Forskere forklarer senfølger efter coronavirus ud fra erfaringer med andre vira

Aktører

Fakta i artiklen

• En undersøgelse fra King's College i London viste i juli, at omkring 10 procent af 3,9 millioner personer med en tidligere corona-infektion oplevede symptomer som træthed, hjertebanken og muskelsmerter i mere end fire uger efter infektionen.
• Lars Østergaard, professor i infektionsmedicin på Aarhus Universitet, vurderer, at 5-10 procent af hans patienter oplever følger i en eller anden grad, mens 1-2 procent oplever senfølger af sværere karakter.
• Lars Østergaard siger, at det bedste bud lige nu er, at coronavirus trigger immunsystemet til at reagere fejlagtigt og angribe kroppens eget væv og nerveceller i hjernen.
• Den spanske syge hærgede i årene 1918-1920 og slog op mod 50 millioner mennesker ihjel.
• Sovesyge, Encephalitis Lethargica, ramte omkring samme tid; omkring en tredjedel af patienterne vågnede uden mén, en tredjedel døde, og en tredjedel fik alvorlige bivirkninger senere.
• Christian Wejse, der forsker i infektionsmedicin på Aarhus Universitet og er læge på Skejby Sygehus, siger, at enterovirus i sjældne tilfælde kan give infektioner i hjernens centralnervesystem, for eksempel meningitis.
• Efter svineinfluenza-epidemien i 2009 så man en stigning i antallet af personer, der fik søvnsygdommen narkolepsi.
• En teori går på, at både svineinfluenza-virusset og en af vaccinerne mod sygdommen indeholder et antigen, som kan få celler til at angribe raskt væv.
• Lars Østergaard siger, at man har set, at coronainfektion kan give Myasthenia gravis, en autoimmun sygdom.