Se selv – alle artiklerne

Artiklen gennemgår, hvordan S-regeringens løfte fra 2022 om at give alle gasopvarmede hjem klar besked om fjernvarme ikke er indfriet, og hvordan fjernvarmeprojekter er droppet flere steder. Partierne er uenige om, hvorvidt gas skal udfases i 2035, og både borgmestre og eksperter efterlyser en klar politisk melding.

Artiklen handler om, at fjernvarmeudrulningen i Holbæk og andre steder går langsomt, fordi for få borgere tilslutter sig. Borgere og fjernvarmeselskabet peger på, at politikerne mangler at melde en slutdato for gas. Artiklen gennemgår partiernes forskellige holdninger til en udfasningsdato.

Artiklen beskriver, hvordan Bornholms Regionskommune siden 2021 systematisk har kontrolleret overholdelsen af bopælspligten, og hvordan antallet af tomme helårsboliger er faldet. Borgere i Gudhjem udtrykker tilfredshed med indsatsen og med boligminister Sophie Hæstorp Andersens (S) melding om at hæve bødestraffen fra 10.000 til 100.000 kroner.

Hvorfor: Artiklen er overvejende en nøgtern beskrivelse af Bornholms kontrol med bopælspligten. Den eneste svage hældning er, at boligminister Sophie Hæstorp Andersens (S) bødeforhøjelse kun mødes med ros fra de citerede borgere, mens hverken kritiske husejere eller modargumenter får plads. Det giver en svag fordel til Socialdemokratiet.

DR har fået en opgørelse fra Søfartsstyrelsen, der viser, at der i 2025 blev registreret 292 sejladser med EU-sanktionerede skyggeflådeskibe i dansk farvand. Forskere vurderer, at skibene udgør en potentiel trussel mod dansk nationalsikkerhed, og at sanktionerne virker på det enkelte skib, men ikke er nok til at svække Ruslands økonomi. Udenrigsministeriet mener derimod, at sanktionerne er effektive, og at Ruslands olieindtjening er faldet.

Et bornholmsk VVS-firma oplever usædvanligt mange henvendelser på grund af frostskader. Ni ud af ti opkald handler om frostproblemer, og firmaet modtog 170 opkald på én dag. VVS'erne rykkede ud til 79 sager på øen mandag.

Danmark og Tyskland har indgået en aftale om Energiø Bornholm, der sikrer finansieringen af havvind. Liberal Alliance trækker sig fra forhandlingerne om den danske del af regningen, fordi partiet mener, at beløbet er for stort i forhold til udbyttet. Klimaminister Lars Aagaard forventer, at Danmark skal bidrage med cirka 42 milliarder kroner over de næste 30 år.

Danmark og Tyskland er blevet enige om en aftale om Energiø Bornholm, der skal levere strøm til cirka 3 millioner danske og tyske hjem. Klimaminister Lars Aagaard (M) oplyser på LinkedIn, at Danmark over de næste 30 år forventes at bidrage med cirka 42 milliarder kroner til projektet, og at landene deler udgiften til havvinden 30/70, så Danmark betaler den mindste andel.

Danmark og Tyskland har underskrevet en aftale om en betalingsmodel for Energiø Bornholm, som skal forsyne op mod tre millioner danske og tyske husstande med strøm. Artiklen fortæller historien gennem den bornholmske virksomhed Bornholms Elektromotor, hvis ejer Martin Ransted har investeret omkring fem millioner kroner i udstyr til havvind og nu ser frem til opgaver på energiøen.

Artiklen handler om Energiø Bornholm, hvor Danmark og Tyskland forhandler om fordelingen af udgifterne til havvind. Tyskland har peget på energitopmødet North Sea Summit i Hamborg 26. januar som muligt sted for en dansk-tysk aftale. Artiklen bringer håb fra en direktør for Baltic Energy Island, modstand fra en borgerforening og opbakning fra Bornholms borgmester.

Artiklen beskriver, at salget af madspildsposer og overskudsmad i Danmark er steget markant, særligt siden inflationskrisen. Både Too Good To Go, Coop, Salling Group og Stop Spild Lokalt oplever større efterspørgsel, og kunder peger på høje fødevarepriser som årsag. Artiklen fortæller også, at brugerne af madoaser er blevet en bredere gruppe.

Artiklen rapporterer fra Energy Island Summit i Rønne på Bornholm, hvor den tyske statssekretær Stefan Rouenhoff udtrykker håb om en dansk-tysk aftale om Energiø Bornholm senest 26. januar. Projektet var sat på pause i januar 2025 på grund af usikkerhed om prisen, men fik i august grønt lys til Energinet, og EU støtter med 645 millioner euro. Klima-, forsynings- og energiminister Lars Aagaard (M) måtte aflyse sin deltagelse.

Artiklen handler om, at Region Hovedstaden og Region Sjælland fra næste valg slås sammen til Region Østdanmark, hvilket gør det sværere for bornholmske kandidater at blive valgt. Valgforskere vurderer, at et mandat kræver omkring 30.000 stemmer, mens der kun er godt 22.000 afgivne stemmer på Bornholm. Flere bornholmske kandidater fra forskellige partier fortæller om deres kampagner og håb om at blive valgt.

Artiklen beskriver den svenske beredskabsuge, hvor kommuner og foreninger øver borgere og børn i kriseberedskab. Danske eksperter mener, at Danmark er 5-6 år bagud og bør lave en lignende uge, og beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) er positiv og vil undersøge en dansk model.

Regeringen giver Energinet lov til at underskrive kontrakten om transmissionskabler og transformerstation til Energiø Bornholm, selv om en aftale med Tyskland om økonomien endnu ikke er på plads. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (Moderaterne) siger, at en afklaringsfase med tyskerne skal køre indtil nytår, og at EU-tilskuddet på 4,8 mia. kr. skal sikres. Projektet er mindst seks år forsinket, og statsstøtten er beregnet til op mod 31,5 mia. kr. mod de 17,6 mia. kr., forligspartierne tidligere afsatte.

Artiklen handler om, at sensommeren er parringssæson for Danmarks edderkopper, og at mange derfor oplever flere edderkopper og spind tæt på. Naturvejleder og biolog Troels Lund Larsen fra NaturBornholm forklarer, at hannerne nu bevæger sig ud for at finde hunner, og at de fleste dør efter parringen. Artiklen indeholder også læserbilleder og -historier om edderkopper.

Artiklen handler om, at regeringen og flere folketingspartier tidligere på måneden indgik en fiskeriaftale, der blandt andet indebærer en national handlingsplan mod spøgelsesnet. På havnen i Nexø på Bornholm fortæller en frivillig dykker og formanden for foreningen North Nature, at de hilser planen velkommen, og at gamle fiskenet stadig fanger fisk. Artiklen beskriver også frivillige organisationers hidtidige oprydning, blandt andet 6500 net i Limfjorden og over 1000 kilo net i Køge Bugt.

Artiklen beskriver, hvordan miljøorganisationen Sea Shepherd med skibet Triton har fjernet omkring et ton efterladt fiskergarn, såkaldt spøgelsesgarn, fra havet omkring Bornholm. Arbejdet foregår på dybt vand med risiko for ueksploderet ammunition på havbunden, og organisationen inviterer folkemødegæster ombord. Alternativets Torsten Gejl fortæller, at der i de igangværende fiskeriforhandlinger arbejdes på en strategi og en mærkningsordning mod dumpning af garn.