Artiklen handler om, hvordan russiske statsstyrede medier dækker de ukrainske styrkers indtrængen i Kursk-regionen. Forsker Katrine Stevnhøj og DR's korrespondent Matilde Kimer forklarer, at Kreml forsøger at styre fortællingen ved at kalde angrebene terroraktion og spille offerkortet. Ifølge Kimer kan evakueringen af op mod 100.000 mennesker ikke fortiges.
Artiklen beskriver den voksende interne kritik i Det Demokratiske Parti mod Joe Biden efter hans debatpræstation mod Donald Trump den 27. juni. Flere demokratiske politikere, anført af Lloyd Doggett, opfordrer Biden til at trække sit kandidatur, og DR's USA-korrespondent Jakob Krogh vurderer, at krisen i partiet ikke er overstået. Artiklen nævner også målinger og pengeindsamling, hvor Trump fører.
To år efter skoleskyderiet på Robb Elementary i Uvalde i Texas sagsøger familier til dræbte børn selskaberne Meta, Daniel Defense og Activision. Familierne mener, at de tre selskaber er medskyldige i drabene. Artiklen beskriver også et søgsmål mod Texas' statslige politi på to-årsdagen for skyderiet.
Artiklen handler om, at skepsis over for EU's klimapolitik breder sig i Tyskland op til Europa-Parlamentsvalget. To tyske vinbønder i Stuttgart fortæller, at de frygter bureaukrati og stigende omkostninger ved den grønne omstilling. DR's Tysklandskorrespondent peger på, at det nye parti Bündnis Sahra Wagenknecht kræver opgør med EU's klimapolitik og står til 6-7 procent af stemmerne.
Artiklen handler om skovirksomheden Ecco, der efter to års tavshed offentligt forsvarer, at selskabet fortsat er på det russiske marked af hensyn til 1.800 russiske ansatte. Kommunikationsrådgiver Claus Dithmer kalder forklaringen et "figenblad" og kritiserer Eccos krisehåndtering. Ecco har ikke ønsket at medvirke i artiklen.
Artiklen er en oversigtsartikel, der efter en dom på ni års fængsel for hvidvask i sagen om Danske Banks estiske filial gennemgår de hårdeste danske domme for økonomisk kriminalitet. Den beskriver dommene over Irene Ellert, Arunas Masenas og Guenther Klar samt en række tidligere sager som Stein Bagger, Britta Nielsen og Klaus Riskær.
Artiklen handler om, at den japanske bilproducent Toyota har indrømmet at have manipuleret med motordata i 10 dieselsbilsmodeller siden 2017. Toppen af selskabet undskyldte ved en pressekonference, og redaktøren for Motormagasinet vurderer, at sagen skader Toyotas troværdighed, men næppe salget i Danmark. Artiklen sammenligner med Volkswagens dieselskandale.
Artiklen beskriver, hvordan houthiernes angreb i Det Røde Hav får danske rederier som Torm og Mærsk til at sejle syd om Afrika. Fragtrater og containerpriser stiger, og DR's økonomikorrespondent vurderer, at en langvarig lukning kan ramme verdensøkonomien og forbrugerne.
DR beskriver, at 84 vidt forskellige andelsboligforeninger i København og på Frederiksberg har fået den samme foreløbige grundværdi på 162.104.000 kroner. Vurderingsstyrelsen bekræfter, at det skyldes en bevidst statistisk grænse, og at styrelsen nu vil gennemgå vurderingerne manuelt. Flere partier kritiserer forløbet, og DF opfordrer alle til at klage, mens skatteminister Jeppe Bruus (S) henviser til styrelsen.
Medicintilskudsnævnet anbefaler, at Lægemiddelstyrelsen fjerner det automatiske tilskud til Ozempic til knap 100.000 diabetespatienter og i stedet henviser til billigere alternativer. Praktiserende læge Maria Krüger og Novo Nordisk advarer om, at det vil give administrativt bøvl og dyrere komplikationer andre steder i sundhedsvæsenet. Den endelige beslutning træffes af Lægemiddelstyrelsen om nogle måneder.
Artiklen beskriver, at elbiler i 2023 overhalede benzin- og dieselbiler som den mest solgte biltype i Danmark, og at der nu kører over 200.000 elbiler på de danske veje. Tesla Model Y var med 17.955 solgte biler den mest solgte nye bil, og FDM's biltekniske redaktør forklarer Teslas succes med gode testresultater og et tæt ladenetværk. Artiklen ser også på de politiske mål om flere elbiler og sammenligner med Norge.
Mærsk har besluttet at stoppe al sejlads gennem Det Røde Hav og Suez-kanalen på ubestemt tid efter flere angreb på containerskibet Maersk Hangzhou. Angrebene tilskrives houthi-bevægelsen i Yemen, og en international koalition med USA i spidsen patruljerer området. Danmark har besluttet at sende en fregat.
Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen underskriver en forsvarsaftale med USA sammen med Antony Blinken. DR's USA-korrespondent Philip Khokhar vurderer, at Gaza og Ukraine også kommer til at fylde på mødet, og at aftalen er led i en større amerikansk plan om at forstærke Norden over for Rusland. Artiklen gengiver hovedelementerne i aftalen.
Overvismand Carl-Johan Dalgaard vurderer i P1-programmet "Følg Pengene", at de sidste 15.000 af regeringens 45.000 ekstra arbejdsudbud i 2030-planen er "fugle på taget", fordi der ikke ligger konkrete forslag. Finansminister Nicolai Wammen afviser kritikken og siger, at man godt kan have en ambition uden at have detaljerne på plads. Artiklen nævner også, at økonomer er usikre på beregningerne bag de 30.000 fra vedtagne reformer.
Artiklen handler om en rapport fra Syddansk Universitet, der konkluderer, at der er et alvorligt omfang af chikane og mobning i den danske handelsflåde. Mærsk anerkender 'signifikante udfordringer' med arbejdsmiljøet til søs og fortæller om en række initiativer, herunder ændrede klageprocedurer og træning af 2.500 ledere.
DR Penge refererer en ny rapport fra Syddansk Universitet, der dokumenterer et betydeligt omfang af mobning, chikane og uønsket seksuel opmærksomhed i dansk søfart, især blandt yngre kvinder. Erhvervsminister Morten Bødskov kalder situationen uacceptabel og har bedt Søfartsstyrelsen gå i dialog med branchen, mens Danske Rederier og Mærsk erkender problemerne.
Artiklen gengiver militæranalytiker Alexander With fra Forsvarsakademiets vurdering af krigens udvikling i Ukraine. Han forklarer, at ukrainske styrker er brudt gennem den første russiske forsvarslinje i Zaporizjzja-regionen, men at "krigens tåger" gør det svært at følge udviklingen. With vurderer også, at Putin undlader at mobilisere mere af politiske grunde, og at begge landes våbenforsyning bliver afgørende.
Artiklen refererer ekspertvurderinger af magtspillet i Kreml efter Wagner-gruppens kortvarige oprør i Rusland i juni 2023. Eksperterne peger på, at Putin står svækket tilbage, at oprøret må have haft støtte indefra, og at den russiske opposition er for splittet til at udnytte situationen. Artiklen indeholder en faktaboks om oprørets forløb og den indgåede aftale.