Se selv – alle artiklerne

DR har talt med 15 fagforbund, der tilsammen repræsenterer over 500.000 offentligt ansatte, og som forventer, at deres medlemmer får del i Socialdemokratiets lønpulje på tre milliarder kroner. Artiklen påpeger, at puljen ikke kan dække en lønforhøjelse på 2.000 kroner til alle, og at nogle derfor vil blive skuffede. Mette Frederiksen afviser, at hun har skabt forventning om lønstigning til alle offentligt ansatte.

Socialdemokratiet har fremlagt syv principper for et lønløft til udvalgte offentligt ansatte på tre milliarder kroner, som først er fuldt indfaset i 2030. Fagforbundene BUPL, Fængselsforbundet og Dansk Sygeplejeråd kritiserer, at pengene kommer for sent, mens finansminister Nicolai Wammen (S) afviser at sætte beløb på 2024.

Artiklen handler om, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i 2019 roste Hjørring Kommunes store investering i jobindsatsen, mens Socialdemokratiet nu vil spare tre milliarder kroner på jobcentrene. Lokale S-politikere i Hjørring og en arbejdsmarkedsforsker kritiserer, at besparelsen vil gøre det sværere at efterligne Hjørring-modellen, mens Hummelgaard afviser og forklarer, at spareforslaget skal fjerne proceskrav og give kommunerne større frihed.

Artiklen beskriver, hvordan et spørgsmål om ældres ret til at afvise hjemmehjælpere med tørklæde skabte forvirring på blå bloks pressemøde 11. oktober 2022. Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen svarede ja til DF's forslag, men præciserede efterfølgende i en skriftlig kommentar, at det handler om frit leverandørvalg, ikke religion. Artiklen gengiver uklare eller afvisende svar fra LA, K, NB og kritik fra FOA.

Artiklen undersøger Søren Pape Poulsens (K) påstand om, at regeringens 2030-plan vil fjerne 71.000 personer fra det private arbejdsmarked. Flere økonomer kalder fremstillingen ukorrekt, fordi faldet primært skyldes normalisering af konjunkturerne. Artiklen bringer også kritik af regeringens manglende konkrete reformer og et skriftligt svar fra Konservatives Mette Abildgaard.

Artiklen handler om, at Inger Støjberg (Danmarksdemokraterne) i programmet Mød Partierne kalder det meningsløst at bruge tid på debatten om juridisk kønsskifte til mindreårige. Artiklen påpeger, at det kun var hendes egen politiske ordfører, Peter Skaarup, der rejste emnet under åbningsdebatten, og at han ikke fortryder det. Artiklen nævner også, at 0-årige i praksis ikke vil kunne skifte køn, ifølge Indenrigsministeriet.

Artiklen handler om, at Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt i en partilederdebat kritiserede andre partiers elafgiftslettelser for først at virke fra nytår og i stedet foreslog at halvere fødevaremomsen som akut hjælp. Artiklen viser, at DF's egen finansordfører René Christensen anerkender, at forslaget først kan virke inden for cirka 12 måneder, og at Skatteministeriet vurderer, at en differentieret moms vil tage flere år.

Detektor følger op på Statens Serum Instituts DNA-baserede coronavaccine Covaxix, som i 2020 fik 18,8 millioner kroner af Folketingets Finansudvalg med udsigt til brug i starten af 2022. Vaccinen er nu flere år forsinket, de første forsøg på mennesker er ikke foretaget, og SSI vil ikke længere sætte dato på, hvornår den kan være klar. Flere professorer kalder tidsplanen urealistisk, og Radikale Venstres Stinus Lindgreen erkender, at tildelingen uden om det sædvanlige faglige udvalg ikke var optimal.

Detektor undersøger Tour de France-arrangøren ASO's påstand om, at omkring to millioner danskere overværede Tour-starten i Danmark i 2022. ASO kan ikke dokumentere tallet og har skiftet forklaring flere gange, mens danske myndigheder og TV 2 afviser at være kilden. En officiel evaluering baseret på mobildata ventes først senere på efteråret.

Detektor-artikel om, hvorvidt politikeres udtalelser om utryghed øger befolkningens utryghed. Justitsminister Mattias Tesfaye (S) har sagt, at folk ikke bliver utrygge af, at man taler om utryghed, men fire eksperter er uenige. Artiklen bringer tryghedstal fra Justitsministeriet og Københavns Kommune og lader S-retsordfører Bjørn Brandenborg svare.

Detektor gennemgår påstande fra debatten om et forbud mod tørklæder i skolen. Formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, erkender, at han ikke har dokumentation for, at færre piger går med tørklæde, og kommissionsmedlem Anita Johnson har kun én fransk rapport at henvise til, som flere forskere betvivler.

DR's Detektor har fået oversat den udtalelse om profeten Muhammed, som den indiske regeringsparti BJP's talsperson Nupur Sharma fremsatte i en tv-debat, og som har udløst protester og diplomatisk krise. Professoren Thomas Hoffmann kalder oplysningerne om Aishas alder for triviel viden i klassisk islam og kritiserer BBC for ikke at gengive citatet. Artiklen gennemgår også baggrunden for uroen og hvordan danske medier har håndteret citatet.

Detektor undersøger Alex Vanopslaghs påstand i Debatten om, at Hjørring Kommune fyrede halvdelen af socialrådgiverne og fik flere i job. Arbejdsmarkedsforsker Rasmus Ravn og Hjørring Kommunes arbejdsmarkedschef forklarer, at kommunen tværtimod ansatte flere beskæftigelsesmedarbejdere og investerede cirka 125 millioner kroner. Vanopslagh beklager i et skriftligt svar, at han huskede forkert, men vil ikke stille op til interview om, hvorvidt flere socialrådgivere bør ansættes.

Hvorfor: Artiklen er et faktatjek, hvor journalisten i rubrik og brødtekst fastslår, at Vanopslagh tager fejl, og hans politiske pointe om besparelser i jobcentrene får ingen forsvarer. Vanopslagh får kun et kort skriftligt svar og afvises som kilde til det centrale spørgsmål. Det rammer en blå profil og gavner dermed venstrefløjens linje om at investere i jobcentrene.

Detektor konfronterer SF's partileder Pia Olsen Dyhr med, at hun afviser at svare på hypotetiske spørgsmål om et dansk asylcenter i Rwanda, selvom hun tidligere har svaret på hypotetiske spørgsmål. Artiklen bringer eksempler fra arkivet og en retorikprofessors vurdering af, hvorfor hun undviger. SF's udlændingeordfører Carl Valentin svarer på sms, at SF er imod en dansk lejr i Rwanda, men lader spørgsmålet om, hvad partiet vil få til gengæld, stå ubesvaret.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik fastslår, at Pia Olsen Dyhr undviger og tager fejl, og en ekspert får uimodsat lov at spekulere i, at hun frygter at skræmme vælgere. SF's egne forklaringer er kun repræsenteret gennem korte sms-svar, mens kritikken af partiet bærer artiklen. Det giver en svag til tydelig hældning mod højre i en sag om asylpolitik.

Detektor undersøger Venstres argument om, at et ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet vil gøre det muligt for Danmark at bekæmpe menneskesmugling i Middelhavet via EU's militære mission Irini. EU-Kommissionen oplyser, at Irini ikke har stoppet en eneste menneskesmugler, og at missionens hovedformål er våbenembargoen mod Libyen. Venstre fastholder argumentet, mens en forsker forklarer, at missionen er designet til ikke at støde ind i smuglerne.

Detektor har spurgt ja-partierne ved folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet, hvilke af EU's syv aktuelle militære missioner Danmark kan deltage i, hvis forbeholdet afskaffes. SF, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre og Alternativet peger på missionerne i Bosnien-Hercegovina og ud for Somalia, mens Venstre som det eneste også nævner operation Irini ved Libyen. Artiklen gennemgår de tre missioner og oplyser, at Irini ifølge EU-Kommissionen endnu ikke har været i kontakt med menneskesmuglere.

Detektor undersøger Enhedslistens påstand om, at Danmark ved at afskaffe forsvarsforbeholdet kan blive forpligtet til yderligere militær oprustning. Forsvarsministeriet og to forskere afviser, at EU kan tvinge Danmark til at øge forsvarsbudgettet, mens Enhedslistens forsvarsordfører fastholder, at der vil opstå et pres og en forventning om mere oprustning.

Detektor har talt efter, hvor mange gange daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) som forsvarsminister sagde, at der ville være et politisk krav om at stille med soldater til EU-missioner, hvis forsvarsforbeholdet blev afskaffet. Detektor har fundet mindst otte tilfælde. Nu hvor Socialdemokratiet går ind for en afskaffelse, vil partiet ikke gentage udsagnet; politisk ordfører Christian Raabjerg Madsen (S) taler i stedet om "forventninger" og henviser til dansk veto og Folketingets behandling. Trine Bramsen har afvist at stille op til interview.