 2026IndlandAnne Diklev Pallesen

Regeringens folkeskolepolitik i regeringsgrundlaget sammenlignet med valgkampsudspil

Artiklen gennemgår, hvad S-SF-R-M-regeringen vil med folkeskolen ifølge regeringsgrundlaget, og sammenligner med partiernes valgkampsudspil. Den gennemgår lærere, økonomi, de 100 dårligst præsterende skoler, skolefravær, fri- og privatskoler samt inklusion. Skoleforsker Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College kommenterer flere af punkterne kritisk.

Titel og resumé er skrevet af Pressetjek. Den oprindelige rubrik står hos DR.

Læs artiklen hos DR

Dommen

Sikkerhed: Høj

Ingen hældning

−5 gavner venstrefløjen0gavner højrefløjen +5

Artiklen er et nøgternt overblik over regeringsgrundlagets folkeskolepunkter sammenlignet med valgkampsudspil. Ekspertkritikken er faglig granskning af regeringens planer uden at en bestemt dansk fløj eller dens løsning fremhæves. Der er ingen indikatorer i journalistens egne valg.

Balance: Overvejende balanceret0 gyldige tegnVinkel: NyhedsreferatDagsorden: Regering eller minister

Aktører

Navn	Type	Parti	Vægt
Regeringen	Minister eller regering	–	Hovedkilde
Socialdemokratiet	Parti	Socialdemokratiet	Refereret
SF – Socialistisk Folkeparti	Parti	SF – Socialistisk Folkeparti	Refereret
Radikale Venstre	Parti	Radikale Venstre	Refereret
Gordon Ørskov Madsen · Danmarks Lærerforening	Fagforening	–	Citeret
Andreas Rasch-Christensen · VIA University College	Ekspert eller forsker	–	Hovedkilde
Mette Frederiksen	Politiker	Socialdemokratiet	Omtalt

Fakta i artiklen

I valgkampen foreslog Socialdemokratiet et loft på 14 elever i de yngste klasser ('Lilleskolen'), SF et klasseloft på 24 elever og De Radikale over syv milliarder kroner til folkeskolen.
Regeringen vil gøre det lettere at blive meritlærer og lokke pensionerede lærere til at tage timer i folkeskolen.
Regeringen lægger op til, at skolerne får flere ressourcer, som kan bruges til flere voksne i undervisningen.
Ifølge regeringsgrundlaget skal folkeskolen dele fem milliarder kroner årligt med SFO'er, klubber, børnehaver og andre initiativer.
I valgkampen lovede Socialdemokraterne fem milliarder årligt, SF 6,2 milliarder og Radikale over syv milliarder til folkeskolen.
Regeringen vil give et 'markant løft' til de 100 skoler, hvor eleverne klarer sig fagligt dårligst, blandt andet med 'accelererede læringsforløb'; der er ikke en liste over skolerne.
Mere end hver femte elev i folkeskolen har fravær på over 10 procent af tiden.
Regeringen vil hjælpe familier med langvarigt skolefravær via en familiepakke med en 'familieambassadør'.
Regeringen vil undersøge, hvordan fri- og privatskoler kan tage et større socialt ansvar for elever med særlige behov.
Inklusion er ikke omtalt i regeringsgrundlaget, men regeringen vil gennemføre aftalen om nye regler for fravær og specialundervisning.

Regeringens folkeskolepolitik i regeringsgrundlaget sammenlignet med valgkampsudspil

Titel og resumé er skrevet af Pressetjek. Den oprindelige rubrik står hos DR.

Læs artiklen hos DR

Aktører

Navn	Type	Parti	Vægt
Regeringen	Minister eller regering	–	Hovedkilde
Socialdemokratiet	Parti	Socialdemokratiet	Refereret
SF – Socialistisk Folkeparti	Parti	SF – Socialistisk Folkeparti	Refereret
Radikale Venstre	Parti	Radikale Venstre	Refereret
Gordon Ørskov Madsen · Danmarks Lærerforening	Fagforening	–	Citeret
Andreas Rasch-Christensen · VIA University College	Ekspert eller forsker	–	Hovedkilde
Mette Frederiksen	Politiker	Socialdemokratiet	Omtalt

Fakta i artiklen

I valgkampen foreslog Socialdemokratiet et loft på 14 elever i de yngste klasser ('Lilleskolen'), SF et klasseloft på 24 elever og De Radikale over syv milliarder kroner til folkeskolen.

Regeringen vil gøre det lettere at blive meritlærer og lokke pensionerede lærere til at tage timer i folkeskolen.

Regeringen lægger op til, at skolerne får flere ressourcer, som kan bruges til flere voksne i undervisningen.

Ifølge regeringsgrundlaget skal folkeskolen dele fem milliarder kroner årligt med SFO'er, klubber, børnehaver og andre initiativer.

I valgkampen lovede Socialdemokraterne fem milliarder årligt, SF 6,2 milliarder og Radikale over syv milliarder til folkeskolen.

Regeringen vil give et 'markant løft' til de 100 skoler, hvor eleverne klarer sig fagligt dårligst, blandt andet med 'accelererede læringsforløb'; der er ikke en liste over skolerne.

Mere end hver femte elev i folkeskolen har fravær på over 10 procent af tiden.

Regeringen vil hjælpe familier med langvarigt skolefravær via en familiepakke med en 'familieambassadør'.

Regeringen vil undersøge, hvordan fri- og privatskoler kan tage et større socialt ansvar for elever med særlige behov.

Inklusion er ikke omtalt i regeringsgrundlaget, men regeringen vil gennemføre aftalen om nye regler for fravær og specialundervisning.