Se selv – alle artiklerne

DR har fået en særopgørelse fra Danmarks Statistik, der viser, at over 99 procent af dem, der fik dansk statsborgerskab siden 2018, ikke har overtrådt straffeloven. Artiklen bringer reaktioner fra DF, S, R, M og K på tallene og på spørgsmålet om yderligere stramninger af statsborgerskabsreglerne. Et flertal af partierne ønsker ifølge artiklen flere stramninger, og en ekspertgruppes arbejde med at screene for antidemokratiske holdninger er forsinket til marts.

Regeringen har i et svar til Folketingets Indfødsretsudvalg oplyst, at lovforslaget om statsborgerskab ud over de 2.055 omtalte personer også vil omfatte et ukendt antal statsløse og personer født uden for ægteskab af udenlandsk mor og dansk far. Danmarksdemokraternes formand Inger Støjberg kalder det "en bombe under udlændingepolitikken", mens udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) henviser til internationale forpligtelser. Enhedslisten og en seniorforsker er tilfredse med, at statsløse omfattes, men kritiserer regeringen for minimumsimplementering.

Artiklen handler om de 2055 personer, der i januar opfyldte alle regler for at få dansk statsborgerskab, men som nu er sat på pause, mens en ekspertgruppe undersøger, hvordan ansøgere kan screenes for antidemokratiske holdninger. DR har fået aktindsigt i, hvor ansøgerne kommer fra, og artiklen fortæller gennem to ansøgere, Josephine Senyondwa og Saeid Ashian, om usikkerheden ved at vente uden at kende de nye regler. En seniorforsker peger på, at pausen kan være juridisk problematisk.

DR beskriver, at alle sager om dansk statsborgerskab er sat på pause, mens et udvalg undersøger muligheden for at screene ansøgere for anti-demokratiske holdninger. Seniorforsker Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder vurderer, at pausen kan være i strid med Statsborgerretskonventionen og skabe utryghed. Computeringeniør Saeid Ashian, der var indstillet til statsborgerskab i januar, overvejer sammen med sin familie at forlade Danmark på grund af usikkerheden.

Artiklen handler om, at statsborgerskab til statsløse børn født i Danmark er sat på pause, mens det undersøges, om ansøgere kan screenes for antidemokratiske holdninger. DR's aktindsigt viser, at 72 børn i januar opfyldte kravene, og at i alt 231 statsløse børn kan være berørt. Eksperter vurderer, at Danmark kan bryde FN's Børnekonvention, mens Alternativet og Enhedslisten kalder forholdet skandaløst, og ministeren ikke har villet stille op til interview.

DR har spurgt 183 socialdemokratiske kreds- og foreningsformænd, om et bortfaldet lovforslag om statsborgerskab til godt 2.000 ansøgere skal genfremsættes. 30 af de 59, der svarede, siger ja, mens 10 følger partilinjen og siger nej. Artiklen beskriver uenigheden mellem lokale S-formænd og partiledelsen, hvor Mette Frederiksen på et lukket møde afviste en særløsning, og indfødsretsordfører Katrine Evelyn Jensen fastholder, at en screeningsmodel skal på plads først.

Regeringen forventer, at 96 procent af momsnedsættelsen på fødevarer slår igennem som lavere priser i supermarkederne, oplyser skatteminister Jakob Engel-Schmidt. De resterende fire procent forklares med administrative omkostninger for virksomhederne. Økonomiprofessor Michael Svarer og andre eksperter er skeptiske og henviser til udenlandske erfaringer med mindre gennemslag.

Artiklen handler om, at den nye klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) ikke har droppet arbejdet med at undersøge en mulig forlængelse af olie- og gaslicenser i Nordsøen fra 2042 til 2050, selvom hun før valget kaldte det 'helt uacceptabelt'. TotalEnergies har anmodet om forlængelse, og et foreløbigt skøn viser øget CO2-udledning. Eksperter og Alternativet kritiserer, mens S, V og M fortsat støtter en undersøgelse.

Hvorfor: Artiklen rammer den radikale klimaminister med en ironisk rubrik og en underrubrik, der fremhæver et løftebrud, samtidig med at eksperter og Alternativet får lov at kritisere, mens forsvarerne af undersøgelsen kun er S og V. Det gavner blå blok, som ikke er under samme pres for at forlade deres klimapolitik.

Artiklen handler om, at tidligere S-formand Mogens Lykketoft kritiserer kirkeminister Ida Auken (S) for hendes udlægning af folkekirkens rolle i demokratiets udvikling. Kritikken kommer efter, at Auken i en Facebook-video fejrede, at Folketinget får en fast tilknyttet præst, hvilket har skabt debat i det socialdemokratiske bagland. Lykketoft mener ikke, at folkekirken skal have en særlig plads i Socialdemokratiets politik, men ser ikke det store problem i selve præsteordningen.

Artiklen beskriver, hvordan en række socialdemokratiske lokalformænd efter Mette Frederiksens ministerrokade åbent melder ud, hvem de foretrækker som hendes efterfølger som partiformand. Nogle peger på Nicolai Wammen, andre på Peter Hummelgaard. Mette Frederiksen afviser at blande sig i arvefølgen, og hverken Wammen eller Hummelgaard vil deltage i artiklen.

Artiklen beskriver uroen i Socialdemokratiets folketingsgruppe efter Mette Frederiksens udnævnelse af Peter Hummelgaard som finansminister i stedet for Nicolai Wammen. På et gruppemøde appellerede statsministeren til sammenhold, men anonyme folketingsmedlemmer fortæller om udbredt frustration og vrede over, at hun peger på sin egen efterfølger. Den nyvalgte politiske ordfører Rasmus Stoklund svarer på kritikken på vegne af formanden.

Artiklen refererer en rundspørge blandt Venstres byrådsmedlemmer, hvor et flertal af de adspurgte mener, at Venstre bør kræve finansministerposten, hvis partiet går i en S-ledet midterregering. Artiklen bringer citater fra flere byrådsmedlemmer, en historisk reference til 1960-61 og et skriftligt svar fra Venstres politiske ordfører Sophie Løhde. Den beskriver også, at byrådsmedlemmerne er splittede om, hvorvidt Venstre overhovedet bør gå i regering med Mette Frederiksen.

Artiklen beskriver, hvordan Enhedslistens hovedbestyrelse spiller en central rolle i regeringsforhandlingerne, og hvordan Lars Løkke Rasmussen (M) har peget på Enhedslisten som et problem for en regering fra Enhedslisten til Moderaterne. Pelle Dragsted afviser, at hovedbestyrelsen er et problem, og henviser til partiets erfaring med finanslove og forståelsespapiret fra 2019.

Nye tal fra regeringen viser, at 162.000 modtagere af den kommende fødevarecheck har en likvid formue på over en halv million kroner. Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre og Liberal Alliance kritiserer checken, mens beskæftigelsesminister Kaare Dybvad (S) og Enhedslisten forsvarer den. Checken er aftalt af SVM-regeringen, SF og Enhedslisten og ventes vedtaget i Folketinget.

DR beskriver, at SF, Radikale, Enhedslisten og Alternativet fremsætter et beslutningsforslag om sprøjteforbud på sårbare drikkevandsområder. Socialdemokratiet og Moderaterne, hvis minister og ordfører tidligere har talt for et forbud, vil ikke svare på, om de støtter forslaget, og Venstre og De Konservative afviser interview. Artiklen bygger på en analyse fra Miljøministeriet om pesticid- og nitratfund i vandboringer.

Hvorfor: Rubrikken 'Flyverskjul og kovending' og mellemrubrikkerne 'Minister i flyverskjul' og 'V og K dukker sig' er journalistens egne ladede karakteristikker af S, M, V og K. Samtidig får forslagsstillerne SF, Radikale, Enhedslisten og Alternativet hele rammen som dem, der vil sætte handling bag ordene, uden at de øvrige partiers begrundelser kommer frem. Det giver en svag til tydelig hældning mod venstrefløjen i en konkret dansk miljøstrid.

SF, Alternativet, Enhedslisten og Radikale Venstre fremsætter et beslutningsforslag om sprøjteforbud i områder, hvor der dannes grundvand. Baggrunden er en analyse fra Miljøministeriet, der viser pesticidrester i over halvdelen af undersøgte vandboringer og forhøjet nitrat. Miljøminister Magnus Heunicke (S) har ikke villet stille op til interview om forslaget, og Venstre afviser at forholde sig konkret.

SF's politiske ordfører Signe Munk afviser, at SF skal sidde for bordenden som statsministerparti efter næste valg, selvom Enhedslistens Pelle Dragsted kalder Pia Olsen Dyhr et oplagt bud som kongelig undersøger. SF peger fortsat på en rød regering med Socialdemokratiet i spidsen. Artiklen gennemgår SF's holdning til regeringskonstellationer og forholdet til Socialdemokratiet.

Enhedslisten vil ikke længere pege på Mette Frederiksen som kongelig undersøger eller statsminister, medmindre hun lover at gå efter en rød regering. Pelle Dragsted fremhæver SF's Pia Olsen Dyhr som en oplagt forhandlingsleder og mulig statsminister. SF og Alternativet reagerer positivt, mens Socialdemokratiet afviser at lade sig påvirke og understreger, at partiet ikke har meldt ud, hvilken regering det går til valg på.