Se selv – alle artiklerne

Artiklen handler om, at Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh i et interview med Weekendavisen kalder drikkevandsdebatten for "hysteri" og "pjat", og at han ikke tidligere havde modet til at sige det højt. Alternativets leder Franciska Rosenkilde og SF's miljøordfører Carl Valentin kritiserer udtalelsen, mens en professor emeritus forklarer, at grundvandet er stigende forurenet. Vanopslagh svarer på kritikken via en sms fra partiets presseafdeling.

Hvorfor: Rubrikken "hegles ned" og underrubrikken med "rystede" og "bizarre" er journalistens egne negative formuleringer om Vanopslagh. Kritikken fra Alternativet og SF får bred plads, mens Vanopslagh kun svarer kort via sms til sidst, hvilket giver en overvejende ensidig fremstilling, der gavner venstrefløjen.

Artiklen refererer en politisk analytiker fra Jyllands-Posten, der kalder Socialdemokratiets forslag om en formueskat på 0,5 procent for taktisk genialt, fordi det er nemt at kommunikere og har bred opbakning. De blå partier og flere virksomhedsejere kritiserer forslaget, og analytikeren peger på, at der ikke er flertal for det i Folketinget.

Hvorfor: Rubrik og journalistens egne formuleringer overtager analytikerens ros af Socialdemokratiets forslag som "genialt" og en "fælde" for de blå partier. De blå partiers kritik gengives kort, men analytikerens vurdering af, at de beskytter de rigestes interesser, står uden fagligt modsvar. Artiklen gavner dermed venstrefløjen i den konkrete strid om formueskat.

DR's politiske analyse beskriver blå bloks situation tre uger før valget: målinger viser 78 mandater til blå blok, tre statsministerkandidater og et ultimativt krav fra Dansk Folkeparti. Analysen fremhæver rivalisering mellem Liberal Alliance og Venstre og vurderer, at Mette Frederiksen lige nu står som den mest sandsynlige statsminister.

Hvorfor: Analysen bruger ladede formuleringer om blå blok som "en blå flok" og "lillesøster-LA" og kalder DF's krav en trussel, mens Lars Boje Mathiesen afskrives som statsminister. Samtidig konkluderer journalisten, at Mette Frederiksen står som den mest sandsynlige statsminister med et klart forspring. Der er flere tegn i samme retning, men analysen er ikke gennemgående kampagneagtig.

Artiklen beskriver, at SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre har foreslået et sprøjteforbud på de 160.000 hektar, hvor grundvandet dannes, og at Socialdemokratiet støtter forslaget. Partierne i blå blok afviser eller tøver med at støtte et forbud og peger i stedet på den grønne trepart. Artiklen bygger på en analyse fra Miljøministeriet om pesticidrester i vandboringer og nitrat i grundvandet.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer blå blok som dem, der taler om rent drikkevand, men ikke vil forbyde, og stiller et sprøjteforbud som det bedste og billigste ifølge Miljøministeriet. Venstre fremstilles som tøvende og passivt, og fødevareminister Jacob Jensen kritiseres for ikke at svare på centrale spørgsmål. De røde partier og Socialdemokratiet får ingen tilsvarende kritik, og landbrugets synspunkt mangler.

TV 2's politiske analytiker Camilla Stampe vurderer, at blå blok står svagt, hvis Mette Frederiksen udskriver valg nu. Analysen peger på tre grunde: manglende blåt sammenhold efter regeringens fødevareaftale, Troels Lund Poulsens dobbeltspil som forsvarsminister og Morten Messerschmidts Mar-a-lago-tur.

Hvorfor: Analysen fremstiller blå blok som splittet, handlingslammet og desperat og bruger gennemgående negative karakteristikker af de blå partier og deres statsministerkandidat. Samtidig fremhæves det, at det lykkedes Wammen at splitte dem, og at danskerne samlede sig om regeringspartierne. Der er ingen blå kilde, der får lov at svare på karakteristikkerne, så vinklen hælder mod regeringen og venstrefløjen.

Regeringens fødevarecheck på 4,5 milliarder kroner udbetales til over 2 millioner danskere i maj og juni. Artiklen belyser, at udbetalingen sker i et valgår, og lader en valgforsker og TV 2's politiske kommentator vurdere, at aftalen især gavner Socialdemokratiet. LA's Alex Vanopslagh kritiserer timingen og modellen, mens SF's Pia Olsen Dyhr forsvarer aftalen som hurtig hjælp.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt aftalen og bringer både LA's kritik og SF's forsvar. Men TV 2's kommentator får lov at konkludere, at aftalen er en sejr for Socialdemokratiet og efterlader Venstre alene, uden at V eller M får plads til at svare. Det giver en svag hældning mod venstre.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) vil på et samråd i Folketingets Kulturudvalg sætte penge af til en uvildig undersøgelse af, om DR har politisk slagside. Samrådet er indkaldt af Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti, og Morten Messerschmidt (DF) foreslår blandt andet at optage DR's redaktionsmøder. Ministeren siger selv, at han ikke oplever slagside i DR, og kalder efterfølgende dele af højrefløjens angreb på DR udemokratiske.

Hvorfor: Artiklen refererer de borgerlige partiers kritik af DR, men kun kulturministeren får egne citater, og hans skarpe karakteristik af højrefløjens angreb som udemokratiske og farlige står uimodsagt. De tre indkaldende partier fremstilles dermed som dem, der angriber DR uden at få plads til at begrunde eller forsvare sig.

Artiklen er et portræt af Manfred Weber, formand for den konservative EPP-gruppe i Europa-Parlamentet. Den beskriver, hvordan EPP i sidste uge for første gang sikrede et flertal med stemmer fra det yderste højre for at vedtage den første omnibus-regelforenklingspakke, og hvordan det bryder med brandmuren (cordon sanitaire). Artiklen indeholder også Webers baggrund og forholdet til Ursula von der Leyen.

Hvorfor: Journalisten bruger egne ladede formuleringer som 'Brandmurens banemand' og 'på Webers vagt ... blev brandmuren åbnet', der stiller Weber og EPP til ansvar for at bryde brandmuren mod yderste højre. Det trækker i retning af venstrefløjens synspunkt om, at samarbejde med højrefløjen er et brud på en principiel grænse. Artiklen bringer dog også Webers egne begrundelser og er forholdsvis afbalanceret i kilder, så styrken er moderat.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kritiserer i interview med Weekendavisen og P1 Morgen Dansk Folkepartis planer om remigration og opfordrer de øvrige blå partier til at tage skarpere afstand. Artiklen gengiver DF's konkrete forslag og de blå partiers hidtidige reaktioner, og oplyser at Konservative, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance ikke vil kommentere Løkkes udtalelser.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om Løkkes kritik af DF's remigrationsplan og af blå blok, og DF får ingen plads til at svare på anklagen om et 'falsk narrativ'. Journalistens egne formuleringer om, at Støjberg og Juul 'har dukket sig', trækker i samme retning ved at fremstille de blå partier som undvigende. De øvrige blå partier citeres dog med deres synspunkter, og kritikken af DF er i høj grad Løkkes egne ord.

Artiklen beskriver, at ingen af partilederne i den borgerlige opposition vil stille op til interview om Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidts planer om såkaldt remigration af op mod 100.000 udlændinge. Messerschmidt har i Weekendavisen foreslået at udvise eller frihedsberøve udlændinge, der ikke forsørger sig selv. Den radikale leder Martin Lidegaard kritiserer forslaget, mens Venstres Jan E. Jørgensen forholder sig afventende.

Hvorfor: Artiklen fremhæver de blå partiers tavshed som problematisk og citerer kun den radikale leders kritik uden at give de blå partier plads til at svare. Journalistens ordvalg som 'remigrations-drømme' fremstiller DF's forslag som urealistisk. Dette gavner venstrefløjen.

Europa-Parlamentets klimakritiske gruppe Patrioter for Europa har fået rollen som ordfører (rapporteur) for EU's 2040-klimamål. Et forslag fra socialdemokrater, liberale og grønne om at fremskynde forhandlingerne blev stemt ned, blandt andet med stemmer fra EPP-gruppen. Danske MEP'er og Moderaternes Stine Bosse kommenterer beslutningen.

Hvorfor: Rubrikken og journalistens egne ord fremstiller Patrioter for Europa som 'det yderste højre' og 'klimakritisk', hvilket er negativt ladet. Kritikere fra SF og Moderaterne får mere plads end den kritiserede gruppe, og EPP's begrundelse for at stemme imod mangler. Der er dog også neutral referat af stemmer og citater fra begge sider, så hældningen er ikke stærkere end 2.

Finansministeriet har opjusteret skønnet for det økonomiske råderum i 2030 med 58 milliarder kroner. Finansminister Nicolai Wammen (S) forklarer opjusteringen med høj beskæftigelse, udenlandsk arbejdskraft, seniorers arbejdsindsats og store selskabsskatteindtægter samt en ny regnemetode. LA har krævet at bruge beløbet på skattelettelser, hvilket Wammen afviser, og han fastholder afskaffelsen af Store Bededag.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af Finansministeriets nye beregning med Wammen som gennemgående hovedkilde. LA's krav om skattelettelser nævnes kun kort og afvises af ministeren uden at partiet får eget modsvar, hvilket er en svag indikator i retning af regeringen. Der er ingen ladede journalistiske formuleringer af betydning.

Artiklen handler om, at Folketingets Præsidium har afvist at gøre 'Anerkend Palæstina som selvstændig stat' til en mærkesag ved skolevalget i 2026. Liberal Alliance, der er repræsenteret i præsidiet, tager efterfølgende afstand fra beslutningen, som partiet selv står bag. SF's Karsten Hønge og Alternativets Sascha Faxe kritiserer beslutningen, mens præsidiemedlemmerne fra LA ikke vil stille op til interview.

Hvorfor: Rubrikken og journalistens ord fremstiller Liberal Alliances kursændring som 'overraskende' og 'opsigtsvækkende', hvilket stiller partiet negativt. Samtidig fremhæves SF som det eneste parti, der ville tillade debatten, og kritikken fra SF og Alternativet får bred plads, mens flertallets begrundelse ikke kommer frem. Det giver en svag hældning mod venstre.

Fire blå oppositionspartier har kaldt klima- og energiminister Lars Aagaard (M) til hasteforespørgsel for at presse regeringen til at ophæve atomkraftforbuddet. Artiklen konfronterer partierne med spørgsmålet om, hvor det radioaktive affald skal placeres, og ingen af dem vil pege på et sted. Roskildes S-borgmester Thomas Breddam kræver, at der findes et slutdepot, før forbuddet ophæves.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer de fire blå partier som nogen, der vil atomkraft uden at svare på affaldsspørgsmålet, og journalisten konfronterer især LA og DF gentagne gange. Den eneste hovedkilde ud over de blå ordførere er S-borgmesteren, der får den kritiske rolle og det afsluttende ord, mens regeringspartierne kun refereres kort. Der er ingen ekspert eller modsvar, der nuancerer kritikken, hvilket giver en svag til tydelig hældning mod venstre.

Liberal Alliance og Dansk Folkeparti foreslår, at Danmark udtræder af FN's Ottawa- og Oslokonvention, så forsvaret kan bruge personelminer og klyngebomber. LA's forsvarsordfører Carsten Bach og militæranalytiker Anders Puck Nielsen argumenterer for afskrækkelse og kampkraft, mens Radikales Stinus Lindgreen afviser forslaget. Forsvarsministeriet oplyser, at regeringen ikke overvejer at udtræde af konventionerne.

Hvorfor: Rubrikken bruger journalistens egne negative ord ("uhyggelige og ulovlige våben") om LA's og DF's forslag, og indledningen rammer forslaget ind med våbnenes civile skadevirkninger. Begge sider af sagen citeres dog grundigt, og forslaget får plads til at blive forklaret, så hældningen er svag.

Fire blå partier – Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Konservative og Dansk Folkeparti – varsler i en kronik i Berlingske et tættere samarbejde i 2025 med fælles politiske forslag for at tegne et borgerligt alternativ. Partierne kritiserer, at Socialdemokratiet og Mette Frederiksen fokuserer på jagten på en borgerlig statsministerkandidat. Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, kalder meldingen svær at tage seriøst og peger på uenighed mellem de fire partier.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt de fire blå partiers kronik og giver efterfølgende Socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen plads til at kritisere meldingen som svær at tage seriøst. De fire partier får ikke lejlighed til at svare på kritikken, og S får dermed sidste ord i en konkret partipolitisk strid. Det er en svag hældning i S' favn.

Artiklen handler om, at kristenkonservative i Europa-Parlamentet (EPP) har fremsat ændringsforslag til EU's skovrydningslov, herunder en udskydelse på to år, og at Europa-Parlamentet skal stemme om forslagene. Flere danske politikere og miljøorganisationer kritiserer ændringsforslagene som en udvanding af loven, mens en dansk LA-politiker forsvarer dem som afbureaukratisering.

Hvorfor: Rubrikken og indledningen rammer de kristenkonservative som modstandere af en klimalov med formuleringer som 'kastet grus i maskineriet' og 'bekæmpe det bureaukratiske monster'. Kritikken af ændringsforslagene får mest plads, mens LA's og EPP's argumenter kun citeres kort. Det giver en svag venstrehældning i en grøn kontekst.

Artiklen refererer finansminister Nicolai Wammens (S) kommentarer efter de indledende finanslovsforhandlinger. Fire blå partier uden for regeringen – DF, DD, KF og LA – er gået sammen om et fælles oplæg og vil kun indgå i en aftale, hvis alle fire er med. Wammen kalder oplægget overordnet og opfordrer partierne til at lave lektier i efterårsferien.

Hvorfor: Artiklen bygger næsten udelukkende på finansminister Nicolai Wammens citater, og hans kritik af de fire blå partiers oplæg står uimodsagt. Rubrikken overtager hans nedladende vinkel ('Lav lektier i efterårsferien'), og de blå partier får ingen plads til at forsvare deres fælles udspil. Det giver en svag til tydelig hældning til fordel for regeringen/S.