Se selv – alle artiklerne

Magtens Morgenbrief analyserer regeringens første udspil til finansloven, hvor et firedobbelt ministerinterview i Berlingske viser, at SU til hjemmeboende unge med velhavende forældre skal skæres, dimittenddagpenge strammes, elbiler gøres dyrere og rentefradraget begrænses. To tidligere rådgivere i Statsministeriet vurderer, at Socialdemokratiet og Moderaterne svinger taktstokken, mens SF og Radikale bliver små i armlægningen, og at SF især står som taber.

Artiklen handler om regeringens finanslovsudspil, der kan fjerne SU'en for 81.000 hjemmeboende studerende, hvis forældrene tjener over 710.000 kroner årligt. Gymnasieelever på Køge Gymnasium og Nyborg Gymnasium fortæller, at SU'en betyder meget for deres hverdag og selvstændighed, og at de frygter mindre tid til skolearbejde. Radikales Martin Lidegaard forsvarer ændringen som "fair" for familier med høj indkomst.

Artiklen er en politisk analyse af forholdet mellem S-SF-R-M-regeringen og støttepartierne Enhedslisten og Alternativet. Den beskriver, hvordan regeringen bevidst giver støttepartierne rampelys og ære for deres mærkesager, senest ved et pressemøde om dyrevelfærd, hvor Nicolai Wammen lod Franciska Rosenkilde tale først. Analysen ser det som et led i et mønster, der skal sikre støttepartiernes loyalitet og undgå erfaringerne fra Thorning-Corydon-tiden.

Artiklen beskriver, at SF's formand Pia Olsen Dyhr i 2023 talte imod at pille ved SU'en, mens regeringen nu i forslaget til ny finanslov vil fjerne SU til hjemmeboende unge med forældre, der tjener over 710.000 kroner årligt. Elevorganisationerne kalder det et klokkeklart løftebrud, og både Dyhr og Radikales Martin Lidegaard forsvarer forslaget med kompromiser og prioriteringer.

Hvorfor: Rubrik og journalistens egne formuleringer fremstiller især SF og Pia Olsen Dyhr som ansvarlige for et løftebrud, og Radikale Venstre rammes af samme vinkel. Kritikken fra elevorganisationerne får bred plads, mens forsvaret kun kommer fra de kritiserede partier selv. Artiklen gavner derfor blå blok svagt til moderat.

Klimarådet har beregnet, at regeringens forslag om at halvere fødevaremomsen og fjerne momsen på frugt og grønt vil øge CO2-udledningen med cirka en halv million ton. Ifølge rådet kan regeringen nå sit mål om lavere leveomkostninger uden klimaeffekt ved i stedet at give pengene direkte eller indføre en særskilt afgift på klimabelastende fødevarer.

TV 2 bringer en ny Megafon-måling for TV 2, hvor Venstre får 6,4 procent af stemmerne, det laveste nogensinde i de 28 år Megafon har målt for TV 2. Venstres politiske ordfører Sophie Løhde kalder målingen træls og forklarer tilbagegangen med intern uenighed i partiet. DF går mest frem til 13,7 procent og bliver største borgerlige parti, mens SF falder til 9,5 procent.

Artiklen handler om regeringens udspil efter de nye Pisa-resultater, hvor det mest konkrete tiltag er et totalt forbud mod private skærme i grundskolen. Flere af grundskolens parter siger, at mange skoler allerede har mobilforbud, og at forbuddet derfor ikke får stor betydning. Børneminister Jacob Mark (SF) anerkender dette og fremhæver i stedet et opgør med digitale læringsmidler, en investering på fem milliarder kroner og en skole-trepart.

TV 2 tegner et portræt af SF-formand Pia Olsen Dyhr på dagen, hvor hun falder på listen over de mest troværdige partiledere. Artiklen følger hendes vej fra formandsvalget i 2014 over bruddet med Jesper Petersen til ansættelsen af rådgiveren Thomas Nystrøm, som har udløst et stormfuldt forløb. Flere tidligere partifæller og politikere udtaler sig rosende om hende, mens håndteringen af rådgiversagen får kritik fra pressen og efterlader ubesvarede spørgsmål.

En ny Megafon-måling for TV 2 viser, at kun 21 procent af danskerne peger på Pia Olsen Dyhr som en af de mest troværdige partiledere, mod 48 procent i december. TV 2's politiske redaktør Hans Redder kalder faldet "tæt på katastrofalt" og peger på sagen om genansættelsen af Thomas Nystrøm som særlig rådgiver. Artiklen beskriver også, at SF og Pia Olsen Dyhr gentagne gange har afvist at svare på spørgsmål om sagen.

Enhedslistens klima-, miljø- og teknikborgmester i København, Line Barfod, foreslår at sænke hastighedsgrænsen til 30 km/t på stort set alle kommunale veje i byen. Forslaget lægges frem til de indledende budgetforhandlinger i Borgerrepræsentationen. Det Konservative Folkeparti og Venstre afviser forslaget, SF mener det går for langt, og en trafikforsker fra DTU peger på, at vejkryds og infrastrukturdesign er vigtigere for trygheden end fartgrænser.

SF-formand Pia Olsen Dyhr afviser på et pressemøde i Statsministeriet, at hun udviste dårlig dømmekraft, da hun i juni ansatte Thomas Nystrøm som særlig rådgiver. Nystrøm forlod SF i 2020 efter flere sager om krænkelser og stoppede igen som rådgiver i juni. Artiklen gengiver kritik fra den tidligere kampagneleder Thomas Juhl og tv-værten Sofie Linde samt oplysninger om, at SF senere har brugt Nystrøm som ekstern konsulent.

DR beskriver beregninger fra Cepos, der viser, at regeringens plan om at fastfryse beløbsgrænser i skattesystemet rammer arbejdsløse og arbejderfamilier hårdere målt i procent af disponibel indkomst end højtlønnede direktørfamilier. Venstre og Dansk Folkeparti kritiserer skattestigningen, mens SF og Enhedslisten forsvarer den med henvisning til momsnedsættelsen på fødevarer. Det er uafklaret, om skattestigningen og momsnedsættelsen træder i kraft samtidig.

Artiklen refererer en ny Epinion-måling for DR og Altinget, hvor SF-formand Pia Olsen Dyhrs popularitet falder fra +22 til +8 procentpoint. Faldet sættes i forbindelse med sagen om ansættelsen af Thomas Nystrøm som særlig rådgiver. SF står fortsat til 12,1 procent af stemmerne, og partiet ønsker ikke at kommentere målingen.

Hvorfor: Artiklen er en nøgtern målingsartikel, men rubrikken "styrtdykker" og journalistens ironiske bemærkninger om SF's manglende opstilling trækker i negativ retning for SF og Pia Olsen Dyhr. Kritikken af rådgiveransættelsen står uimodsagt, og partiet får ikke plads til at svare. Derfor en svag til moderat hældning mod højre.

Artiklen beskriver, at SF sidste år foreslog en kommunal turistskat, men at partiet nu som regeringsparti ikke længere prioriterer den. Minister Signe Munk (SF) henviser til, at regeringen først vil se på en passagerafgift for krydstogtskibe. Lokale SF- og K-politikere på Vestkysten er kritiske, mens en V-viceborgmester kalder det et klogt træk.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer SF ind med 'kovending' og 'pakket væk' og antyder, at ministeren ikke kæmper for partiets politik. Artiklen lader kritikere fra SF, K og V sætte dagsordenen, mens ministeren kun svarer kort og ikke stiller op til interview om den konkrete kritik. Det giver en svag til moderat hældning mod højre.

EU-Kommissionens årlige retsstatsrapport kritiserer Danmark for femte år i træk at mangle regulering af svingdøren mellem politik og lobbyisme. Artiklen nævner eksempler på hurtige jobskift, herunder SF's udpegning af en tidligere præsident for Danmarks Naturfredningsforening til miljøminister. Justitsministeriet er kontaktet for en kommentar, men er ikke vendt tilbage.

Artiklen beskriver, at SF's nye transportminister Signe Munk ikke længere vil kæmpe for at indføre vejafgifter, selv om partiet i årevis har haft det som mærkesag. Munk henviser til, at vejafgifter ikke kom med i regeringsgrundlaget, mens Enhedslisten og Alternativet kritiserer, at hun opgiver mærkesagen.

Magtens Morgenbrief analyserer, at Mette Frederiksen har udpeget asylcentre uden for EU som sin topprioritet som statsminister, selv om SF og Radikale i Europa-Parlamentet har stemt imod. To tidligere rådgivere vurderer, at prioriteringen er et bolværk mod Dansk Folkeparti og en sejr for S, men at de øvrige regeringspartier må følge med.

Magtens Morgenbrief analyserer SF's og Pia Olsen Dyhrs håndtering af sagen om ansættelsen af en rådgiver, der tidligere blev fyret fra SF for grænseoverskridende adfærd. To tidligere rådgivere, Thomas Juul-Dam og Jacob Bruun, kritiserer SF's krisehåndtering og peger på tre fejl. Artiklen er en navngiven politisk analytikers fortolkning.

Hvorfor: Artiklen er en kritisk analyse af SF og Pia Olsen Dyhrs krisehåndtering, hvor journalisten selv i rubrik og brødtekst dømmer håndteringen som mislykket med ironiske formuleringer. De to citerede rådgivere kritiserer SF uden at SF eller Pia Olsen Dyhr får plads til at svare. Kritikken rammer et rødt parti og gavner dermed højrefløjen, men det er kritisk journalistik over for en partileder snarere end en systematisk politisk kampagne.