Se selv – alle artiklerne

DR har spurgt landets kommuner, og 39 procent af de 91 adspurgte svarer, at de har måttet droppe eller udskyde naturprojekter, der kunne forbedre biodiversiteten. Artiklen tager udgangspunkt i Køge, hvor orkideen ringplettet gøgeurt er gået fra 4.000-5.000 eksemplarer til 50, fordi græsning er ophørt på en privat ejet strandeng. KL og Enhedslisten efterlyser en naturlov og finansiering, mens miljøminister Magnus Heunicke (S) afviser at sætte dato og tal på regeringens naturlov.

DR har spurgt landets kommuner, hvor meget ny beskyttet natur der er på vej, og svaret er under én procent. Det er langt fra FN-målet om 30 procent beskyttet natur i 2030, som Danmark skrev under på, og som Biodiversitetsrådet vurderer, at kun 2,3 procent af landjorden lever op til i dag. Miljøminister Magnus Heunicke (S) vil ikke sætte tal på, hvor meget natur der skal komme, men siger, at det ikke er realistisk at nå 30 procent i Danmark.

Klimarådet advarer i en ny rapport om, at Danmark med den nuværende politik ser ud til at misse både de danske og EU's klimamål. Enhedslisten, SF, De Radikale og De Konservative kritiserer regeringen og kalder ministre i samråd, mens klimaminister Lars Aagaard (M) fastholder, at regeringen vil vente på ekspertgruppens anbefalinger om en CO2-afgift på landbruget.

Klimarådet konkluderer i en ny rapport, at Danmark for tredje år i træk ikke ser ud til at nå sine klimamål for 2025 og 2030, og at Danmark nu også risikerer ikke at leve op til EU's skærpede klimamål. Klimaminister Lars Aagaard (M) erkender, at der skal mere til, og appellerer til, at danskerne stoler på regeringen.

Artiklen handler om, at landmand Torsten Wetche har valgt at reducere sin mælkeproduktion fra 300 til 120 køer og plante skov for at gavne klimaet. Klimarådet har i en ny analyse beregnet, at en CO2-afgift på 750 kroner per ton vil skære 45 procent af landbrugets udledninger i 2030, hvilket ikke er nok til at nå målet på 55-65 procent. Klimaminister Lars Aagaard (M) mener, at Klimarådet er for pessimistisk, og at ny teknologi vil løse problemet, mens Landbrug og Fødevarer modsætter sig afgiften.

Artiklen beskriver, at der ifølge Energistyrelsens fremskrivning ikke vil blive opstillet nye landvindmøller i Danmark i 2023, mens der i 2024 igen opsættes møller. Brancheforeningen Green Power Denmark og professor Brian Vad Mathiesen kalder situationen en katastrofe og en falliterklæring, og klima- og energiminister Lars Aagaard (M) erkender, at det ikke er godt nok.

Artiklen gennemgår de fem vigtigste klimapolitiske punkter i den nye S-V-M-regerings grundlag: fremrykket klimaneutralitet til 2045, en kommende klimaafgift på landbruget, en passagerafgift på 100 kroner, en akutplan for drikkevandet og en naturlov. Den nævner også, at venstrefløjspartierne forgæves ønskede skrappere 2030- og 2040-mål, og at et tidligere løfte om sprøjteforbud ikke er indfriet.

Moderaterne svarede før valget, at landbruget ikke skulle betale CO2-afgift på biologiske processer, som udgør 90 procent af landbrugets udledninger. Efter kritik fra eksperter siger spidskandidat Jakob Engel-Schmidt, at svaret var en fejltagelse, og at landbruget skal betale afgift som alle andre. Partiet vil dog først melde ud om niveauet, når et ekspertudvalg er færdigt.

Artiklen handler om, at Socialdemokratiet og Venstre i valgkampen afviser, at en klimaafgift på landbruget må gøre kød, ost og mælk dyrere. Flere eksperter og Klimarådet siger, at netop prisstigninger på de mest klimabelastende fødevarer er meningen med en afgift. Artiklen bringer også synspunkter fra Enhedslisten, SF og Inger Støjberg samt beregninger af merpriser for en husstand.

Artiklen handler om, at det vil koste skatteborgerne op mod 15 milliarder kroner årligt, hvis landbruget friholdes for en drivhusgasafgift. Det viser et notat fra tænketanken Concito lavet for DR, og Det Økonomiske Råd vurderer tilsvarende. Artiklen bringer en landmands og Landbrug & Fødevarers synspunkter samt partiernes holdninger i valgkampen.

DR faktatjekker Venstres påstand om, at dansk landbrug er grønnere end andre landes. Flere eksperter og en rapport fra Kraka og Deloitte finder ikke belæg for påstanden, som Jakob Ellemann-Jensen gentog under en valgdebat på TV2. Venstre ønskede ikke at stille op til interview, men partiets klimaordfører svarede skriftligt.

Grønne organisationer og Klimabevægelsen kritiserer S-regeringen for at prale af klimapolitikken ved at sige, at Danmark er "knap trefjerdedele af vejen" til 2030-målet, selv om udledningerne ifølge Energistyrelsen endnu ikke er begyndt at falde. Concito-analytiker bekræfter, at der er truffet beslutninger, men at reduktionerne ikke er leveret. Finansminister Nicolai Wammen fastholder, at beslutningerne fører Danmark tre fjerdedele af vejen.

Folketingets flertal bestående af regeringen, SF, De Radikale, Venstre og Konservative er blevet enige om en ny CO2-afgift på danske virksomheders udledninger. Artiklen gennemgår i ti punkter, hvordan afgiften fungerer, hvad den betyder for klimaet, og hvordan eksperter, Dansk Industri og støttepartierne forholder sig til aftalen.

DR har gennemgået Energistyrelsens opgørelse over nettilsluttede landbaserede vindmøller og større solcelleanlæg og finder, at halvdelen af landets kommuner ikke har opført nogen af delene de seneste fem år. Artiklen kontrasterer Holstebro, der er i top med 213 MW, med Hedensted, der ikke har opført vedvarende energi siden 2005. Regeringen har samme dag præsenteret et udspil om at firedoble sol- og vindenergi på land frem mod 2030.

Hvorfor: Artiklen stiller den socialdemokratiske borgmester i Holstebro op som den handlekraftige forgangsfigur og bruger den venstreborgmester i Hedensted som eksempel på det modsatte. Journalisten skriver selv, at kommunerne har forsømt deres ansvar, og underrubrikken peger direkte på Hedensted. Der er ingen modspil til den grønne vinkel, men kritikken rammer også kommunerne som myndighed generelt.

Klimarådet offentliggør sin årlige vurdering af regeringens klimaindsats og konkluderer, at det fortsat er usikkert, hvordan regeringen vil nå målet om 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030. Rådet kritiserer især, at en stor del af reduktionerne bygger på usikre teknologier. Enhedslisten, SF og De Radikale kræver mere tempo og indkalder klimaminister Dan Jørgensen i samråd, mens ministeren kalder rapporten god og henviser til kommende forhandlinger.

Artiklen beskriver, hvordan billig dansk diesel gør Padborg til et stort tanksted for især tyske lastbiler, og hvordan Tysklands kommende afgiftsstigning vil øge grænsehandlen og dermed Danmarks CO2-regnskab. De Radikale vil hæve dieselafgiften, Klimarådet anbefaler det, mens Dansk Folkeparti afviser, og S-regeringen vil ikke svare.

Artiklen gennemgår et år efter folketingsvalget i 2019, hvordan det er gået med Socialdemokraternes grønne valgløfter. Den opregner en række løfter – klimalov, elbiler, vindmøller, flyafgifter, landbrug, grøn fond, urørt skov, sprøjteforbud, afgifter, brændeovne, lavbundsjord, økologi og madspild – og vurderer, hvad der er gennemført, og hvad der mangler.

En ny rapport fra Energistyrelsen fastslår, at en del af den biomasse, Danmark brænder af som grøn energi, i nogle tilfælde kan skade klimaet mere end kul. Regeringen vil stille lovkrav om bæredygtighed, men både Klimarådet og Enhedslisten mener, at der er behov for mere. Rapporten rejser tvivl om bæredygtigheden af træbiomasse importeret fra Rusland og USA.