Se selv – alle artiklerne

Regeringen har i Mette Frederiksens nytårstale foreslået at udvise udlændinge, der idømmes mindst et års fængsel, uanset tilknytning til Danmark. Justitsministeriets egne fagfolk vurderer i et faktaark, at forslaget indebærer en betydelig risiko for, at Danmark dømmes for at overtræde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Professor Frederik Waage kalder forslaget bemærkelsesværdigt, mens DF og Danmarksdemokraterne undrer sig over timingen, SF afventer, og Alternativet afviser.

Artiklen beskriver, at Forsvarets inspektionsskibe i Grønland og Nordatlanten er nedslidte, og at et af skibene, 'Vædderen', for nylig måtte afbryde sin patrulje på grund af maskinnedbrud. Et år efter en politisk aftale om nye arktiske skibe er der endnu ikke bestilt nye fartøjer, og Forsvaret levede ikke op til redningsmålsætningen i Grønland i 2024. Forsvarsministeriet oplyser, at designet forventes færdigt i 2026.

Artiklen beskriver, at Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance er åbne for at købe det israelske luftforsvarssystem Barak MX som en midlertidig løsning, mens SF og Radikale Venstre afviser israelske våben. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) svarer, at jordbaseret luftforsvar er en topprioritet, og at der ikke er yderligere kommentarer. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse oplyser, at der arbejdes på hasteanskaffelser til droneovervågning og -bekæmpelse.

Artiklen handler om, at Venstre og Moderaterne i Folketinget stemte for regeringens vedtagelsestekst, som afviser dansk produceret atomkraft, kort efter at begge partier offentligt havde talt for at ophæve forbuddet mod atomkraft. De Konservative og Liberal Alliance anklager dem for hykleri, mens Moderaterne og Venstre afviser, at der er modstrid.

Beskæftigelsesministeriet bekræfter over for DR, at børn født via surrogataftaler i udlandet også omfattes af regeringens nye regler om arbejdspligt for kontanthjælpsmodtagere. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil nu undtage også surrogatbørn, ligesom hun har lovet at undtage internationalt adopterede. En lektor i familie- og arveret kalder det svært at forstå, at børnene rammes, og roser ministerens ændring, men peger på, at andre grupper fortsat står uden undtagelse.

Artiklen refererer danske partiers reaktioner på Natos generalsekretær Mark Ruttes optræden på et pressemøde med Donald Trump i Det Hvide Hus, hvor Trump gentog sit ønske om kontrol med Grønland, og Rutte afviste at blande Nato ind i spørgsmålet. Danmarksdemokraterne, SF og Liberal Alliance kritiserer Rutte, mens Radikale Venstre og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) forsvarer ham og understreger Folkeretten.

Pentagon oplyser i et skriftligt svar til TV Midtvest, at der ikke er planer om permanent udstationering af amerikanske soldater i Danmark. Regeringen vil alligevel fastholde førstebehandlingen af den dansk-amerikanske forsvarsaftale i slutningen af marts, mens Radikale og Konservative har opfordret til at udskyde den. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen afviser at sætte lovbehandlingen på pause.

Artiklen beskriver, at embedsværket i Beskæftigelsesministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) siden efteråret 2024 har vidst, at adopterede danskere ville blive omfattet af den nye skærpede arbejdspligt for kontanthjælpsmodtagere. Socialrådgiverforeningen fik i november 2024 bekræftet det af STAR, og beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har efter kritik besluttet at ændre loven, så adopterede ikke omfattes. Artiklen gengiver også adopteredes reaktioner og ministerens svar på, hvad hun vidste.

Artiklen gengiver Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidts afvisning af beskyldninger om racisme mod grønlændere, som Donald Trump Jr. og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har givet udtryk for. Messerschmidt siger, at Grønland aldrig får selvstændighed, og opfordrer regeringen til at sige fra over for både grønlændere og USA. Det grønlandske folketingsmedlem Aki-Mathilda Høegh-Dam svarer igen i en skriftlig kommentar.

Artiklen beskriver, hvordan flere europæiske ledere som Olaf Scholz, Jonas Gahr Støre og Jean-Noel Barrot har taget skarpt afstand fra Donald Trumps udtalelser om Grønland. Den danske regering og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen holder igen med skarp retorik for ikke at eskalere en ordkrig, hvilket møder kritik fra flere partiledere, der ønsker en tydeligere afvisning. Artiklen nævner også et møde i Statsministeriet med alle partiledere om situationen.

Regeringen og partierne SF, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Konservative er blevet enige om et tillæg til universitetsreformen fra 2023. Tillægget lempeligere de økonomiske rammer, så den oprindelige ambition om 10 procent forkortede og 20 procent erhvervskandidatuddannelser kan nås, og der laves en evaluering i 2028. Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) siger, at man har lyttet til kritikken fra blandt andre Dansk Industri.

Artiklen refererer kritik fra Morten Messerschmidt (DF) og Martin Lidegaard (RV) af Mette Frederiksens (S) interview i fem store aviser, hvor hun advarede om en ny ondskabensakse og et dystert verdensbillede. Begge kritikere mener, at der mangler handling bag statsministerens ord, og begge er enige i hendes analyse. Artiklen nævner også, at Mette Frederiksen forventer, at forsvarsudgifterne nærmer sig tre procent af BNP.

Et flertal i Folketingets Præsidium har besluttet at indføre simultantolkning mellem dansk og grønlandsk ved udvalgte debatter i Folketingssalen. Beslutningen følger en længere konflikt, efter Aki-Matilda Høegh-Dam i 2023 talte kun grønlandsk. Danmarksdemokraterne kunne ikke tilslutte sig beslutningen.

Artiklen beskriver, at SVM-regeringen med finansloven lader den midlertidige fem procents lønnedgang for ministre udløbe ved årsskiftet, selvom regeringen året før forlængede den med henvisning til igangværende forhandlinger om politikernes vilkår. Enhedslisten genfremsatte regeringens eget forslag fra sidste år, men regeringen afviste det. Artiklen gengiver ordvekslinger i Folketingssalen mellem Enhedslistens Peder Hvelplund og Socialdemokratiets Nicolai Wammen og Leif Lahn samt et interview med Mette Frederiksen.

Folketingets Indfødsretsudvalg har afholdt den første af tre samtaler med ansøgere om dansk statsborgerskab, som har vakt debat på grund af tvivl om foreneligheden med internationale konventioner. Politikere fra S, DF, K og M er positive efter samtalen, mens SF og Enhedslisten er kritiske og kalder forløbet forhastet og intimiderende. Alternativet har trukket sig fra udvalget.

Artiklen refererer fra spørgetimen i Folketingssalen 5. november 2024, hvor Mette Frederiksen (S) ifølge DR var ualmindeligt angrebslysten over for blå bloks partiledere. Mona Juul (K) og Alex Vanopslagh (LA) kritiserer efterfølgende statsministerens svar, blandt andet en kommentar om Juuls privatøkonomi, som de kalder uværdig. Mette Frederiksen forsvarer sig med, at man må forvente at få noget igen, når man angriber regeringen.

Hvorfor: Journalisten bruger egne ladede ord som 'angrebslysten' og 'bed hårdt tilbage' om Mette Frederiksen og lader blå bloks kritik af hende bære artiklen, mens forsvaret kommer kort til sidst. Der er flere tegn i samme retning, men artiklen gengiver også statsministerens egne forklaringer.

Artiklen refererer fra Folketingsdebatten om regeringens forslag om at forbyde flagning med andre flag end Dannebrog i flagstænger over fire meter. Konservative og Dansk Folkeparti efterlyser et videre forbud, der også omfatter palæstinensiske flag i vinduer og på altaner, mens SF, Enhedslisten og Liberal Alliance er imod forslaget. Justitsminister Peter Hummelgaard forsvarer balancen mellem ytringsfrihed og Dannebrogs særstatus.

Statsrevisorerne kritiserer Fødevareministeriet og Miljøministeriet for mangelfuld kontrol med landbrugets kvælstofudledning. Kritikken falder midt i forhandlingerne om den grønne trepart, og flere partier samt Danmarks Naturfredningsforening siger, at den bør få konsekvenser for forhandlingerne.