DR5. okt. 2020KroppenMaria Lise Behrendt

Forsøgsdyr i udviklingen af en covid-19-vaccine

Artiklen forklarer, hvordan forskere bruger forsøgsdyr i udviklingen af en covid-19-vaccine. To professorer ved Københavns Universitet fortæller, at dyreforsøg er et krav for godkendelse, og hvorfor mus, fritter, guldhamstere og aber anvendes. Den beskriver også etiske og praktiske dilemmaer ved især forsøgsaber.

Titel og resumé er skrevet af Pressetjek. Den oprindelige rubrik står hos DR.

Læs artiklen hos DR

Dommen

Sikkerhed: Høj

Ikke politisk

−5 gavner venstrefløjen0gavner højrefløjen +5

Artiklen er et nøgternt formidlingsstof om forsøgsdyr i vaccineforskning uden dansk partipolitisk strid. Kilderne er to forskere, der begge forklarer og nuancerer brugen af dyr, og der er ingen journalistiske vurderende ord om politikere eller partier. Derfor ingen politisk hældning.

Balance: Ikke relevant0 gyldige tegnVinkel: NyhedsreferatDagsorden: Myndighed eller offentlig instans

Aktører

Navn	Type	Parti	Vægt	Fremstilling
Axel Kornerup Hansen · Københavns Universitet	Ekspert eller forsker	–	Hovedkilde	0
Ali Salanti · Københavns Universitet	Ekspert eller forsker	–	Hovedkilde	0

Fakta i artiklen

Forskere har undersøgt mange dyrearter, herunder guldhamstere, mus, fritter, katte, hunde, grise, ænder og flere abearter, som modeller for covid-19.
For at få en vaccine godkendt i EU skal den være testet i laboratoriet og i dyreforsøg, før man kan gå videre til kliniske forsøg på mennesker.
Et EU-direktiv fra 2010 kræver, at medlemslandene arbejder for at erstatte, reducere og forbedre brugen af forsøgsdyr.
Ali Salanti er professor ved Københavns Universitet og del af et forskerhold, der udvikler en covid-19-vaccine.
Holdets vaccine er sendt i produktion efter test på kaniner og mus, og museforsøg har vist, at dyrenes immunsystem reagerer godt på vaccinen.
Forskere anbefaler mus, fritter, guldhamstere og aber, især makakaber, til forskning i det ny coronavirus.
Aber har receptoren ACE-2 på deres celler, som coronavirus binder sig til, og som minder om menneskets.
I 2018 blev der brugt knap 250.000 forsøgsdyr i Danmark; mere end 90 procent var mus, rotter og fisk.
Der findes ikke længere forsøgsaber i Danmark, så danske forskere skal til Sverige, Tyskland eller USA for at bruge aber.
Ali Salanti og hans hold forventer at begynde kliniske test på mennesker i slutningen af 2020, hvis alt går efter planen.

Forsøgsdyr i udviklingen af en covid-19-vaccine

Titel og resumé er skrevet af Pressetjek. Den oprindelige rubrik står hos DR.

Læs artiklen hos DR

Navn

Type

Parti

Vægt

Fremstilling

Axel Kornerup Hansen · Københavns Universitet

Ekspert eller forsker

–

Hovedkilde

Ali Salanti · Københavns Universitet

Ekspert eller forsker

–

Hovedkilde

Fakta i artiklen

Forskere har undersøgt mange dyrearter, herunder guldhamstere, mus, fritter, katte, hunde, grise, ænder og flere abearter, som modeller for covid-19.

For at få en vaccine godkendt i EU skal den være testet i laboratoriet og i dyreforsøg, før man kan gå videre til kliniske forsøg på mennesker.

Et EU-direktiv fra 2010 kræver, at medlemslandene arbejder for at erstatte, reducere og forbedre brugen af forsøgsdyr.

Ali Salanti er professor ved Københavns Universitet og del af et forskerhold, der udvikler en covid-19-vaccine.

Holdets vaccine er sendt i produktion efter test på kaniner og mus, og museforsøg har vist, at dyrenes immunsystem reagerer godt på vaccinen.

Forskere anbefaler mus, fritter, guldhamstere og aber, især makakaber, til forskning i det ny coronavirus.

Aber har receptoren ACE-2 på deres celler, som coronavirus binder sig til, og som minder om menneskets.

I 2018 blev der brugt knap 250.000 forsøgsdyr i Danmark; mere end 90 procent var mus, rotter og fisk.

Der findes ikke længere forsøgsaber i Danmark, så danske forskere skal til Sverige, Tyskland eller USA for at bruge aber.

Ali Salanti og hans hold forventer at begynde kliniske test på mennesker i slutningen af 2020, hvis alt går efter planen.