Se selv – alle artiklerne

Artiklen beskriver, at SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre har foreslået et sprøjteforbud på de 160.000 hektar, hvor grundvandet dannes, og at Socialdemokratiet støtter forslaget. Partierne i blå blok afviser eller tøver med at støtte et forbud og peger i stedet på den grønne trepart. Artiklen bygger på en analyse fra Miljøministeriet om pesticidrester i vandboringer og nitrat i grundvandet.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer blå blok som dem, der taler om rent drikkevand, men ikke vil forbyde, og stiller et sprøjteforbud som det bedste og billigste ifølge Miljøministeriet. Venstre fremstilles som tøvende og passivt, og fødevareminister Jacob Jensen kritiseres for ikke at svare på centrale spørgsmål. De røde partier og Socialdemokratiet får ingen tilsvarende kritik, og landbrugets synspunkt mangler.

En ny rapport fra Miljøministeriet viser, at kun 1,5 procent af det areal, der i 1998 blev vedtaget beskyttet mod sprøjtegift, i dag er beskyttet, og at der sidste år blev fundet sprøjtegift i 55,7 procent af de undersøgte boringer. Socialdemokratiet og Moderaterne foreslår et sprøjteforbud på 200.000 hektar, mens Venstre tøver, og Venstre-borgmestre i Brønderslev og Jammerbugt er imod.

Hvorfor: Artiklen stiller Venstre over for regeringspartnernes ønske om sprøjteforbud, men hverken S eller M får egne citater eller argumenter, mens Venstre og to Venstre-borgmestre interviewes indgående. Journalisten presser Venstre med ledende spørgsmål og en rubrik om, at partiet 'splitter regeringen', hvilket samlet set stiller Venstre som den tøvende part i en miljøsag.

USA's energiminister Chris Wright har opløst en rådgivende gruppe af fem klimaskeptiske forskere, der stod bag en ny amerikansk klimarapport. Rapporten er blevet kritiseret af klimaforskere, og miljøorganisationer varsler sagsanlæg. Selve rapporten trækkes ikke tilbage.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt opløsningen og sagsanlægget, men journalistens egne formuleringer stiller entydigt Trumps energiminister og hans klimasyn op mod den etablerede klimavidenskab. Rubrikken og brødteksten rammer ind, at gruppen er kontroversiel, og at ministerens syn er i modstrid med videnskaben, uden at forskernes faglige argumenter gengives. Der er derfor flere tegn i samme retning, men ingen gennemgående kampagneagtig vinkling.

85 klimaforskere kritiserer i skarpe vendinger en ny klimarapport fra det amerikanske energiministerium, som de mener er vildledende og indeholder falske påstande. Rapporten er udarbejdet af fem kontroversielle forskere, som ifølge kritikerne er kendt for at være klimaskeptikere. Kritikerne mener, at rapporten skal bane vejen for at rulle en afgørelse fra 2009 tilbage, der fastslår, at drivhusgasser er farlige for menneskers sundhed.

Hvorfor: Artiklen citerer udelukkende klimaforskere, der kritiserer rapporten og Trump-administrationen, og bruger journalistens egne ord som 'kontroversiel' og 'hælder ned ad brættet'. Der er ingen væsentlig modvægt fra rapportens forfattere eller energiministeriet, hvilket giver en venstredrejet fremstilling af klimapolitikken.

De økonomiske vismænd kritiserer regeringens udskydelse af CO2-afgiften for fiskeriet med fem år. Vismændene mener, at udskydelsen gør den grønne omstilling dyrere og langsommere og skaber usikkerhed om, hvorvidt aftaler holdes. Fiskeriminister Jacob Jensen (V) forsvarer udskydelsen med, at fiskeriet udleder lidt, og at teknologien ikke er modnet.

Hvorfor: Artiklen bygger på vismændenes krasse kritik og lader den stå uimodsagt som ramme om historien. Journalisten bruger selv ordet 'kovending' og konkluderer, at regeringen har fjernet incitamentet til grøn omstilling. Ministeren får plads til at svare, men rubrik og vinkel stiller spørgsmål ved regeringens vilje til at føre sin egen politik.

Artiklen handler om regeringens udspil om at fritage fiskeriet for CO2-afgift i fem år. Fiskeriminister Jacob Jensen (V) begrunder det med, at der ikke findes et reelt omstillingsalternativ, men Fiskerikommissionen og flere partier peger på, at grønne teknologier allerede findes. Radikale Venstre og SF kritiserer udspillet, mens ministeren fastholder, at alternativerne er for dyre.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik overtager kritikernes vinkel og slår fast, at ministeren gav fejlagtige oplysninger og at grønne alternativer 'faktisk' findes. Ministeren får plads til at svare, men journalistens egne formuleringer stiller ham i et kritisk lys, mens RV og SF fremstår som dem der har ret i klimaspørgsmålet. Der er flere tegn i samme retning, men også modspil fra ministeren.

Artiklen beskriver, at den amerikanske delstat Florida har vedtaget en ny energilov, der forbyder havvindmøller fra 1. juli og fjerner klimahensyn i energipolitikken. Guvernør Ron DeSantis begrunder loven med at "genoprette fornuften" og holde Kina ude, mens en klimaorganisation kritiserer loven for at tjene den fossile industri. Artiklen sætter loven i kontekst af Floridas store klimaudsathed med rekordvarme, orkaner og oversvømmelser.

Hvorfor: Journalisten rammer loven ind som en 'u-vending' mod den grønne omstilling og fremhæver Floridas klimaudsathed som kontrast til DeSantis' begrundelse. DeSantis får kun ét kort citat, mens kritikken fra Cleo Institute får plads, og der bringes ingen andre forsvarere af loven. Det giver en svag til moderat hældning mod venstre i klimapolitikken.