Se selv – alle artiklerne

DR's udlandsanalyse beskriver, hvordan USA's og Israels krig mod Iran har sendt olie- og gaspriserne op og dermed ændret EU's energipolitiske slagsmål. Ifølge analysen har prisstigningerne styrket argumentet for at holde fast i den grønne omstilling og svækket de lande og politikere, der vil bremse eller rulle den tilbage. EU-kommissærerne Dan Jørgensen og Teresa Ribera samt en række industrivirksomheder citeres for at ville fortsætte omstillingen.

Hvorfor: Analysen rammer ind med, at Iran-krigen har 'ramt' modstanderne af den grønne omstilling, og at det bliver 'svært – om ikke umuligt' for Meloni at stoppe den. Tilhængerne af omstillingen får både citater, industriens opbakning og det afsluttende konkluderende ord, mens modstanderne kun refereres indirekte. Det giver en klar, men ikke gennemgående ladet, hældning mod den grønne omstillings fortaleres linje.

Artiklen handler om drikkevand som valgkamptema og om, hvorvidt den grønne trepart beskytter det sårbare drikkevand. En analyse fra Danske Vandværker viser, at treparten kun dækker en begrænset del af de sårbare grundvandsområder, mens Venstres Stephanie Lose forsvarer treparten som en central del af løsningen. Socialdemokratiets Jeppe Bruus mener, at Venstre overdriver, og går til valg på et nationalt sprøjteforbud.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik stiller Venstres løsning op mod vandværkernes afvisning og fremhæver 'under seks procent', og journalisten konfronterer Stephanie Lose med 'et tal, der åbenbart er for højt'. Venstre får dog plads til at svare og forklare, og Socialdemokratiets sprøjteforbud refereres neutralt, så hældningen er svag til moderat i venstre retning.

Socialdemokratiet og SF fremlægger et fælles forslag om at fordoble formuegrænsen for ældrechecken, så 50.000-60.000 flere folkepensionister kan få den, og om at give cirka 150.000 folkepensionister med mindst 1.000 kroner mere om måneden. Forslaget skal finansieres for cirka to milliarder kroner via effektivisering af staten, strammere budgetstyring og det økonomiske råderum. Artiklen bringer citater fra Mette Frederiksen og Pia Olsen Dyhr samt to pensionister i Aalborg med forskellige holdninger.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt et fælles S-SF-udspil og bringer både partiledernes svar på kritikken og to pensionisters forskellige holdninger. Der er ingen borgerlige partier eller økonomiske eksperter, der vurderer finansieringen, og S's sammenligning med borgerlige skattelettelser står uimodsagt. Det giver en svag hældning til venstre.

Flere borgerlige partier foreslår at sænke afgifterne på benzin og diesel efter prisstigninger som følge af krigen i Iran. Dansk Folkeparti kræver en sænkning på 1,80 kr. pr. liter diesel og 2,68 kr. pr. liter benzin, mens eksperter og Concito vurderer, at det vil øge CO2-udledningen med op til 2,5 millioner tons årligt og være et samfundsøkonomisk tab. Venstre afviser ikke en midlertidig sænkning, men ikke en permanent løsning.

Hvorfor: Artiklen lader tre eksperter og Concito kritisere DF's forslag om lavere brændstofafgifter, mens kun Messerschmidt selv forsvarer det, og journalisten konfronterer ham med Klimarådets rapport. Den økonomiske og klimamæssige kritik står uimodsagt, hvilket samlet set gavner den røde fløjs klimapolitiske linje.

Artiklen handler om, at Venstre-formand Troels Lund Poulsen under en TV 2-duel med Mette Frederiksen foreslog at tage alle boringsnære beskyttelsesområder ud af landbrugsdrift i 2026. SF's Pia Olsen Dyhr kalder forslaget hykleri og siger, at Venstre tidligere har blokeret for et statsligt sprøjteforbud ved drikkevandsboringer. Danva og Danmarks Naturfredningsforening mener, at forslaget kommer for sent, og at kommunerne er tæt på at være i mål. Troels Lund Poulsen ønsker ikke at kommentere kritikken.

Hvorfor: Rubrikken fremhæver SF's anklage om, at Troels Lund Poulsen har afvist sit eget forslag, og SF's hyklerikritik får bred plads. Danva og Danmarks Naturfredningsforening kritiserer også forslaget, mens Venstre ikke får mulighed for at svare og afslutter med, at partiet ikke ønsker at kommentere. Kritikken står dermed uimodsagt i en konkret strid mellem SF/S og Venstre om drikkevand.

Analysen gennemgår statsministerduellen i Odense mellem Mette Frederiksen (S) og Troels Lund Poulsen (V) forud for folketingsvalget 2026. Den beskriver, hvordan de to kandidater angreb hinanden på formueskat og drikkevand, og hvordan de samtidig holder muligheden åben for at regere sammen igen.

Hvorfor: Analysen bruger flere formuleringer, der stiller Venstre og Troels Lund Poulsen negativt: han "bøvler med vandet", og Venstre "står og flagrer lidt alene". Samtidig gengives Mette Frederiksens anklage om, at han går landbrugets ærinde, uden at Venstres forsvar får plads. Mette Frederiksen fremstilles mere neutralt, og hældningen peger derfor mod venstre.

Magtens Morgenbrief gennemgår valgkampens første uge med fokus på Lars Løkke Rasmussens svar om, hvorvidt han er statsministerkandidat, på en ny meningsmåling og på Socialdemokratiets pensionsudspil. Briefen beskriver også intern kritik i Venstre af Søren Gades forslag om at flytte beboere fra Kærshovedgård til Livø.

Hvorfor: Journalisten roser Socialdemokratiets pensionslancering i egne ord med 'kæmpe pokal' og 'kampvogn, der bare buldrer afsted', hvilket fremstiller S positivt. Samtidig beskrives Venstres Søren Gade negativt med 'fiks idé' og en 'ildebrand' i partiet. Der er ingen tilsvarende ros af blå partier, og kritikken af S's pensionsudspil får ikke plads.

Artiklen gennemgår Socialdemokratiets nye pensionsudspil "En mere retfærdig pension", hvor pensionsalderen skal stige langsommere, alderen for tidlig pension fastfryses, og Arne-pensionen forhøjes. Den refererer statsminister Mette Frederiksen og finansminister Nicolai Wammen fra pressemødet og nævner, at udspillet ventes at reducere arbejdsudbuddet med cirka 6.000 personer i 2030.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt Socialdemokratiets pensionsudspil, men kun partiets egne ministre citeres, og ingen andre partier eller kritikere af pensionsforslaget får plads. Det giver en svag fordel til Socialdemokratiet i en sag, der er en reel valgkampsstrid.

Magtens Morgenbrief gennemgår et pressemøde, hvor Venstres Troels Lund Poulsen blev spurgt af Ekstra Bladet om en undskyldning til Helle Thorning-Schmidt for homorygter i skattesagen fra 2010. Briefen refererer også Venstres folkeskoleudspil og Socialdemokratiets kommende pensionsudspil. To podcastværter fra Magten vurderer, at sagen er en dårlig sag for Troels Lund Poulsen.

Hvorfor: Briefen konkluderer i journalistens egne ord, at skattesagen er 'klart en dårlig sag' for Troels Lund Poulsen, og at Venstre burde have set den komme. Venstres folkeskoleudspil omtales ironisk ('Mærk suset fra den liberale frisættelses-fane', 'kunne det tænkes, de havde gjort det noget før'), mens Socialdemokratiets udspil refereres uden tilsvarende kritik. Der er flere tegn i samme retning mod Venstre, men tonen er klummeagtig og rammer også løst.

Artiklen refererer en politisk analytiker fra Jyllands-Posten, der kalder Socialdemokratiets forslag om en formueskat på 0,5 procent for taktisk genialt, fordi det er nemt at kommunikere og har bred opbakning. De blå partier og flere virksomhedsejere kritiserer forslaget, og analytikeren peger på, at der ikke er flertal for det i Folketinget.

Hvorfor: Rubrik og journalistens egne formuleringer overtager analytikerens ros af Socialdemokratiets forslag som "genialt" og en "fælde" for de blå partier. De blå partiers kritik gengives kort, men analytikerens vurdering af, at de beskytter de rigestes interesser, står uden fagligt modsvar. Artiklen gavner dermed venstrefløjen i den konkrete strid om formueskat.

DR's politiske analyse beskriver blå bloks situation tre uger før valget: målinger viser 78 mandater til blå blok, tre statsministerkandidater og et ultimativt krav fra Dansk Folkeparti. Analysen fremhæver rivalisering mellem Liberal Alliance og Venstre og vurderer, at Mette Frederiksen lige nu står som den mest sandsynlige statsminister.

Hvorfor: Analysen bruger ladede formuleringer om blå blok som "en blå flok" og "lillesøster-LA" og kalder DF's krav en trussel, mens Lars Boje Mathiesen afskrives som statsminister. Samtidig konkluderer journalisten, at Mette Frederiksen står som den mest sandsynlige statsminister med et klart forspring. Der er flere tegn i samme retning, men analysen er ikke gennemgående kampagneagtig.

Artiklen beskriver, at SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre har foreslået et sprøjteforbud på de 160.000 hektar, hvor grundvandet dannes, og at Socialdemokratiet støtter forslaget. Partierne i blå blok afviser eller tøver med at støtte et forbud og peger i stedet på den grønne trepart. Artiklen bygger på en analyse fra Miljøministeriet om pesticidrester i vandboringer og nitrat i grundvandet.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer blå blok som dem, der taler om rent drikkevand, men ikke vil forbyde, og stiller et sprøjteforbud som det bedste og billigste ifølge Miljøministeriet. Venstre fremstilles som tøvende og passivt, og fødevareminister Jacob Jensen kritiseres for ikke at svare på centrale spørgsmål. De røde partier og Socialdemokratiet får ingen tilsvarende kritik, og landbrugets synspunkt mangler.

DR's sundhedsanalytiker gennemgår, hvordan problemerne med dansk drikkevand er blevet større siden 2019, hvor Socialdemokratiet og Mette Frederiksen lovede at beskytte drikkevandet. Artiklen citerer en professor og drikkevandsdirektøren for, at forureningen med sprøjtemiddelrester og nitrat er steget, mens miljøminister Magnus Heunicke (S) forklarer, at uenighed i regeringen med Venstre har forsinket et sprøjteforbud.

Hvorfor: Artiklen er kritisk journalistik, der gransker Socialdemokratiets løfter om drikkevand, og den rammer især Mette Frederiksen og S for et løftebrud. Samtidig får Venstre skylden for den udskudte beskyttelse gennem ministerens citat, uden at Venstre eller landbrugets syn på sprøjteforbuddet kommer til orde. Det giver en svag hældning mod venstre, fordi kritikken af S modsvares af, at Venstre fremstilles som blokeringen.

Artiklen handler om, at Enhedslisten, Radikale, Alternativet og SF har fremsat et udspil om totalt sprøjteforbud på sårbare grundvandsområder. Socialdemokratiets miljøminister Magnus Heunicke erklærer sig enig og lover, at S vil indføre forbuddet uanset valgets udfald, men forklarer samtidig, at der har været uenighed i regeringen med Venstre. Artiklen refererer også til en analyse fra Miljøministeriet om pesticidrester i over halvdelen af undersøgte vandboringer.

Hvorfor: Artiklen refererer kritik af Socialdemokratiet for løftebrud, men Heunicke får plads til at svare og forklare uenigheden i regeringen. Den eneste skævhed er, at Venstres og de blå partiers modstand mod sprøjteforbuddet kun nævnes gennem Heunickes udsagn uden at de får ordet. Det giver en svag hældning mod venstre.

Fire røde partier – SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet – præsenterer et udspil om totalt sprøjteforbud på sårbare, grundvandsdannende områder. Ifølge en rapport fra Miljøministeriet vil forbuddet koste landbruget cirka 360 millioner kroner, mens rensning af drikkevandet i stedet anslås at koste 6-18 milliarder kroner årligt. Enhedslisten kritiserer Socialdemokratiet for at have svigtet et løfte om at beskytte drikkevandet.

Hvorfor: Artiklen giver de fire røde partier hele scenen til at fremføre kravet om sprøjteforbud, mens Socialdemokratiet kritiseres for løftebrud uden at få plads til at svare. Landbrugets og regeringens syn på de 360 millioner kroner og på behovet for et forbud er ikke bragt. Dermed fremstår de røde partier som initiativtagere og S som den, der svigtede.

TV 2's politiske redaktør forklarer, hvorfor Mette Frederiksen udskriver folketingsvalg 24. marts netop nu. Analysen peger på tre forhold: Socialdemokratiets genvundne momentum efter Grønlandskrisen, at SVM-regeringen er kørt fast med interne uenigheder, og at Mette Frederiksen har styrket det røde bånd ved at åbne for SF i en regering.

Hvorfor: Analysen er bygget op om Mette Frederiksens fordele og beskriver eksplicit hendes "store styrke" og et næsten sikkert tredje statsministerium. Samtidig konkluderer journalisten selv, at blå blok ikke har skabt et troværdigt alternativ, og at SVM-regeringen er historisk upopulær med dyster fremtid. Der er flere tegn i samme retning, men det er en forklarende analyse uden ladede kampagneord.

Efter at have udskrevet valg til 24. marts kræver Mette Frederiksen (S) svar fra blå blok om, hvem der vil være statsministerkandidat. Hun peger på, at ingen blå partier endnu har meldt sig, og at Troels Lund Poulsen (V) ikke ville svare på spørgsmålet. Alex Vanopslagh (LA) siger til Jyllands-Posten, at han er klar til at tage ansvaret ved et blåt flertal.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om Mette Frederiksens udmelding og hendes kritik af blå blok for ikke at have en statsministerkandidat. Kritikken står uimodsagt, og Troels Lund Poulsen, der er den centrale blå aktør, får ikke plads til at svare. Det giver en svag til moderat hældning til venstre.

Tre demokratiske guvernører i New York, Illinois og Californien kræver, at den amerikanske regering refunderer told opkrævet efter Trumps toldsatser, som USA's højesteret har underkendt som ulovlige. New Yorks guvernør Kathy Hochul anslår, at toldsatserne har kostet newyorkerne 13,5 milliarder dollar. Det Hvide Hus afviser kravet, og Trump har annonceret nye toldsatser.

Hvorfor: Rubrikken kalder Trumps told 'ulovlig' og lægger historien på de demokratiske guvernørers refusionskrav, som får mest plads og egne citater. Det Hvide Hus og finansministeren får dog plads til at afvise kravet, og artiklen er et nøgternt referat af en højesteretsafgørelse. Derfor kun en svag hældning mod venstre.