Se selv – alle artiklerne

TV 2 har spurgt 943 tillidspostindehavere i Venstres bagland om, hvordan partiet bør stille sig til et nationalt sprøjteforbud. Et flertal af de 240 svarende kræver fuld kompensation til alle berørte og beløb på 20-30 milliarder kroner, og flere baglandsfolk siger, at de ikke vil bakke op om Troels Lund Poulsen, hvis han indgår en aftale uden fuld erstatning. Artiklen beskriver også splittelsen i Venstre efter Søren Gades exit og Sophie Løhdes forsvar for ledelsens grønne linje.

Artiklen handler om, at stormflodsordningen stadig ikke er ændret to et halvt år efter, at den daværende erhvervsminister Morten Bødskov (S) lovede at se på, hvordan ordningen kunne rumme flere. Biografejer Per Matthiesen i Aabenraa fik afslag på erstatning efter stormfloden i 2023 og frygter en ny stormflod. Forsikring og Pension kritiserer, at dækningskriteriet ikke er ændret, mens erhvervsminister Martin Lidegaard (R) skriftligt siger, at der arbejdes på sagen, og at der snart kommer en afklaring.

Artiklen refererer De Økonomiske Vismænds efterårsrapport, der kritiserer regeringens finanslovsforslag for at gå helt til budgetlovens underskudsgrænse. Overvismand Jakob Roland Munch anbefaler forsigtighed, mens Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Dansk Erhverv mener, at der er plads til mere. Artiklen nævner også vismændenes vurdering af dansk økonomi og omkostningerne ved stress.

Artiklen beskriver, at Radikale Venstre forud for retssagen mellem Morten Messerschmidt (DF) og Martin Lidegaard (RV) beskylder Dansk Folkeparti for at like og dele racistisk indhold på sociale medier. DF kalder kritikken desperat og useriøs, og en professor vurderer, at der ikke er lovbrud, men at eksemplerne kan støtte Lidegaards sag om, at politikere må tåle mere.

Regeringen (S, SF, R, M) vil i finanslovsudspillet droppe en pulje på 150 mio. kr. årligt i 2027-2029 til klimasikring af ejendomme og bevaringsværdige bygninger og i stedet bruge pengene på elektrificering. Konservative, der stod bag aftalen fra 2025 sammen med S og M, kritiserer, at den målrettede indsats for kulturarv nu løber fra aftalen. Miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF) henviser til en ny aftale om, at kystpuljen fremover skal inddrage kulturarv som prioriteringskriterium.

Artiklen handler om regeringens udspil om at skære i SU til hjemmeboende studerende, som ifølge Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet vil ramme 115.000 studerende fra 2028. Den fortæller gennem den 20-årige ergoterapeutstuderende Catharina Zvenova Nissen, hvis forældre har små indkomster, hvordan forringelsen vil påvirke hendes økonomi. Danske Studerendes Fællesråd kritiserer udspillet og afviser, at hjemmeboende SU kun er til gymnasieelever fra velstillede hjem.

Bornholms kommunalbestyrelse har vedtaget et budget for næste år, der lukker fem biblioteksfilialer i Svaneke, Allinge, Aakirkeby, Hasle og Gudhjem, så kun Rønne og Nexø beholder biblioteker. Kunsthistoriker Sine Krogh kritiserer besparelsen og efterlyser handling fra kulturminister Zenia Stampe (RV), mens borgmester Frederik Tolstrup (V) forsvarer budgettet og varsler nye besparelser. Statsminister Mette Frederiksen (S) siger til Zetland, at en udligningsreform skal rette op på strukturel ubalance.

Klimaminister Samira Nawa (Radikale Venstre) redegjorde i samråd for regeringens foreløbige syn på TotalEnergies' ønske om at forlænge olie- og gaslicenser i Nordsøen til 2050. Regeringen har ikke truffet beslutning, og Nawa tvivler på, at en forlængelse giver milliardoverskud, mens Venstres klimaordfører Mathilde Hjort Bressum argumenterer for at forlænge af hensyn til forsyningssikkerheden.

TV 2 refererer en ny analyse fra Greenpeace, der konkluderer, at en forlængelse af dansk gasproduktion i Nordsøen efter 2042 hverken vil gøre en forskel for dansk eller europæisk forsyningssikkerhed. Klimarådet og Concito støtter overordnet vurderingen, mens Moderaternes Lars Aagaard forsvarer at holde muligheden åben af solidaritet med Europa. Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (RV) ville ikke stille op til interview og svarede skriftligt gennem ministeriet.

Artiklen handler om, at det udvidede producentansvar for emballage, som blev indført i oktober 2025, endnu ikke har givet de lovede besparelser på 500-600 kroner om året for danske husstande. Flere kommuner har tværtimod hævet affaldsgebyret, og supermarkederne har sat priserne op. Regeringens plan om et fast loft over producenternes betaling kritiseres af Cirkulær og KL for at vælte regningen over på borgerne, mens Dansk Erhverv støtter loftet.

Artiklen beskriver, hvordan SF og Radikale Venstre nu i regeringssamarbejde vil fjerne SU'en for 81.000 hjemmeboende unge med forældreindkomster over 710.000 kroner, selvom partilederne tidligere har talt imod at skære i SU'en. SF's partileder Pia Olsen Dyhr og politisk ordfører Sigurd Agersnap afviser løftebrud, mens SFU's politiske leder Magnus Flensborg kritiserer forslaget. Også Martin Lidegaard (RV) konfronteres med tidligere udtalelser, mens Radikal Ungdom bakker op.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik fremstiller SF's SU-ændring som et løftebrud, og journalisten opsummerer selv, at partiet har kæmpet imod. Kritikken fra SFU og de gentagne konfrontationer af Pia Olsen Dyhr og Martin Lidegaard trækker i samme retning. Der er ingen tilsvarende positiv fremstilling af forslaget eller af regeringspartierne bag det.

Magtens Morgenbrief analyserer regeringens første udspil til finansloven, hvor et firedobbelt ministerinterview i Berlingske viser, at SU til hjemmeboende unge med velhavende forældre skal skæres, dimittenddagpenge strammes, elbiler gøres dyrere og rentefradraget begrænses. To tidligere rådgivere i Statsministeriet vurderer, at Socialdemokratiet og Moderaterne svinger taktstokken, mens SF og Radikale bliver små i armlægningen, og at SF især står som taber.

Artiklen handler om regeringens finanslovsudspil, der kan fjerne SU'en for 81.000 hjemmeboende studerende, hvis forældrene tjener over 710.000 kroner årligt. Gymnasieelever på Køge Gymnasium og Nyborg Gymnasium fortæller, at SU'en betyder meget for deres hverdag og selvstændighed, og at de frygter mindre tid til skolearbejde. Radikales Martin Lidegaard forsvarer ændringen som "fair" for familier med høj indkomst.

Næstved Kommune har i budgetforliget fjernet et tilskud på 72.000 kroner til folkemusikfestivalen Musik over Præstø Fjord. Radikale Venstres byrådsmedlem Andreas Pourkamali mener, at beslutningen hænger sammen med festivalens booking af Isam B sidste år, mens byrådsmedlem Githa Nelander afviser sammenhængen. Artiklen gengiver begge parters udsagn fra P1 Morgen.

Artiklen er en politisk analyse af forholdet mellem S-SF-R-M-regeringen og støttepartierne Enhedslisten og Alternativet. Den beskriver, hvordan regeringen bevidst giver støttepartierne rampelys og ære for deres mærkesager, senest ved et pressemøde om dyrevelfærd, hvor Nicolai Wammen lod Franciska Rosenkilde tale først. Analysen ser det som et led i et mønster, der skal sikre støttepartiernes loyalitet og undgå erfaringerne fra Thorning-Corydon-tiden.

Artiklen beskriver, at SF's formand Pia Olsen Dyhr i 2023 talte imod at pille ved SU'en, mens regeringen nu i forslaget til ny finanslov vil fjerne SU til hjemmeboende unge med forældre, der tjener over 710.000 kroner årligt. Elevorganisationerne kalder det et klokkeklart løftebrud, og både Dyhr og Radikales Martin Lidegaard forsvarer forslaget med kompromiser og prioriteringer.

Hvorfor: Rubrik og journalistens egne formuleringer fremstiller især SF og Pia Olsen Dyhr som ansvarlige for et løftebrud, og Radikale Venstre rammes af samme vinkel. Kritikken fra elevorganisationerne får bred plads, mens forsvaret kun kommer fra de kritiserede partier selv. Artiklen gavner derfor blå blok svagt til moderat.

Artiklen handler om regeringens finanslovsudspil, der vil fjerne SU'en for hjemmeboende elever, hvis forældrene tjener over 710.000 kroner om året. En elev på Kolding Gymnasium og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning kritiserer forslaget, mens TV 2's politiske kommentator og en analytiker fra Jyllands-Posten peger på, at forslaget kan blive ændret i forhandlingerne. SF, Radikale Venstre og finansministeren forsvarer forslaget.

Artiklen forklarer, hvordan regeringens forslag om at sænke grænsen for afgiftsfritagelse på elbiler fra 419.300 til 366.200 kroner vil gøre nogle populære elbiler dyrere, mens andre ikke påvirkes. FDM har beregnet prisstigningerne, og FDM's direktør kalder det uheldigt, at biler over grænsen pålægges afgift. Artiklen gennemgår også den planlagte udfasning af elbilernes afgiftsrabat frem mod 2035.