Artiklen beskriver, at politikerne har fastlagt rammerne for den såkaldte kvælstofhammer, som skal reducere landbrugets kvælstofudledning med 7.100 ton i 2027. Både SF, Danmarks Naturfredningsforening og ministeren for Grøn Trepart er tilfredse, mens Landbrug & Fødevarer efterlyser kompensation og byrdefordeling. Den svære del om, hvor reguleringen skal ramme, udskydes til forhandlinger efter sommerferien.
Artiklen gengiver kritik fra Tænketanken Hav og tre eksperter af, at regeringen fortsat tillader bundtrawl i naturbeskyttede havområder, herunder Vadehavet. Eksperterne forklarer, hvordan bomtrawl efter hesterejer skader havbunden, giver bifangst og påvirker Vadehavet som opvækstområde for Nordsøens fisk. Danmarks Fiskeriforening afviser i et billedtekst-citat, at metoden er i modstrid med naturen.
DR beskriver, at regeringens fiskeriudspil lægger op til at forbyde bundtrawl i Lillebælt, Storebælt og det sydlige Kattegat, men ifølge Tænketanken Hav vil et Natura 2000-område på cirka 4.100 kvadratkilometer fortsat kunne bundtrawles. Særligt Vadehavet fremhæves af tænketanken og en DTU-forsker som problematisk, mens Danmarks Fiskeriforening forsvarer hesterejefiskeriet. Fødevareminister Jacob Jensen (V) har ikke ønsket at stille op til interview.
Klimarådet offentliggør et notat, der sår tvivl om, hvorvidt den grønne treparts mål om at udtage 140.000 hektar kulstofrig jord inden 2030 kan nås, fordi indsatsen bygger på frivillighed. Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) forventer, at målet nås, og henviser til forpligtende aftaler, kvælstofregulering og klimaafgift.
De økonomiske vismænd kritiserer regeringens udskydelse af CO2-afgiften for fiskeriet med fem år. Vismændene mener, at udskydelsen gør den grønne omstilling dyrere og langsommere og skaber usikkerhed om, hvorvidt aftaler holdes. Fiskeriminister Jacob Jensen (V) forsvarer udskydelsen med, at fiskeriet udleder lidt, og at teknologien ikke er modnet.
Hvorfor: Artiklen bygger på vismændenes krasse kritik og lader den stå uimodsagt som ramme om historien. Journalisten bruger selv ordet 'kovending' og konkluderer, at regeringen har fjernet incitamentet til grøn omstilling. Ministeren får plads til at svare, men rubrik og vinkel stiller spørgsmål ved regeringens vilje til at føre sin egen politik.
Gavner venstrefløjen · −2Klima, energi og miljøVenstreModeraterne
Folketingets partier har vedtaget, at der skal laves en langsigtet plan for klimasikring af Danmark. Beslutningen kommer efter gentagne opråb fra danske klimaforskere om, at risikoen for havniveaustigninger undervurderes. Miljøminister Magnus Heunicke (S) varsler en større økonomisk plan efter sommerferien, og planen skal inddrage en bredere kreds af forskere end DMI.
Danmark har været vært for det uformelle klimaministermøde Copenhagen Climate Ministerial i Moltkes Palæ i København. Stort set alle lande har overskredet deadline 10. februar 2025 for nye klimamål (NDC'er), og kun 13 af 195 lande leverede rettidigt. Klimaminister Lars Aagaard (M) erkender, at EU og Danmark er bagud, og at det er "træls".
DR bringer en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der viser, at de 10 procent danskere med lavest indkomst i gennemsnit udleder 5,6 ton CO2 årligt, mens de 10 procent med højest indkomst udleder 15,6 ton. Artiklen følger Diana Jonski Haakonson fra Vesterbro, der lever med et lavt klimaaftryk, og en CBS-forsker forklarer, at de fattigste ikke skal omstille sig meget. Artiklen nævner, at flere partier og organisationer ønsker privatforbruget ind i klimaloven og det kommende 2035-mål.
Artiklen handler om danske hav- og klimaforskeres advarsel om, at verdenshavene kan stige op til tre gange mere end hidtil antaget. Den viser med før-og-efter-kort, hvordan en havstigning på op til tre meter vil ramme danske kystbyer som Amager, Randers, Svendborg, Aalborg og Vejle. Projektchef Mikkel Henriques fra Realdania forklarer forskellige strategier for klimatilpasning.
En gruppe danske klimaforskere udgiver analysen 'Den skjulte klimakatastrofe', hvor de advarer om, at havniveauet kan stige op til tre meter inden 2100. De kritiserer FN's Klimapanel, IPCC, for at undervurdere risikoen. DMI's klimaforskningschef Adrian Lema afviser, at kritikken er berettiget, og klimaminister Lars Aagaard (M) henviser den videnskabelige diskussion til forskerne.
DR stiller spørgsmålstegn ved fiskeriminister Jacob Jensens (V) begrundelse for at undtage fiskeriet fra CO2-afgiften i fem år. Ministeren siger, at der ikke findes reelle omstillingsalternativer, men eksperter, en virksomhed og Fiskerikommissionens rapport peger på grønne teknologier, der kan reducere fiskeriets udledninger med op til 40 procent. Ministeren fastholder, at teknologierne er for dyre for den enkelte fisker.
Regeringen har foreslået at udskyde CO2-afgiften på fiskeriet til 2030, hvilket blev modtaget med jubel af fiskeriforeningen. Nu kritiserer mindre fiskere udspillet, fordi de mener, at det gavner de store fiskere og udskyder den grønne omstilling. Fiskeriminister Jacob Jensen (V) afviser kritikken i et skriftligt svar, men svarer ikke på klimaeffekten eller på kritikken af grundlaget for beslutningen.
Artiklen refererer tænketanken Embers opgørelse, der viser, at solenergi i 2024 for første gang overhalede kul på EU's elmarked, og at Danmark har den største andel vind og sol i elnettet. Forskere og branchefolk kalder udviklingen god for klima, økonomi og energisikkerhed, mens artiklen også nævner udfordringer som træge danske udbud, nabogener og Trumps modstand mod vindmøller.
Artiklen gennemgår Donald Trumps klimatiltag på hans første dag som præsident, herunder udmeldelsen af Paris-aftalen, øget olie- og gasudvinding og pause for nye vindmølleprojekter. Eksperter vurderer, hvor meget tiltagene reelt betyder for klimaet og for danske energivirksomheder.
Artiklen refererer en ny analyse fra Det Internationale Energiagentur (IEA), der forventer et globalt comeback for atomkraft med rekordhøj produktion i 2025 og byggeri i over 40 lande. Europa halter efter, fordi kontinentet har satset på vind, sol og varmepumper, og fordi modstanden mod atomkraft har været stærk. Novo Nordisk Fondens bestyrelsesformand Lars Rebien Sørensen argumenterer for små modulære reaktorer som vejen frem.
Artiklen refererer en ny FN-rapport, der viser, at udviklingslandene modtager 185 milliarder kroner årligt i klimahjælp mod et behov på op til 1.500-2.600 milliarder kroner. Forud for klimatopmødet COP29 i Aserbajdsjan fortæller kilder fra UNEP og Folkekirkens Nødhjælp om behovet for klimatilpasning, og artiklen beskriver uenigheden mellem rige lande om, hvem der skal betale.
Artiklen handler om, at flere privatfly går fri af EU's CO2-kvoter og den danske passagerafgift på grund af bagatelgrænser. Flere danske EU-parlamentarikere fra Moderaterne, De Konservative og SF vil have ændret reglerne, så privatfly også betaler. Skatteminister Rasmus Stoklund (S) er åben for at se på den danske afgift.
DR's klimaanalytiker og to journalister gennemgår, hvordan EU's CO2-kvotesystem gradvist afskaffer gratiskvoter for rutefly, mens mange privatfly er undtaget på grund af bagatelgrænser. Artiklen beregner, at en tur/retur til Mallorca koster 116 kroner i kvoter for en ruteflypassager mod 1.766 kroner for et privatfly, og at omkring halvdelen af privatflyenes udledninger er undtaget ifølge EU-Kommissionen. Concito kritiserer undtagelsen, mens brancheforeningen Dansk Luftfart forsvarer bagatelgrænsen.