Se selv – alle artiklerne

Regeringen vil ikke forlænge elbilers undtagelse fra registreringsafgift, hvilket betyder, at elbiler over 366.000 kroner bliver dyrere fra 2027. Ændringen er en del af finansieringen af finanslovsforslaget, som ifølge Berlingske også omfatter SU-besparelser, højere beskæftigelseskrav til dimittenddagpenge og loft over rentefradrag. Dansk Industri, FDM og Mobility Denmark kritiserer afgiftsstigningen.

Hvorfor: Artiklen refererer regeringens beslutning om at lade elbilers afgiftsundtagelse udløbe, men lader kun DI, FDM og Mobility Denmark komme til orde med kritik. Regeringen citeres ikke med et forsvar, og kritikken står dermed uimodsagt. Det er en svag hældning til højre, fordi kritikken af en afgiftsstigning på biler trækker i blå retning.

Artiklen handler om kritik af klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (Radikale Venstre), fordi hun ikke vil sætte en konkret slutdato for brug af gas til opvarmning af private hjem. Kritikken kommer fra Alternativets energiordfører Anna Bjerre, De Konservatives energiordfører Anders Storgaard, Dansk Fjernvarme og Dragør-borgmester Kenneth Gøtterup. Artiklen fremhæver, at Nawa tidligere selv krævede en slutdato, og at der i 2025 blev opstillet over 4.400 nye gasfyr.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om kritik af den radikale minister Samira Nawa fra Alternativet, De Konservative, Dansk Fjernvarme og en konservativ borgmester, og kritikken står uimodsagt, fordi ministeren ikke vil forholde sig til den. Journalisten fremhæver desuden, at Nawa før valget selv krævede en slutdato, hvilket forstærker indtrykket af løftebrud. Kritikken rammer et regeringsparti på venstrefløjen, mens den konservative kritik får plads, hvilket samlet gavner højrefløjen svagt.

Artiklen handler om, at den nye klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) ikke har droppet arbejdet med at undersøge en mulig forlængelse af olie- og gaslicenser i Nordsøen fra 2042 til 2050, selvom hun før valget kaldte det 'helt uacceptabelt'. TotalEnergies har anmodet om forlængelse, og et foreløbigt skøn viser øget CO2-udledning. Eksperter og Alternativet kritiserer, mens S, V og M fortsat støtter en undersøgelse.

Hvorfor: Artiklen rammer den radikale klimaminister med en ironisk rubrik og en underrubrik, der fremhæver et løftebrud, samtidig med at eksperter og Alternativet får lov at kritisere, mens forsvarerne af undersøgelsen kun er S og V. Det gavner blå blok, som ikke er under samme pres for at forlade deres klimapolitik.

Artiklen handler om, hvordan valgkampens debat om landbruget og et forslag om 'svinestop' fra SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet påvirker unge landmænd. Den 20-årige landmandsstuderende Jacob Øster frygter for sin fremtid som griseproducent, og landmand Finn Bay-Smidt overvejer at droppe sin svineproduktion. Landbrug & Fødevarer kalder valgkampen unfair og ude af proportioner over for landbruget.

Hvorfor: Artiklen fortæller landbrugsdebatten udelukkende gennem landmænd og Landbrug & Fødevarer, der kalder valgkampen unfair og ude af proportioner. De fire partier bag svinestop får ingen plads til at forklare eller forsvare forslaget, og deres motiv nævnes ikke. Det giver en overvejende ensidig vinkel til fordel for landbrugets synspunkt.

Venstre-formand Troels Lund Poulsen siger i TV 2-programmet 'Højskolen', at Venstre ikke kan gå i regering med Radikale Venstre. Som begrundelse henviser han til Radikale Venstres ageren under regeringsforhandlingerne i 2022, hvor partiet efter hans vurdering 'sprængte sig selv i luften'. Han afviser også regeringssamarbejde med Alternativet, Enhedslisten og SF.

Hvorfor: Artiklen gengiver alene Venstre-formand Troels Lund Poulsens udmelding og hans kritik af Radikale Venstre for at have 'sprængt sig selv i luften' i 2022. Radikale Venstre får hverken ordet eller en gengivelse af deres syn på forløbet, så kritikken står uimodsagt. Det er en svag hældning til højre i en kort artikel.

Artiklen beskriver, at SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre har foreslået et sprøjteforbud på de 160.000 hektar, hvor grundvandet dannes, og at Socialdemokratiet støtter forslaget. Partierne i blå blok afviser eller tøver med at støtte et forbud og peger i stedet på den grønne trepart. Artiklen bygger på en analyse fra Miljøministeriet om pesticidrester i vandboringer og nitrat i grundvandet.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer blå blok som dem, der taler om rent drikkevand, men ikke vil forbyde, og stiller et sprøjteforbud som det bedste og billigste ifølge Miljøministeriet. Venstre fremstilles som tøvende og passivt, og fødevareminister Jacob Jensen kritiseres for ikke at svare på centrale spørgsmål. De røde partier og Socialdemokratiet får ingen tilsvarende kritik, og landbrugets synspunkt mangler.

Artiklen handler om, at Dansk Folkeparti har fejlciteret flere personer i en kronik i Jyllands-Posten, som avisen har trukket tilbage, og at DF har undskyldt. Radikales Martin Lidegaard, der selv er truet med injuriesøgsmål af DF-formand Morten Messerschmidt, kalder situationen absurd og mener, at fejlene i et skriftligt indlæg er en skærpende omstændighed. DF har ikke villet stille op til interview og henviser til sit opslag på X.

Hvorfor: Journalisten fremhæver selv ironien i, at DF sagsøger for injurier og samtidig fejlciterer, og rubrikken rammer fejlciteringerne ind som noget alvorligt. DF får ikke plads til at svare på Lidegaards kritik ud over en henvisning til sit opslag på X. Det giver en svag hældning mod venstre, men artiklen gengiver også DF's undskyldning og Messerschmidts tidligere kritik af Lidegaard.

Artiklen refererer en juraprofessors vurdering af, at Morten Messerschmidts injuriesag mod Martin Lidegaard står svagt. Baggrunden er Lidegaards udtalelse om, at DF vil internere og deportere borgere ud fra tro og hudfarve, hvilket Messerschmidt kalder løgn. Artiklen gengiver også en advokats bemærkning om, at ytringsfriheden vejer tungt i politiske debatter.

Hvorfor: Rubrikken slår fast, at Messerschmidt 'ingen sag' har, og artiklen lader kun eksperter komme til orde, som afviser søgsmålet. Messerschmidt citeres ganske vist, men hans synspunkt står uden juridisk støtte, mens Lidegaard fremstilles som den, der kan tage det roligt. Det giver en svag til mellem hældning mod venstre.

Omkring 80 socialt udsatte beboere på Corona Camping i Borup har ikke forladt pladsen, selvom Køge Kommune har inddraget vintertilladelsen fra 1. november. Artiklen gengiver campingpladsens ejere og beboeres synspunkter og nævner, at det er partierne S, SF, RV og EL i Køge Kommune, der vil lukke pladsen, mens kommunen ikke har villet kommentere.

Hvorfor: Artiklen fortæller sagen næsten udelukkende gennem campingpladsens ejer og beboerne, mens Køge Kommune og de fire partier, der vil lukke pladsen, ikke får plads. Journalisten fremhæver, at partierne ikke har fremlagt nogen plan for beboerne, hvilket stiller især de røde byrådspartier negativt. Dermed gavner vinklen den side, der vil bevare pladsen, og den borgerlige valgforbundspartner.

Artiklen handler om en Facebook-kommentar fra Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt, hvor han skrev "rejs hjem" til et opslag fra Radikale Venstres Samira Nawa. Messerschmidt afviser, at kommentaren var rettet personligt mod Nawa, mens Nawa kalder den et nybrud og fortæller, at hun ofte får lignende kommentarer på grund af sit etniske ophav.

Hvorfor: Artiklen giver Samira Nawa langt mere plads og flere følelsesmæssige citater, mens Morten Messerschmidt kun svarer kort på skrift. Journalisten bruger desuden formuleringen 'ophedet debat' om Messerschmidts kommentar. Der er dog tale om et nøgternt referat af begge parters udsagn, og hældningen er svag.

Liberal Alliance og Dansk Folkeparti foreslår, at Danmark udtræder af FN's Ottawa- og Oslokonvention, så forsvaret kan bruge personelminer og klyngebomber. LA's forsvarsordfører Carsten Bach og militæranalytiker Anders Puck Nielsen argumenterer for afskrækkelse og kampkraft, mens Radikales Stinus Lindgreen afviser forslaget. Forsvarsministeriet oplyser, at regeringen ikke overvejer at udtræde af konventionerne.

Hvorfor: Rubrikken bruger journalistens egne negative ord ("uhyggelige og ulovlige våben") om LA's og DF's forslag, og indledningen rammer forslaget ind med våbnenes civile skadevirkninger. Begge sider af sagen citeres dog grundigt, og forslaget får plads til at blive forklaret, så hældningen er svag.

Artiklen beskriver, hvordan oppositionen forgæves forsøgte at vælte klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i et samråd. Tre nordatlantiske mandater og løsgængeren Jon Stephensen støttede pludselig ministeren, hvilket ifølge TV 2s oplysninger var resultatet af arbejde i kulissen i Venstres og Socialdemokratiets folketingsgrupper. Oppositionen overvejer nu en mistillidsafstemning i Folketingssalen.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af et samråd og et politisk magtspil, hvor både opposition, minister og regeringspartier kommer til orde. Journalistens egne formuleringer som 'en lang næse til den kritiske opposition', 'vingeskudt opposition' og 'gjorde ham ikke klogere' stiller oppositionen – herunder Radikale Venstre – negativt, mens regeringssiden ikke rammes tilsvarende. Det giver en svag hældning mod højre.

SF, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti afviser den laveste af de tre CO2-afgiftsmodeller for landbruget på 125 kroner per ton. Partierne mener, at modellen giver for få og for usikre reduktioner. Meldingen kommer, mens forhandlingerne i den grønne trepart spidser til, og regeringen ventes at komme med sit udspil efterfølgende.

Hvorfor: Artiklen lader SF, Radikale og Konservative sætte dagsordenen med kritik af den lave CO2-afgift, mens regeringen og fortalere for den lave model ikke kommer til orde. Der er tale om et enkelt kildevalg i en kort artikel, hvilket giver en svag hældning mod venstre.

DR har gransket stemmelister fra EU-Parlamentet i 2020 og sammenholdt dem med partiernes svar i en rundspørge op til EU-valget 2024. Ifølge artiklen siger alle partier, at de vil have grønnere landbrugsstøtte, men Venstre, Konservative og Radikale Venstre stemte imod et forslag om at målrette støtten til klimareduktioner. Eksperter og SF og Enhedslisten kritiserer dobbeltspillet, mens Radikale, Venstre og DF forklarer deres stemmer.

Hvorfor: Artiklen er en reel granskning af Venstre, Konservative og Radikale Venstres EU-stemmer, og de tre partier får plads til at svare. Men rubrik, underrubrik og den indledende framing slår fast, at partierne har et forklaringsproblem, og SF og Enhedslisten får lov at kritisere uden tilsvarende modspil fra blå side. Det giver en svag hældning mod venstre.

Nordjyske håndværkere holder fredag fri og demonstrerer i Aalborg mod afskaffelsen af store bededag. Murersvend Emil Olsen kritiserer, at politikerne har blandet sig i arbejdsforholdene, og kalder det et brud på den danske model. Afskaffelsen blev vedtaget af regeringen og Radikale Venstre og giver tre milliarder kroner ekstra i statskassen.

Hvorfor: Artiklen lader udelukkende håndværkere og faglige brancheklubber komme til orde i kritikken af afskaffelsen af store bededag. Regeringen og Radikale Venstre, der stod bag beslutningen, nævnes kun som genstand for kritikken uden at få plads til at svare. Det er en svag ensidighed, der især rammer Radikale Venstre som navngivet aftalepart.

Artiklen refererer en række udmeldinger fra borgerlige partier om, at de ikke vil afvise en regering eller et støtteparti-samarbejde, hvor De Radikale og Moderaterne indgår. Pernille Vermund, Alex Vanopslagh, Morten Messerschmidt og Susie Jessen udtaler sig til Berlingske og Politiken. Artiklen gengiver udmeldingerne uden at inddrage De Radikale eller andre kritikere af en sådan konstellation.

Hvorfor: Artiklen lader fire borgerlige partier sætte dagsordenen for en mulig regeringskonstellation, mens De Radikale kun optræder som den part, der stilles betingelser over for, og hvis udlændingepolitik kritiseres uden modsvar. Der er ingen egentlig partipolitisk strid refereret, men den ensidige kildevalg giver et svagt blåt islæt.

Regeringen lægger op til at stoppe den aktuelle miniudbudsrunde i Nordsøen, efter det norske selskab BlueNord har trukket sig fra at søge om at bore efter gas. SF og De Radikale glæder sig og vil helt afskaffe muligheden for miniudbud, mens Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt kalder det ærgerligt. Klimaminister Lars Aagaard (M) har ikke ønsket at stille op til interview.

Hvorfor: Rubrikken overtager SF's og De Radikales positive vinkel på at droppe Nordsø-udbuddet, og de to partier får de første og fleste citater. Dansk Folkepartis modsyn er med, men kommer senere og kortere, og artiklen slutter med at fremhæve, at den moderatminister, der kritiseres, ikke vil stille op. Flere svage tegn trækker i samme retning mod venstrefløjen.

Artiklen beskriver en planlagt demonstration tirsdag, hvor 100 lastbiler kører i kolonne fra Avedøre mod Christiansborg for at protestere mod den foreslåede kørselsafgift for lastbiler. Københavns Politi oplyser, at lastbilerne vil fylde meget i trafikken, og arrangøren samt Dansk Erhverv kritiserer lovforslaget.

Hvorfor: Artiklen refererer en demonstration mod kørselsafgiften og lader udelukkende kritikerne komme til orde: arrangøren kalder forslaget "helt tosset", og Dansk Erhverv mener, at regeringen skaber flere problemer, end den løser. Regeringen og de øvrige aftalepartier bag afgiften nævnes kun som afsendere uden at få mulighed for at forsvare forslaget. Det giver en svag til moderat hældning til højre i en ellers kort, refererende artikel.