DR7. nov. 2024KlimaAgnete Finnemann Scheel, Karen Hjulmand

FN-rapport: Udviklingslandene modtager 185 milliarder kroner i klimahjælp mod et behov på op til 2.600 milliarder

Artiklen refererer en ny FN-rapport, der viser, at udviklingslandene modtager 185 milliarder kroner årligt i klimahjælp mod et behov på op til 1.500-2.600 milliarder kroner. Forud for klimatopmødet COP29 i Aserbajdsjan fortæller kilder fra UNEP og Folkekirkens Nødhjælp om behovet for klimatilpasning, og artiklen beskriver uenigheden mellem rige lande om, hvem der skal betale.

Titel og resumé er skrevet af Pressetjek. Den oprindelige rubrik står hos DR.

Læs artiklen hos DR

Dommen

Sikkerhed: Høj

Ikke politisk

−5 gavner venstrefløjen0gavner højrefløjen +5

Artiklen er et nøgternt referat af en FN-rapport og af forhandlingerne om klimahjælp op til COP29. Kilderne er eksperter og organisationer uden dansk partipolitisk placering, og der er ingen dansk partistrid i teksten. Derfor ingen indikatorer og ingen hældning.

Balance: Ikke relevant0 gyldige tegnVinkel: Risiko og trusselDagsorden: Rapport eller undersøgelse

Aktører

Navn	Type	Parti	Vægt	Fremstilling
Lars Christiansen · UNEP Copenhagen Climate Centre	Ekspert eller forsker	–	Hovedkilde	0
Mattias Söderberg · Folkekirkens Nødhjælp	NGO	–	Citeret	0
FN · Forenede Nationer	Myndighed	–	Refereret	0
USA	Udenlandsk stat	–	Refereret	0
EU	Udenlandsk stat	–	Refereret	0
Kina	Udenlandsk stat	–	Omtalt	0
Saudi-Arabien	Udenlandsk stat	–	Omtalt	0
De små østaters sammenslutning	Interesseorganisation

Fakta i artiklen

FN-rapporten 'Come hell and high water' viser, at udviklingslandene modtager 185 milliarder kroner årligt i klimahjælp.
UNEP vurderer behovet til op mod cirka 1.500 milliarder kroner årligt, mens udviklingslandene selv mener, at behovet er nærmere 2.600 milliarder kroner.
Lars Christiansen er Project Officer ved UNEP Copenhagen Climate Centre og medforfatter til rapporten.
COP29 begynder mandag i Aserbajdsjans hovedstad Baku.
Det nuværende mål fra COP15 i København i 2009 er 100 milliarder dollars årligt til udviklingslandene, heraf 40 milliarder dollars til klimatilpasning.
De rige lande har ikke leveret de 100 milliarder dollars årligt i 2020, og målet om 40 milliarder dollars til klimatilpasning er heller ikke opfyldt.
De små østaters sammenslutning mener, at det nye mål bør være over 1.000 milliarder dollars årligt, mens den Afrikanske Union mener 1.300 milliarder dollars.
USA og EU vil have, at Kina og Saudi-Arabien fremover også skal betale.
Fra 2021 til 2022 steg de rige landes bidrag til klimatilpasning med cirka fem procent.
Mattias Söderberg er klimarådgiver ved Folkekirkens Nødhjælp.

FN-rapport: Udviklingslandene modtager 185 milliarder kroner i klimahjælp mod et behov på op til 2.600 milliarder

Titel og resumé er skrevet af Pressetjek. Den oprindelige rubrik står hos DR.

Læs artiklen hos DR

Aktører

Navn	Type	Parti	Vægt	Fremstilling
Lars Christiansen · UNEP Copenhagen Climate Centre	Ekspert eller forsker	–	Hovedkilde	0
Mattias Söderberg · Folkekirkens Nødhjælp	NGO	–	Citeret	0
FN · Forenede Nationer	Myndighed	–	Refereret	0
USA	Udenlandsk stat	–	Refereret	0
EU	Udenlandsk stat	–	Refereret	0
Kina	Udenlandsk stat	–	Omtalt	0
Saudi-Arabien	Udenlandsk stat	–	Omtalt	0
De små østaters sammenslutning	Interesseorganisation

Fakta i artiklen

FN-rapporten 'Come hell and high water' viser, at udviklingslandene modtager 185 milliarder kroner årligt i klimahjælp.

UNEP vurderer behovet til op mod cirka 1.500 milliarder kroner årligt, mens udviklingslandene selv mener, at behovet er nærmere 2.600 milliarder kroner.

Lars Christiansen er Project Officer ved UNEP Copenhagen Climate Centre og medforfatter til rapporten.

COP29 begynder mandag i Aserbajdsjans hovedstad Baku.

Det nuværende mål fra COP15 i København i 2009 er 100 milliarder dollars årligt til udviklingslandene, heraf 40 milliarder dollars til klimatilpasning.

De rige lande har ikke leveret de 100 milliarder dollars årligt i 2020, og målet om 40 milliarder dollars til klimatilpasning er heller ikke opfyldt.

De små østaters sammenslutning mener, at det nye mål bør være over 1.000 milliarder dollars årligt, mens den Afrikanske Union mener 1.300 milliarder dollars.

USA og EU vil have, at Kina og Saudi-Arabien fremover også skal betale.

Fra 2021 til 2022 steg de rige landes bidrag til klimatilpasning med cirka fem procent.

Mattias Söderberg er klimarådgiver ved Folkekirkens Nødhjælp.