Artiklen handler om, at Socialdemokratiet har lovet én navngiven folkepensionist, Annemarie, 1.000 kroner ekstra om måneden, mens landets cirka 1,1 millioner øvrige pensionister fortsat må vente på at få at vide, om de er blandt de 150.000, der skal have løftet. Lea Wermelin forklarer, at Annemarie er blandt dem med mindst, og at den endelige model forhandles på finansloven. En professor i forvaltningsret vurderer, at fremgangsmåden er lovlig, indtil loven er vedtaget.
Artiklen handler om, at regeringen og Socialdemokratiet ikke har villet oplyse, hvilke 150.000 pensionister der får 1.000 kroner mere om måneden. Statsminister Mette Frederiksen delte et opslag med pensionisten Annemarie, hvilket rejste spørgsmålet om, hvorvidt netop hun er blandt modtagerne. Efter kritik fra DF og Ældre Sagen svarede Socialdemokratiet, at Annemarie vil være omfattet af de modeller, der arbejdes med.
Ingen hældningVelfærd og socialSocialdemokratietEnhedslisten
Regeringen vil give 1.000 kroner ekstra om måneden efter skat til 150.000 af de 300.000 pensionister, der modtager ældrecheck. Ældre Sagen kritiserer, at kun halvdelen af gruppen får ekstra penge, og kalder det 'fedtet'. Socialdemokratiets finansordfører Kaare Dybvad Bek afviser kritikken, og Enhedslisten mener, at alle 300.000 burde tilgodeses.
DF's indfødsretsordfører Mikkel Bjørn kræver en pakistansk ansøger om dansk statsborgerskab pillet af det kommende lovforslag, fordi ansøgeren i 2016 delte et Facebook-opslag, der kan tolkes som støtte til drabet på Punjabs guvernør. Ansøgeren beklager og siger, at han ikke deler holdningen. Socialdemokratiets og Moderaternes indfødsretsordførere vil ikke afvise, at enkelte ansøgere frasorteres, men henviser til Indfødsretsudvalget.
Ingen hældningUdlændinge og integrationDansk FolkepartiSocialdemokratiet
Regeringen har i fem måneder ikke oplyst, hvilke 150.000 pensionister der får 1.000 kroner mere om måneden, selv om løftet stod i regeringsgrundlaget fra juni. Ældre Sagen og Dansk Folkeparti kritiserer uklarheden, mens finansminister Peter Hummelgaard afviser kritikken og henviser til finanslovsforhandlingerne. Enhedslisten er klar til en hurtig delaftale.
Ingen hældningVelfærd og socialSocialdemokratietDansk Folkeparti
DR gennemgår, hvordan flere kommuner har brugt penge fra finanslovsaftalen for 2026 til andre formål end mere pædagogisk personale og lavere forældrebetaling. Næstved og Faaborg-Midtfyn nævnes som eksempler, og børneminister Jacob Mark (SF) samt BUPL og #HvorErDerEnVoksen kritiserer brugen. Kommunerne henviser til underskud og mangel på pædagoger, og pengene er først lovbundet øremærket fra 2027.
Ingen hældningVelfærd og socialSocialdemokratietSF – Socialistisk Folkeparti
En ny meningsmåling fra Epinion for DR viser, at Venstre står til 7,1 procent af stemmerne, et fald på 2,2 procentpoint siden august. Dansk Folkeparti går frem til 14,3 procent og er dermed dobbelt så stort som Venstre, mens SF i rød blok går tilbage til 10,4 procent. Artiklen gengiver Venstres politiske ordfører Sophie Løhdes forklaring om intern uro og spørgsmål om formandsposten samt DF's Peter Kofods glæde over målingen.
Moderaterne foreslår at afskaffe kommunikationsplatformen Aula med henvisning til, at den er blevet en "svulst" i familierne og tager tid fra lærernes undervisning. Socialminister Monika Rubin (M) begrunder forslaget med den nye Pisa-undersøgelses dårlige resultater, men har ikke et konkret alternativ. SF, Radikale Venstre og Venstre afviser at afskaffe Aula og vil i stedet regulere brugen.
Venstre stemte i Folketinget for den omstridte lov om landbrugets kvælstofudledning, og artiklen beskriver, hvordan flere vælgerforeningsformænd og et tidligere byrådsmedlem i protest melder sig ud eller overvejer at forlade partiet. Flere andre vælgerforeningsformænd bakker op om ledelsens linje, og Troels Lund Poulsen forsvarer beslutningen. Fem af Venstres 18 folketingsmedlemmer stemte imod loven.
Regeringen forventer, at 96 procent af momsnedsættelsen på fødevarer slår igennem som lavere priser i supermarkederne, oplyser skatteminister Jakob Engel-Schmidt. De resterende fire procent forklares med administrative omkostninger for virksomhederne. Økonomiprofessor Michael Svarer og andre eksperter er skeptiske og henviser til udenlandske erfaringer med mindre gennemslag.
Regeringen ved Lars Løkke Rasmussen garanterer, at den planlagte fastfrysning af beløbsgrænser i skattesystemet ikke gennemføres uden samtidig at sende pengene tilbage til borgerne. Garantien kommer efter et krav fra Enhedslistens Pelle Dragsted om, at partiet ikke vil stemme for en skattestigning for lave og almindelige indkomster. Artiklen nævner også, at momsnedsættelsen tidligst kan træde i kraft i 2028, og at Cepos har beregnet, at alle grupper får flere penge mellem hænderne.
Enhedslisten kræver, at regeringen ikke gennemfører planlagte skattestigninger for lav- og mellemindkomster, før der kommer tilsvarende skattelettelser. Pelle Dragsted siger, at partiet ikke vil stemme for fastfrysningen af beløbsgrænser, medmindre pengene føres tilbage til de lave indkomster. SF's skatteordfører Sofie Lippert vil ikke garantere rækkefølgen, og skatteminister Jakob Engel-Schmidt ønsker ikke at kommentere kravet.
DR beskriver beregninger fra Cepos, der viser, at regeringens plan om at fastfryse beløbsgrænser i skattesystemet rammer arbejdsløse og arbejderfamilier hårdere målt i procent af disponibel indkomst end højtlønnede direktørfamilier. Venstre og Dansk Folkeparti kritiserer skattestigningen, mens SF og Enhedslisten forsvarer den med henvisning til momsnedsættelsen på fødevarer. Det er uafklaret, om skattestigningen og momsnedsættelsen træder i kraft samtidig.
Ingen hældningSkatSF – Socialistisk FolkepartiSocialdemokratiet
Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt stiller et ultimatum til statsminister Mette Frederiksen om, at regeringen skal bakke op om at suspendere Spanien fra Schengen-samarbejdet, ellers vil DF kræve Folketinget hasteindkaldt. Baggrunden er, at over 40.000 migranter ifølge de spanske myndigheder har krydset grænsen til den spanske eksklave Ceuta. Mette Frederiksen åbner i en skriftlig udtalelse for at overveje en suspension, og Danmarksdemokraterne og De Konservatives Mona Juul kræver også handling over for Spanien.
Ingen hældningUdlændinge og integrationSocialdemokratiet
Artiklen refererer et debatindlæg i Politiken, hvor tidligere S-formand Mogens Lykketoft kritiserer regeringens plan om at halvere momsen på mad og fjerne den på frugt og grønt. Lykketoft kalder forslaget socialt skævt og foreslår i stedet at hæve personfradraget og børnechecken. Socialdemokratiets finansordfører Kaare Dybvad Bek afviser kritikken og siger, at lavere madmoms især gavner lavindkomstgrupper, der er ramt af prisstigninger.
Dansk Folkeparti foreslår en lovfæstet kødgaranti, så ældre på plejehjem og patienter på sygehuse mindst én gang om dagen får kød. DF's klimaordfører Malte Larsen henviser til Københavns Kommunes vejledende klimamål for oksekød, mens SF's klimaordfører Nanna Bonde kalder forslaget overflødigt. Artiklen nævner også, at Danmarksdemokraterne tidligere har talt for retten til kød, og at Concito har konkluderet, at fødevarer udgør 20 procent af danskernes CO2-udledning.
Artiklen handler om, at den nye klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) ikke har droppet arbejdet med at undersøge en mulig forlængelse af olie- og gaslicenser i Nordsøen fra 2042 til 2050, selvom hun før valget kaldte det 'helt uacceptabelt'. TotalEnergies har anmodet om forlængelse, og et foreløbigt skøn viser øget CO2-udledning. Eksperter og Alternativet kritiserer, mens S, V og M fortsat støtter en undersøgelse.
Hvorfor: Artiklen rammer den radikale klimaminister med en ironisk rubrik og en underrubrik, der fremhæver et løftebrud, samtidig med at eksperter og Alternativet får lov at kritisere, mens forsvarerne af undersøgelsen kun er S og V. Det gavner blå blok, som ikke er under samme pres for at forlade deres klimapolitik.
Gavner højrefløjen · +2Klima, energi og miljøRadikale VenstreAlternativetVenstre
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal forhindre ukrainske mænd mellem 23 og 60 år i at få opholdstilladelse i Danmark via særloven for fordrevne fra Ukraine. Forslaget får opbakning fra Danmarksdemokraterne og Det Konservative Folkeparti, mens Enhedslisten er imod. DR's Ukraine-korrespondent beskriver mobiliseringen som et stort dilemma i Ukraine.
Ingen hældningUdlændinge og integrationEnhedslisten