Se selv – alle artiklerne

Artiklen beskriver, hvordan Flavio Bolsonaro efter at have tabt det brasilianske præsidentvalg til Lula da Silva natten til onsdag rejste ud af Brasilien via Argentina og Ecuador og landede i Miami i USA. Donald Trump har bekræftet, at Bolsonaro frit kan rejse ind i USA, selv om de brasilianske myndigheder har forbudt ham at forlade landet på grund af anklager om korruption og hvidvask.

Hvorfor: Journalisten kalder Lula for "venstrefløjens helt" og beskriver valgnederlaget som "en katastrofe for den brasilianske højrefløj", hvilket stiller venstrefløjen positivt og højrefløjen negativt. Samtidig antydes det, at Trump hjælper Bolsonaro uden om reglerne, og Flavio Bolsonaro fremstilles gennemgående som flygtning fra korruptionsanklager uden at hans forsvar kommer til orde. Der er flere tegn i samme retning, men artiklen er kort og bygger i høj grad på referat af begivenhederne.

Artiklen forklarer, at Demokraterne ved midtvejsvalget 3. november 2026 ser en historisk mulighed for at vinde magten i delstaterne og dermed få indflydelse på valgdistrikter og valgregler. Republikanerne har siden 2010 opbygget et stort flertal i delstatsparlamenterne, men utilfredshed med Trump kan ifølge meningsmålinger og eksperter give Demokraterne fremgang.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af Demokraternes håb og af eksperters vurdering af delstatsvalgets betydning. Den eneste klare skævhed er rubrikken, hvor journalisten selv kalder Trump "upopulær" og taler om, at han kan forære sine modstandere en historisk mulighed. Det er en svag hældning til venstre.

Artiklen handler om en omstridt valgreklame i Ohios guvernørvalg, hvor den republikanske kandidat Vivek Ramaswamy har brugt den demokratiske kandidat Amy Actons mor til at angribe datteren. Moren har ikke haft kontakt til Amy Acton siden 1978, hvor datteren blev fjernet fra hjemmet efter at have fortalt om seksuelle overgreb fra stedfaren. Artiklen beskriver de stærke reaktioner fra både republikanske og demokratiske aktører og vurderer, at reklamen kan skade Ramaswamy i meningsmålingerne.

Hvorfor: Artiklen fremstiller Vivek Ramaswamys reklame som 'grim' og vurderer, at den kan koste ham dyrt, mens Amy Acton får medvind i målinger og avisanbefalinger. Der er flere tegn i samme retning, men artiklen bringer også republikanske stemmer som Trump og Vance, der forsvarer Ramaswamy.

TV 2 gennemgår syv senatsvalg i USA, som ifølge Cook Political Report kan blive afgørende ved midtvejsvalget 3. november. Artiklen beskriver kandidaterne og stillingen i Alaska, Ohio, Michigan, Maine, Iowa, Texas og Kansas samt seks øvrige valg, hvor den ene side er favorit. Demokraterne ventes at tage Repræsentanternes Hus, mens Senatet er mere usikkert.

Hvorfor: Artiklen rammer Demokraterne ind som det parti der 'lugter blod' og ventes at vinde, mens Republikanerne og Trump fremstilles som dem der 'sensationelt' kan tabe og står over for et 'mareridt'. Flere republikanske kandidater beskrives negativt i journalistens egne ord (Paxton, Husted, Marshall, Graham), mens demokratiske kandidater som Talarico og Hamilton får rosende karakteristikker. Der er tale om flere tegn i samme retning, men også nøgterne afsnit og enkelte republikanske citater, så styrken er moderat.

Magtens Morgenbrief analyserer de fire blå partiers fælles krav om skattelettelser i bunden forud for skatteforhandlingerne. To tidligere rådgivere i Statsministeriet, Thomas Juul-Dam og Jacob Bruun, vurderer, at kravet er let for regeringen at imødekomme og derfor ikke presser den. Artiklen ser også på, hvorfor Dansk Folkeparti ikke er med i det fælles udspil.

Hvorfor: Rubrikken siger, at de blå partier har skudt sig selv i foden, og artiklen lader to tidligere rådgivere kritisere de fire partiers udspil uden at de selv får ordet. Kritikken af oppositionen står uimodsagt, mens regeringen fremstilles som den, der kan være lettet.

Artiklen beskriver, at Venstres Søren Gade fire dage før sit exit fra Folketinget sendte næsten 1.200 udvalgsspørgsmål til miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF) om overløb af urenset spildevand i alle 98 kommuner. Miljøministeriet kalder omfanget usædvanligt og forventer, at besvarelserne vil kræve mange ressourcer, mens Bæredygtigt Landbrug er tilfreds med spørgsmålene. Venstre vil ikke svare på, om partiet fortsat ønsker svar, og Søren Gade er ikke vendt tilbage.

Hvorfor: Journalisten bruger nedladende formuleringer som "Ikke fem. Ikke 10." og "Fortyndet lort" om Søren Gades spørgsmål og fremhæver, at Venstre ikke vil svare. Miljøministeriet og Bæredygtigt Landbrug får plads, men Venstres begrundelse for spørgsmålene mangler. Det giver en svag hældning mod venstre.

Undervisningsminister Magnus Heunicke (S) er begyndt en turné rundt til danske skoler efter den seneste Pisa-undersøgelses dårlige resultater. Første stop var Lille Næstved Skole, hvor indskolingen bruger bøger frem for skærme, og Heunicke vil udbrede den skærmfri model til flere skoler.

Hvorfor: Artiklen bygger udelukkende på undervisningsminister Magnus Heunickes (S) egne udsagn og fremstiller hans turné og skærmfri indskoling som en handlekraftig reaktion på Pisa-resultaterne. Der er ingen modspil fra oppositionen eller kritiske eksperter, og rubrikken kobler den dårlige måling til ministerens initiativ. Det giver en svag hældning til venstre.

Artiklen handler om en valgkamp i Texas, hvor den demokratiske kandidat James Talarico var fraværende i ni dage med influenza, hvorefter rygter om en psykiatrisk indlæggelse spredte sig. Rygterne blev afvist af klinikken og af mediernes gennemgang af en telefonoptagelse, men republikanske politikere som Ken Paxton, Donald Trump og Stephen Miller holdt fast i spekulationerne. Talarico er vendt tilbage til valgkampen og beskylder Paxton for at undvige en debat.

Hvorfor: Artiklen refererer rygterne om James Talarico nøgternt og bringer samtidig dokumentation, der afviser dem, mens Ken Paxton og andre republikanere beskrives med formuleringer som at 'puste til rygterne' og 'nægter at lade spekulationerne dø'. Dermed fremstår den demokratiske kandidat bedre og de republikanske aktører dårligere gennem journalistens ordvalg og faktavalg. Der er tale om en udenlandsk valgkamp uden dansk skillelinje, og hældningen er derfor svag til moderat.

Artiklen handler om første runde af præsidentvalget i Brasilien, hvor Flávio Bolsonaro fik 47 procent mod Lula da Silvas 44,2 procent. Klimaeksperter og miljøgrupper advarer om, at en sejr til Bolsonaro kan rulle Lulas reduktion af skovrydning i Amazonas tilbage. Artiklen beskriver de to kandidaters forskellige syn på regnskovens forvaltning og valgets betydning for klodens klima.

Hvorfor: Artiklen fremstiller Flávio Bolsonaro som en trussel mod Amazonas gennem journalistens egen indramning og ved kun at bringe kritiske kilder som WWF, Climate Observatory og The Guardian. Lula fremstilles positivt som den, der har reduceret skovrydningen markant, uden at Bolsonaro-siden får plads til at svare. Der er flere tegn i samme retning, men emnet er udenlandsk og uden dansk skillelinje.

Analysen beskriver, hvordan AfD i Sachsen-Anhalt for første gang har fået valgt en parlamentsformand, Tobias Rausch, efter at fire uventede stemmer – formentlig fra CDU – sikrede ham flertallet. Artiklen ser valget som et varsel om, at CDU's "brandmur" mod AfD er ved at krakelere, og at kansler Friedrich Merz er svækket.

Hvorfor: Analysen indrammer AfD som ekstremistisk og farlig for demokratiet og beskriver valget som rystelser og en grænse overskredet. Samtidig kalder journalisten udfaldet en historisk ydmygelse af CDU og Merz og forudser en politisk katastrofe for kansleren. Der er ingen dansk skillelinje, men de journalistiske formuleringer rammer den tyske højrefløj negativt og gavner dermed venstrefløjen.

Regeringen præsenterer en akutpakke for dyrevelfærd, der opretter en kontrolstyrelse i Justitsministeriet, øger kontrollen med 50 procent og hæver strafferammen for alvorlige brud fra to til seks års fængsel. Pakken koster 160 millioner kroner årligt og finansieres af besætningsejerne. Initiativet følger hård kritik fra Rigsrevisionen i april 2026.

Hvorfor: Artiklen er et nøgternt referat af regeringens akutpakke, men journalisten fremhæver, at Alternativet 'noget atypisk' får lov at præsentere pakken, fordi partiet har ført dagsordenen længe. Det giver en svag positiv fremhævning af et rødt parti. Landbrugets og besætningsejernes syn på regningen og kontrollen er ikke med.

DR's politiske analyse beskriver Dansk Folkepartis årsmøde, hvor Morten Messerschmidt blev iscenesat som partiets redningsmand og talte om at vælte regeringen, hvis blå blok står sammen. Analysen peger på, at de øvrige blå partiledere er bekymrede for magtbalancen, og at Venstres Troels Lund Poulsen afviser Messerschmidt som blå statsministerkandidat.

Hvorfor: Analysen bruger gennemgående ironiske og kritiske formuleringer om Morten Messerschmidt og DF's iscenesatte årsmøde, fx 'stor mand' i rubrikken, 'sejrrigt', 'sorteper' og 'total forvandling'. Venstre og blå blok fremstilles også som splittet, men kritikken rammer især DF og Messerschmidt, hvilket samlet set gavner venstrefløjen svagt.

Politisk analytiker Pia Glud Munksgaard kårer i Magtens Morgenbrief en vinder og en taber efter den danske, grønlandske og amerikanske aftale om forsvar og sikkerhed i Arktis. Vinderne er diplomaterne og regeringen, især Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen, mens Donald Trump ifølge to tidligere rådgivere har fået mindst ud af aftalen. Artiklen ser også på PR-kampen mellem statsministeren og udenrigsministeren i New York.

Hvorfor: Artiklen kårer regeringen og især Socialdemokratiet som vinder og citerer udelukkende kilder, der roser regeringens og diplomaternes indsats. Donald Trump gøres til taber og latterliggøres gennem kildernes formuleringer, som journalisten gengiver uden modspil. Der er ingen kritiske røster om aftalen eller om regeringens håndtering.

Artiklen handler om det svenske riksdagsvalg og om, hvordan Socialdemokraterna har strammet migrationspolitikken for at neutralisere Sverigedemokraternas og højrefløjens stærkeste valgkampsemne. TV 2s nordiske korrespondent vurderer, at migrationsemnet ikke længere skiller partierne, og at valgkampen i stedet handler om velfærd, skoler og økonomi. Artiklen refererer meningsmålinger og en kritisk udtalelse fra Socialdemokraternas Lawen Redar om en mulig blå regering.

Hvorfor: Rubrikken og journalistens egne formuleringer fremstiller Socialdemokraterna som den strategisk sejrrige part, der har neutraliseret højrefløjens våben, og korrespondenten bruges til at konkludere, at S står stærkere end højrefløjen. Sverigedemokraterna fremstilles som det parti, der har drevet en stramning, og som Lawen Redar kalder højreradikalt, uden at SD selv får plads. Der er dog også modspil i form af Kristerssons brev og Socialdemokraternas eget nej til mængderabat, så hældningen er svag til moderat.

Et forladt busskur i Sønder Rubjerg i Hjørring Kommune skal bruges som udstillingssted for digital kunst, men kommunens Teknik- og Miljøudvalg har sat forbehold om, at udstillingerne ikke må indeholde stødende, krænkende eller politisk agiterende indhold. Tre kulturorganisationer kritiserer forbeholdet for at bryde armslængdeprincippet, mens udvalgsformand Søren Homann (K) afviser kritikken. Artiklen refererer også en undersøgelse fra Dansk Kulturliv om, at 63 procent af kulturlederne mener, at armslængdeprincippet er under pres.

Hvorfor: Artiklen lader tre kulturorganisationer og en kunstnerkritik stå uimodsagt og bruger to K-politikere og DF som eksempler på politisk indblanding i kunsten. Kun Søren Homann (K) får plads til at forsvare sig, og hans svar fremstilles som et spørgsmål om at 'se spøgelser'. Dermed fremstår de borgerlige aktører som dem, der begrænser kunsten, mens kritikken får lov at sætte dagsordenen.

Artiklen handler om borgere i Ølst, der skal modtage omkring 400.000 kroner hver fra en klimafond stiftet af Nordic Waste-milliardæren Torben Østergaard. Borgerforeningen ønsker, at pengene bliver skattefrie, og en delegation har talt deres sag i Folketingets skatteudvalg, hvor Socialdemokratiets Malte Larsen bakker op.

Hvorfor: Artiklen er en menneskelig case-historie om Ølst-borgere, der ønsker skattefrihed, og den er ikke en partipolitisk strid. Den eneste politiker, der citeres, er Socialdemokratiets Malte Larsen, som bakker borgerne op, mens hverken skatteministeren eller andre partier får plads. Det giver en svag fordel til Socialdemokratiet.

Artiklen handler om det tyske højreparti AfD's krav om en mere "patriotisk" historieundervisning i skolerne op til delstatsvalget i Sachsen-Anhalt. AfD's chefideolog Hans-Thomas Tillschneider vil have mere Bismarck og mindre Hitler i undervisningen, mens historielærer Katharina Kohl fra SPD afviser kravet og siger, at eleverne allerede lærer om Bismarck.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer AfD negativt med henvisning til holocaust og betegnelsen "højreekstrem", og efterretningstjenesternes ekstremisme-kategorisering fremhæves i journalistens egen tekst. Den eneste modstemme, SPD-læreren Katharina Kohl, får modargumentet og det sidste ord, mens AfD's synspunkt kun gengives gennem hende. Der er tale om udenlandsk politik uden dansk skillelinje, og hældningen er derfor svag til moderat.

Artiklen handler om, at den tyske Bauhaus-skole er blevet omdrejningspunkt i en kulturkamp op til delstatsvalget i Sachsen-Anhalt, hvor højrepartiet AfD ifølge målinger står til et stort valgresultat. AfD vil ifølge partiets kulturordfører Hans-Thomas Tillschneider føre en "patriotisk" kultur- og uddannelsespolitik og erstatte sloganet #moderndenken med #deutschdenken. Bauhaus-direktør Barbara Steiner afviser AfDs karakteristik af skolen som "rodløs" og "anti-tysk" og advarer om, at et autoritært parti over to valgperioder kan tage kontrol over institutionen.

Hvorfor: Journalisten bruger rubrik og mellemrubrikker som "Nazisterne jagtede Bauhaus" og "Lyden af et ekko fra 1933" til at stille AfDs kulturpolitik i forlængelse af nazismen. AfD får kun korte citater, mens Bauhaus-direktør Barbara Steiner får langt mest plads og det afsluttende ord. Der er ingen aktører, der forsvarer AfDs synspunkt, og vinklen er gennemgående negativ over for partiet.