Se selv – alle artiklerne

To konservative byrådsmedlemmer kritiserede henholdsvis Northside og Distortion for optrædener med et punkband, der hånede kongehuset, og en rapper, der er dømt for trusler. Begge har efterfølgende trukket i land og droppet trusler om at skære i festivalstøtten. De Konservative på Christiansborg ønsker ikke at kommentere sagen.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer de konservative byrådsmedlemmer ind som et tilbagetog og bruger ladede vendinger som "klapper i" og "ude med riven". Artiklen slutter med, at De Konservative ikke vil kommentere, uden at partiet får et egentligt modsvar. Der er tale om kritisk journalistik mod et blåt partis politikere, men uden at en anden fløj eller dens løsning fremhæves.

TV 2 har interviewet den kongelige undersøger Mette Frederiksen (S) efter knap fire ugers regeringsforhandlinger. Hun opfordrer partierne til at lægge valgkampen bag sig og indgå kompromisser, nævner bl.a. sprøjteforbud, udlændingepolitik og pension som S-mærkesager og kalder et nyvalg et »kæmpe nederlag« for demokratiet. Artiklen nævner, at Mona Juul (K) hellere ser en blå kongelig undersøger, og at TV 2 har forsøgt at få kommentarer fra Løkke og Juul.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om et interview med Mette Frederiksen, der får hele ordet og sætter dagsordenen for forhandlingerne. Mona Juuls modsatrettede ønske om en blå undersøger refereres kort, men hun får ikke plads til at svare på Frederiksens kritik, og TV 2 oplyser blot, at man har forsøgt at få kommentarer. Det giver en svag hældning mod venstre.

Artiklen beskriver, at SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre har foreslået et sprøjteforbud på de 160.000 hektar, hvor grundvandet dannes, og at Socialdemokratiet støtter forslaget. Partierne i blå blok afviser eller tøver med at støtte et forbud og peger i stedet på den grønne trepart. Artiklen bygger på en analyse fra Miljøministeriet om pesticidrester i vandboringer og nitrat i grundvandet.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer blå blok som dem, der taler om rent drikkevand, men ikke vil forbyde, og stiller et sprøjteforbud som det bedste og billigste ifølge Miljøministeriet. Venstre fremstilles som tøvende og passivt, og fødevareminister Jacob Jensen kritiseres for ikke at svare på centrale spørgsmål. De røde partier og Socialdemokratiet får ingen tilsvarende kritik, og landbrugets synspunkt mangler.

DR beskriver, at SF, Radikale, Enhedslisten og Alternativet fremsætter et beslutningsforslag om sprøjteforbud på sårbare drikkevandsområder. Socialdemokratiet og Moderaterne, hvis minister og ordfører tidligere har talt for et forbud, vil ikke svare på, om de støtter forslaget, og Venstre og De Konservative afviser interview. Artiklen bygger på en analyse fra Miljøministeriet om pesticid- og nitratfund i vandboringer.

Hvorfor: Rubrikken 'Flyverskjul og kovending' og mellemrubrikkerne 'Minister i flyverskjul' og 'V og K dukker sig' er journalistens egne ladede karakteristikker af S, M, V og K. Samtidig får forslagsstillerne SF, Radikale, Enhedslisten og Alternativet hele rammen som dem, der vil sætte handling bag ordene, uden at de øvrige partiers begrundelser kommer frem. Det giver en svag til tydelig hældning mod venstrefløjen i en konkret dansk miljøstrid.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kritiserer i interview med Weekendavisen og P1 Morgen Dansk Folkepartis planer om remigration og opfordrer de øvrige blå partier til at tage skarpere afstand. Artiklen gengiver DF's konkrete forslag og de blå partiers hidtidige reaktioner, og oplyser at Konservative, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance ikke vil kommentere Løkkes udtalelser.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om Løkkes kritik af DF's remigrationsplan og af blå blok, og DF får ingen plads til at svare på anklagen om et 'falsk narrativ'. Journalistens egne formuleringer om, at Støjberg og Juul 'har dukket sig', trækker i samme retning ved at fremstille de blå partier som undvigende. De øvrige blå partier citeres dog med deres synspunkter, og kritikken af DF er i høj grad Løkkes egne ord.

Artiklen beskriver, at ingen af partilederne i den borgerlige opposition vil stille op til interview om Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidts planer om såkaldt remigration af op mod 100.000 udlændinge. Messerschmidt har i Weekendavisen foreslået at udvise eller frihedsberøve udlændinge, der ikke forsørger sig selv. Den radikale leder Martin Lidegaard kritiserer forslaget, mens Venstres Jan E. Jørgensen forholder sig afventende.

Hvorfor: Artiklen fremhæver de blå partiers tavshed som problematisk og citerer kun den radikale leders kritik uden at give de blå partier plads til at svare. Journalistens ordvalg som 'remigrations-drømme' fremstiller DF's forslag som urealistisk. Dette gavner venstrefløjen.

Fire blå partier – Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Konservative og Dansk Folkeparti – varsler i en kronik i Berlingske et tættere samarbejde i 2025 med fælles politiske forslag for at tegne et borgerligt alternativ. Partierne kritiserer, at Socialdemokratiet og Mette Frederiksen fokuserer på jagten på en borgerlig statsministerkandidat. Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, kalder meldingen svær at tage seriøst og peger på uenighed mellem de fire partier.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt de fire blå partiers kronik og giver efterfølgende Socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen plads til at kritisere meldingen som svær at tage seriøst. De fire partier får ikke lejlighed til at svare på kritikken, og S får dermed sidste ord i en konkret partipolitisk strid. Det er en svag hældning i S' favn.

Artiklen handler om, at kristenkonservative i Europa-Parlamentet (EPP) har fremsat ændringsforslag til EU's skovrydningslov, herunder en udskydelse på to år, og at Europa-Parlamentet skal stemme om forslagene. Flere danske politikere og miljøorganisationer kritiserer ændringsforslagene som en udvanding af loven, mens en dansk LA-politiker forsvarer dem som afbureaukratisering.

Hvorfor: Rubrikken og indledningen rammer de kristenkonservative som modstandere af en klimalov med formuleringer som 'kastet grus i maskineriet' og 'bekæmpe det bureaukratiske monster'. Kritikken af ændringsforslagene får mest plads, mens LA's og EPP's argumenter kun citeres kort. Det giver en svag venstrehældning i en grøn kontekst.

Artiklen refererer finansminister Nicolai Wammens (S) kommentarer efter de indledende finanslovsforhandlinger. Fire blå partier uden for regeringen – DF, DD, KF og LA – er gået sammen om et fælles oplæg og vil kun indgå i en aftale, hvis alle fire er med. Wammen kalder oplægget overordnet og opfordrer partierne til at lave lektier i efterårsferien.

Hvorfor: Artiklen bygger næsten udelukkende på finansminister Nicolai Wammens citater, og hans kritik af de fire blå partiers oplæg står uimodsagt. Rubrikken overtager hans nedladende vinkel ('Lav lektier i efterårsferien'), og de blå partier får ingen plads til at forsvare deres fælles udspil. Det giver en svag til tydelig hældning til fordel for regeringen/S.

SF, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti afviser den laveste af de tre CO2-afgiftsmodeller for landbruget på 125 kroner per ton. Partierne mener, at modellen giver for få og for usikre reduktioner. Meldingen kommer, mens forhandlingerne i den grønne trepart spidser til, og regeringen ventes at komme med sit udspil efterfølgende.

Hvorfor: Artiklen lader SF, Radikale og Konservative sætte dagsordenen med kritik af den lave CO2-afgift, mens regeringen og fortalere for den lave model ikke kommer til orde. Der er tale om et enkelt kildevalg i en kort artikel, hvilket giver en svag hældning mod venstre.

DR har gransket stemmelister fra EU-Parlamentet i 2020 og sammenholdt dem med partiernes svar i en rundspørge op til EU-valget 2024. Ifølge artiklen siger alle partier, at de vil have grønnere landbrugsstøtte, men Venstre, Konservative og Radikale Venstre stemte imod et forslag om at målrette støtten til klimareduktioner. Eksperter og SF og Enhedslisten kritiserer dobbeltspillet, mens Radikale, Venstre og DF forklarer deres stemmer.

Hvorfor: Artiklen er en reel granskning af Venstre, Konservative og Radikale Venstres EU-stemmer, og de tre partier får plads til at svare. Men rubrik, underrubrik og den indledende framing slår fast, at partierne har et forklaringsproblem, og SF og Enhedslisten får lov at kritisere uden tilsvarende modspil fra blå side. Det giver en svag hældning mod venstre.

Region Midtjylland har besluttet at bruge 27 millioner kroner på en helikopterplatform på Regionshospitalet i Viborg, selv om kun én patient blev fløjet dertil i 2022. Ansatte og en sundhedsøkonom kalder det spild af penge, og regionsrådsformand Anders Kühnau (S) henviser til en konstitueringsaftale fra 2021 og til budgetregler. Konservative Stine Damborg, der har kæmpet for platformen, har ikke villet stille op til interview, mens Venstres Ib Bjerregaard forsvarer beslutningen.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om kritikken fra ansatte og en sundhedsøkonom, og rubrikken stiller én patient over for 27 millioner kroner. Den Konservative Stine Damborg, der har kæmpet for platformen, får ingen interviewplads, og hendes manglende opstilling fremhæves, mens Venstres forsvar er kort. Dermed rammer vinklen især Det Konservative Folkeparti, mens Socialdemokratiets regionsrådsformand slipper med et skriftligt svar.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kritiserer i Folketingets åbningsdebat borgerlige politikere for at bruge udtryk som "skaffedyr" om borgere, der arbejder. Hun kobler kritikken til Søren Pape Poulsen (K) og Pernille Vermund (NB) og parodierer deres modstand mod regeringens fokus på mere arbejde. Artiklen gengiver hendes udtalelser og baggrunden for regeringens arbejdsudspil.

Hvorfor: Artiklen bygger næsten udelukkende på Mette Frederiksens udtalelser og gengiver hendes kritik og parodi af de borgerlige partier uden at de kritiserede får plads til at svare. Det giver en svag til tydelig fordel for Socialdemokratiet i den konkrete arbejdsdebat. Der er ingen journalistiske ladede ord, men den ensidige kildevalg trækker i venstre retning.

Enhedslisten præsenterer ni forslag til at stramme reglerne for partistøtte og anonyme donationer, efter Frihedsbrevet har afdækket, hvordan politikere og partifolk var villige til at omgå reglerne. Pelle Dragsted vil have opgøret med i regeringsforhandlingerne, og Transparency Internationals formand Jesper Olsen støtter kritikken. Artiklen nævner, at SF, Kristendemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Socialdemokratiet, Liberal Alliance, Venstre og Konservative var villige til at modtage donationer i strid med reglerne.

Hvorfor: Artiklen lader Enhedslisten og Transparency International sætte dagsordenen med kritik af de øvrige partiers donationer, uden at de kritiserede partier får plads til at svare. Der er tale om et enkelt kildevalg i en kort artikel, hvilket giver en svag hældning til venstre.

Artiklen beskriver et pressemøde på Kastellet, hvor Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K) ville lægge pres på regeringen i FE-sagen, men i stedet fik spørgsmål om Ahmed Samsam-sagen, som de ikke ville svare på. Efterfølgende kritiserer Martin Lidegaard (RV) pressemødet som pinligt, og Enhedslisten og Frie Grønne kræver Samsam-sagen inddraget i undersøgelsen.

Hvorfor: Journalisten rammer pressemødet ind som en fiasko for Ellemann og Pape ('pressen ville det anderledes', 'virkede overraskede', Pape 'forsvandt'), og artiklen slutter med venstrefløjspartiernes krav om Samsam-sagen. Kritikken fra Lidegaard og Dan Jørgensen står uden et egentligt forsvar fra de to borgerlige kandidater, hvilket samlet set gavner venstrefløjen.

Artiklen refererer fra et fælles pressemøde, hvor den borgerlige opposition kræver det frie gymnasievalg genindført og vil rulle fordelingsnøglen baseret på forældres indkomst tilbage. Artiklen påpeger, at et helt frit gymnasievalg aldrig har eksisteret, og at Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen erkender dette, men fastholder ønsket om at afskaffe fordelingsnøglen.

Hvorfor: Rubrikken og journalistens egne formuleringer fremhæver, at blå bloks krav ikke kan lade sig gøre, og at partierne har tordnet og harceleret mod en aftale, de selv har støttet. Den røde side bag fordelingsnøglen får ingen plads til at forsvare ordningen, mens den borgerlige kritik fremstilles som tom retorik. Der er flere tegn i samme retning, men artiklen refererer også nøgternt pressemødet og Ellemann-Jensens svar.

Statsminister Mette Frederiksen (S) fastholder ved et doorstep på Køge Torv sit ønske om en bred regering hen over midten, selv om både Søren Pape Poulsen (K) og Jakob Ellemann-Jensen (V) har afvist ideen. Hun siger, at kriserne har fået hende til at skifte holdning, og opfordrer de to blå statsministerkandidater til at tænke sig om en ekstra gang. Hun vil ikke udelukke partier og peger på partierne bag det nationale kompromis om sikkerhedspolitik.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om Mette Frederiksens udmelding og hendes egne citater, mens de to blå afvisere kun nævnes indirekte. Der er ingen selvstændig indikator ud over, at modparten ikke får plads til at begrunde sit nej. Det giver en svag hældning mod venstre.

Artiklen gengiver vurderinger fra TV 2's politiske kommentator Noa Redington og politiske redaktør Hans Redder om, at sabotage mod gasledningerne Nord Stream 1 og 2 kan styrke Mette Frederiksen (S) i den kommende valgkamp, fordi vælgerne i krisetider søger en stærk leder. Analytikerne peger samtidig på, at blå blok mangler en klar statsministerkandidat, og at Radikale Venstre fastholder sit ultimatum om valg.

Hvorfor: Artiklen lader to TV 2-analytikere tegne billedet af, at krisen styrker Mette Frederiksen som stærk leder, mens blå bloks kandidater fremstilles som svage og uden klar profil. Der er ingen blå stemmer eller modspil til analyserne, og kritikken af Pape og Ellemann står uimodsagt. Det giver en svag til moderat hældning mod venstre.