DR har gransket stemmelister fra EU-Parlamentet i 2020 og sammenholdt dem med partiernes svar i en rundspørge op til EU-valget 2024. Ifølge artiklen siger alle partier, at de vil have grønnere landbrugsstøtte, men Venstre, Konservative og Radikale Venstre stemte imod et forslag om at målrette støtten til klimareduktioner. Eksperter og SF og Enhedslisten kritiserer dobbeltspillet, mens Radikale, Venstre og DF forklarer deres stemmer.
Hvorfor: Artiklen er en reel granskning af Venstre, Konservative og Radikale Venstres EU-stemmer, og de tre partier får plads til at svare. Men rubrik, underrubrik og den indledende framing slår fast, at partierne har et forklaringsproblem, og SF og Enhedslisten får lov at kritisere uden tilsvarende modspil fra blå side. Det giver en svag hældning mod venstre.
Gavner venstrefløjen · −2Landbrug og fødevarerVenstreDet Konservative FolkepartiRadikale VenstreDansk Folkeparti
En ny rapport fra tænketanken Concito konkluderer, at EU's grønne krav til landbrugsstøtten kun har reduceret danske landbrugs CO2-udledning med 0,1 millioner ton, svarende til én procent. Flere professorer og Concito kalder ordningerne symbolpolitik, mens Landbrug & Fødevarer mener, at pengene er givet godt ud. I en rundspørge blandt spidskandidater til EU-valget siger næsten alle, at landbrugsstøtten skal være mere grøn, undtagen Liberal Alliance, der ikke har svaret.
Ingen hældningLandbrug og fødevarerLiberal Alliance
DR har kortlagt EU's landbrugsstøtte til danske landmænd og beskriver, at flere hundrede modtager millionbeløb. Nordjyske Poul Erik Pedersen får 6,6 millioner kroner og fortæller, at han vil omgå et eventuelt loft ved at opdele sit landbrug. To eksperter og mindre landmænd kritiserer, at de største landmænd får mest, mens Landbrug & Fødevarer afviser, at støtten driver strukturudviklingen.
Artiklen handler om fordelingen af EU's landbrugsstøtte op til EU-valget 9. juni. Den mindre landmand Ib W. Jensen kritiserer, at store landbrug får millionbeløb, mens en professor mener, at støtten underminerer landdistrikterne. Landbrug & Fødevarer afviser, at et loft er nødvendigt.
Artiklen beskriver, hvordan de største danske landbrug modtager en stor andel af EU's landbrugsstøtte, selvom støtten udgør en mindre del af deres overskud. To professorer kritiserer ordningen, mens kandidater fra SF, Socialdemokratiet og Venstre fremlægger deres syn på et loft over støtten. Spørgsmålet ventes at blive et stridspunkt i en kommende landbrugsreform efter EU-valget.
DR har via aktindsigt i Lægemiddelstyrelsens oplysninger kortlagt, at flere læger modtager penge fra Novo Nordisk og ejer aktier i medicinalindustrien. SF og Enhedslisten vil have sundhedsminister Sophie Løhde (V) til at undersøge, om reglerne er stramme nok, mens Lægeforeningen og Novo Nordisk ikke ser et problem.
Hvorfor: Artiklen bygger på DR's egen kortlægning og lader SF og Enhedslisten rejse krav om strammere regler og en analyse fra ministeren. Sophie Løhde (V) får ikke mulighed for at svare aktuelt, kun et gammelt citat fra 2013 gengives, mens Lægeforeningen og Novo Nordisk afviser problemet. Det giver en svag hældning til venstre gennem kildevalget.
DR har fået aktindsigt i Lægemiddelstyrelsens registreringer og beskriver, at 269 læger i Danmark ejer aktier i Novo Nordisk mod 119 i 2013. Artiklen belyser også andre økonomiske bånd mellem læger og Novo Nordisk samt kritik fra Læger uden sponsor og en lektor, mens Lægeforeningen og Novo Nordisk svarer.
Artiklen handler om kræftpatienten Malene Busk, der støtter Lægevidenskabeligt Selskabs nødråb om at justere kræftpatienters lovbestemte maksimale ventetider. Hun kritiserer sundhedsminister Sophie Løhde (V) for at afvise at ændre patientrettighederne. Sophie Løhde svarer, at hun er optaget af at styrke kræftområdet.
Hvorfor: Artiklen bæres af kræftpatienten Malene Busk (S) og lægernes nødråb, der kritiserer Venstre-ministeren Sophie Løhde for at afvise at justere patientrettighederne. Løhde får kun et kort svar til sidst, som ikke forholder sig til kritikken, og rubrikken rammer sagen ind som patienter og læger mod ministeren. Der er derfor en svag til moderat hældning mod venstre, båret af kildevalg og rubrik.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) afviser i et interview med DR et nødråb fra Lægevidenskabelige Selskaber, som vil have justeret kræftpatienters maksimale ventetider, så behandlingen kan tilpasses den enkelte patient. Løhde holder fast i, at patientrettighederne ikke skal fjernes eller forringes, men at kræftplan 5 skal give mere skræddersyede forløb. Også SF og Danmarksdemokraterne afviser at ændre rettighederne.
Lægevidenskabelige Selskaber opfordrer i et nødråb sundhedsminister Sophie Løhde (V) til straks at justere patientrettighederne, så kræftforløb i højere grad kan bygge på en lægefaglig vurdering frem for politisk fastsatte maksimale ventetider. Kræftens Bekæmpelses direktør Jesper Fisker afviser at ændre de lovbestemte rettigheder, men vil gerne se på mere fleksible kræftpakkeforløb og tidsfrister. Han anerkender samtidig lægernes nødråb og presset på sygehusene.
Lægevidenskabelige Selskaber, der repræsenterer landets speciallæger, opfordrer i et fælles nødråb sundhedsminister Sophie Løhde (V) til øjeblikkeligt at ændre de lovbestemte maksimale ventetider i kræftbehandlingen. Lægerne mener, at kravene tvinger dem til at prioritere forkerte patienter og forsinker behandling af andre alvorligt syge, mens Løhde afviser at fjerne eller forringe kræftpatienters rettigheder. Artiklen bringer en patientcase med svær endometriose, der venter længe på udredning.
Vejdirektoratet, Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi er gået sammen om en kampagne, der skal lære bilister i hovedstadsområdet at danne udrykningskorridorer på motorvejene. Kampagnen skal gøre det lettere for politi, brandvæsen og ambulancer at komme hurtigt og sikkert frem. Vejdirektoratet oplyser, at uheld på motorvejene er steget 76 procent fra 2013 til 2019.
Region Hovedstaden afsætter 24 millioner kroner til at føre seks anbefalinger fra en task force ud i livet efter Field's-skyderiet i 2022. Pengene skal blandt andet bruges til mere personale i psykiatrien. Både en professor og Dansk Sygeplejeråd tvivler på, at det kan lade sig gøre at skaffe personale, mens regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) anerkender udfordringen og henviser til bedre arbejdsvilkår.
DR har gennemgået Arbejdstilsynets rapporter fra de seneste to år og finder, at 19 ud af 27 psykiatriske behandlingssteder har fået påbud eller strakspåbud om det psykiske arbejdsmiljø, i alt 41 påbud. Artiklen tager udgangspunkt i sygeplejersken Anja Genet, der fik PTSD efter et overfald på Psykiatrisk Center Ballerup i 2020. Sundhedsminister Sophie Løhde (V), Danske Regioner og regionsformand Lars Gaardhøj (S) svarer på kritikken.
Hørsholm Kommune sendte breve til 726 ældre borgere om, at hjemmehjælpen blev reduceret fra hver anden til hver tredje uge. To eksperter i socialret vurderer, at kommunen dermed har overtrådt servicelovens krav om en konkret og individuel vurdering. Borgmester Morten Slotved (K) erkender fejlen og oplyser, at kommunen er i gang med at revidere alle 726 sager.
Ingen hældningVelfærd og socialDet Konservative Folkeparti
Styrelsen for Patientsikkerhed har offentliggjort en tilsynsrapport med skarp kritik af Psykiatrisk Center Amager for problemer med patientsikkerheden, blandt andet journalføring og koordinering af medicinsk behandling. Hospitalet har fået påbud om at rette op på forholdene. Tilsynet blev sat i gang efter en bekymringshenvendelse fra en ansat i kølvandet på skyderiet i Fields.
Artiklen handler om, at økonomien bag de seks anbefalinger, som en ekspertgruppe nedsat af Region Hovedstaden og Sundhedsministeriet fremlagde efter skyderiet i Field's, fortsat er uklar tre måneder efter. Politikere fra flere partier i regionsrådet, ansatte i psykiatrien og en sundhedsøkonom kritiserer, at der ikke er sat beløb på anbefalingerne, mens regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) forklarer, at indholdet først skal diskuteres, før der kan sættes pris.
Øresundsakvariet ved Københavns Universitet rapporterer om rekordmeget torskeyngel i Øresund i 2022 – over ti gange så meget som året før. Akvariechef Jens Peder Jeppesen forklarer fremgangen med, at torsken har været fredet i gydeperioden, og at EU har forlænget de restriktive kvoter for 2023. En fiskehandler i Gilleleje og en fiskebiolog fra Danmarks Sportsfiskerforbund glæder sig over nyheden.