Artiklen præsenterer 27 vinderbilleder fra DR's fotokonkurrence 'Vis os vores natur', hvor brugerne har indsendt 23.217 billeder fra over 10.000 steder i Danmark. Konkurrencen er en del af DR's naturfokus i 2020 og et partnerskab med Friluftsrådet, De Naturhistoriske Museer og Naturstyrelsen. Vinderbillederne udstilles i Botanisk Have i København fra 10. oktober til 8. november 2020.
Artiklen forklarer ny forskning fra Niels Bohr Instituttet om, hvordan særligt kraftige tordenstorme kan opstå, når store temperaturforskelle mellem dag og nat får mindre tordenskyer til at smelte sammen. Forskerne bag undersøgelsen vurderer, at klimaforandringerne kan give flere kraftige tordenstorme i Danmark i fremtiden.
Artiklen forklarer forhudens anatomi og funktioner gennem et interview med speciallæge i almen medicin Jørgen Hoppe. Den tager afsæt i den aktuelle debat om rituel omskæring af drenge, men beskriver primært forhudens beskyttende og seksuelle funktioner gennem livet.
Artiklen handler om den svenske statsepidemiolog Anders Tegnells teori om, at Sveriges høje covid-19-dødstal især skyldes en mild influenzasæson i 2019, den såkaldte 'dry tinder'-teori. Den danske pandemiforsker Lone Simonsen afviser teorien og peger i stedet på problemerne på svenske plejehjem, mens virologen Søren Riis Paludan finder teorien mulig. Artiklen nævner også, at Sverige har fået smitten under kontrol, og at Danmark har sænket forsamlingsforbuddet til 50 personer igen.
Artiklen forklarer, at senfølger efter coronavirus ikke er unikt for netop dette virus. Forskere ved endnu ikke, hvorfor senfølgerne opstår, men peger på at virus kan påvirke immunsystemet og i sjældne tilfælde give neurologiske lidelser. Artiklen gennemgår eksempler fra andre vira som Den spanske syge, enterovirus, herpes og svineinfluenza.
Artiklen refererer forskning fra DMI og University of Leeds, offentliggjort i Nature Climate Change, som viser at afsmeltningen af indlandsisen i Grønland og Antarktis følger FN's klimapanels værste scenarie. Ifølge klimaforsker Ruth Mottram kan havniveauet stige mere end én meter frem mod 2100, og forskerne opfordrer til at forberede sig nu.
En dansk registerundersøgelse fra Københavns Universitet viser, at børn med mange stressbelastninger i barndommen har 4,5 gange højere risiko for at dø inden de fylder 35 år end børn med få eller ingen belastninger. Undersøgelsen omfatter næsten 1,1 million børn født 1980-1998 og er udgivet i The Lancet. Forskerne peger på behov for tidlig indsats mod børnefattigdom og mistrivsel.
Artiklen er en feature om menstruationssmerter: hvor udbredte de er, hvornår de er normale, og hvad man selv kan gøre. Tre eksperter forklarer om smertegrænser, smertestillende og p-piller som behandling, og en Epinion-måling for DR viser, at 38 procent af adspurgte kvinder begyndte på p-piller for at behandle smerter.
Artiklen refererer en ny analyse fra Københavns Universitet og DMI, der viser, at lufttemperaturen over det arktiske hav er steget med cirka én grad per årti de seneste 40 år, og at havisen kan forsvinde om sommeren allerede i 2030'erne. Klimaprofessor Jens Hesselbjerg Christensen forklarer årsagerne, konsekvenserne for økosystemer, vejr og skibsruter og peger på Parisaftalen som løsningen.
Artiklen beskriver, at samlingen af verdens største fusionsreaktor, Iter, er begyndt i Frankrig. Reaktoren skal demonstrere, om fusion kan skabe CO2-fri energi, og ifølge en dansk seniorforsker kan en prototype på et kommercielt fusionskraftværk være klar i 2050'erne. Artiklen nævner også kritik af fusionsenergi som for dyr og langsom at udvikle.
Artiklen fortæller om plettyfus-epidemien i Warszawa-ghettoen under 2. verdenskrig og om, hvordan den jødiske selvforvaltning ifølge ny forskning fik bragt epidemien under kontrol. Forskningen bygger på historiske dokumenter og en matematisk smittemodel af samme type, som Statens Serum Institut brugte under Covid-19. Historikeren Therkel Stræde og lektoren Andreas Kryger Jensen forklarer henholdsvis forholdene i ghettoen og usikkerheden i beregningerne.
Et internationalt forskerhold med den danske dna-professor Eske Willerslev i spidsen har undersøgt gamle skeletter og fundet en hidtil ukendt koppevirus i 13 skeletter, hvoraf 11 stammer fra vikingegrave i Danmark, Norge, Rusland og England. Fundet flytter koppevirussets historie fra omkring 400 år til mindst 1.400 år tilbage. Forskerne mener, at vikingerne kan have spredt virusset, men kan ikke afgøre, om de blev syge af det.
Artiklen gør status over de første fire måneders behandling af covid-19-patienter i Danmark. To overlæger fortæller, at behandlingen er blevet bedre med medicinen Remdesivir og Dexamethason samt nye metoder, og at mange udskrevne patienter har langvarige mén. Lægerne forventer flere resultater og er forberedt på en ny stigning i smitten.
To forskere fra Københavns Universitet har udgivet appen ATTN, som kun viser en hvid skærm, der langsomt bliver sort. Appen er en del af et forskningsprojekt om 'latterlig software' og skal ifølge forskerne gøre brugerne mere kritiske over for teknologi. Forskerne mener ikke, at software kan løse komplekse problemer som klimaforandringer.
Artiklen refererer en ny rapport fra FNs Meteorologiske Verdensorganisation, WMO, der vurderer, at den globale gennemsnitstemperatur hvert af de næste fem år sandsynligvis vil være mindst én grad højere end det før-industrielle niveau, og at der er 20 procents risiko for at overskride 1,5 grader ét af årene. Klimaprofessor Sebastian Mernild siger, at 1,5-gradsmålet er en utopi, og at politikerne bør justere målet til 2 eller 2,5 grader. Artiklen nævner også Danmarks klimalov om 70 procents reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050.
Artiklen beskriver en ny videnskabelig undersøgelse, der peger på, at et stort vulkanudbrud i Alaska i år 43 f.v.t. kan have bidraget til klimaforandringer og uroligheder i oldtidens Rom. Forskere har fundet askepartikler fra Okmok-vulkanen i grønlandske iskerner og vurderer, at temperaturen regionalt kan være faldet med op til syv grader. To danske forskere understreger, at der ikke kan drages direkte koblinger mellem udbruddet og Roms opløsning.
Artiklen refererer en undersøgelse publiceret i Frontiers in Psychiatry, hvor 12 heteroseksuelle par sov fire nætter i et søvnlaboratorium, halvdelen sammen og halvdelen hver for sig. Undersøgelsen viser, at parrene havde omkring 10 procent mere REM-søvn, når de sov sammen. Overlæge Poul Jennum fra Dansk Center for Søvnmedicin vurderer resultaterne og forklarer søvnens funktion.
Artiklen refererer ny klimaforskning om, at Ishavet frem mod 2100 vil optage 20 procent mere CO2 end hidtil antaget, hvis udledningerne fortsætter. Seniorforsker Jørgen Bendtsen fra Niva Danmark forklarer, hvordan forsuring truer kalkbaserede organismer og økosystemet i Arktis, og at den eneste løsning er at bremse CO2-udledningen.