Søg i alle analyserede artikler fra DR og TV 2. Titlerne er vores egne – hver artikel har sin dom, begrundelsen og citaterne bag.
Artiklen beskriver, at justitsminister Peter Hummelgaard (S) torsdag skal i samråd om politiets lukning af sager uden basal efterforskning. Baggrunden er DR's afdækning og en ny undersøgelse fra Statsadvokaterne, der viser retningslinjer i flere politikredse, som ikke fuldt ud er i overensstemmelse med loven. Flere retsordførere kræver svar fra ministeren.
Finans Danmark ønsker, at banker skal kunne advare hinanden om kunder, de mistænker for svindel, men GDPR-regler forhindrer det i dag. Baggrunden er en sag, hvor en mand ifølge Finans Danmark forsøgte at svindle 12 banker, og hvor Østjyllands Politi lukkede to sager uden sigtelse. Venstres retsordfører støtter kravet, mens Justitsministeriet ikke har kommenteret.
DR beskriver, hvordan to sparekasser blev svindlet for over 300.000 kroner hver af samme unge mand via falske billån, og hvordan Østjyllands Politi lukkede sagerne uden at slå op i egne systemer. Flere eksperter kritiserer politiets afgørelser, mens en chefpolitiinspektør erkender, at en formulering kan være mere præcis.
Tre anonyme politibetjente fra Østjyllands Politi og Københavns Politi fortæller DR, at de får besked om at undlade basale opslag i politiets egne systemer for at kunne lukke sager. To strafferetseksperter ved Aarhus Universitet kalder det ulovligt og i strid med politiets opgave. Politiet afviser og henviser til visitation og ressourcemangel.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) reagerer på Statsadvokaternes undersøgelse, der har fundet retningslinjer i politikredsene, som ikke er fuldt i overensstemmelse med retsplejeloven. Han kalder det "ikke godt nok" og forventer, at kredsene retter op. Undersøgelsen blev bestilt efter DR's afsløringer om mangelfuld efterforskning og "vask af sager", og ministeren skal i samråd om sagen på torsdag.
Artiklen fortæller om Lene, der lever med et handicap, og som i 2021 fik overført godt 50.000 kroner fra sin konto af en ny pædagog på hendes bosted. Pædagogen blev fyret og har erkendt forholdet, men 3,5 år efter anmeldelsen i februar 2022 er sagen stadig ikke afsluttet hos Østjyllands Politi. To eksperter kritiserer politikredsens sagsbehandlingstid, og en chefpolitiinspektør forklarer ventetiden med sagsophobning.
Statsadvokaterne har gennemgået politikredsenes retningslinjer for at lukke straffesager og konkluderer, at flere retningslinjer ikke er i overensstemmelse med retsplejeloven, mens de overordnet set er inden for gældende ret. Undersøgelsen er sat i gang efter DR's afdækning af betjente, der på ordre lukker sager uden basal efterforskning. Artiklen gennemgår konklusionerne om pengefalsk, blotteri, stalking, beløbsgrænser og for mange forskellige retningslinjer.
DR fortæller om en sag, hvor en ældre, svækket mand blev svindlet for 183.000 kroner via sit dankort, og hvor Østjyllands Politi lukkede sagen efter ét døgn. De pårørende efterforskede selv sagen, hvorefter politiet genoptog den, og ifølge DR's kilder er en hjemmehjælper nu sigtet. Strafferets- og politiforskere kritiserer politikredsen for ikke at have foretaget relevante efterforskningsskridt.
Artiklen handler om en ældre, plejekrævende mand i Aarhus, hvis dankort blev misbrugt for 183.000 kroner, efter at Østjyllands Politi lukkede sagen inden for et døgn uden efterforskning. De pårørende fandt selv frem til svindlen og fik genåbnet sagen, og en hjemmehjælper er nu sigtet. Eksperter kritiserer politiets henlæggelse, og en chefpolitiinspektør erkender, at politiet formentlig havde gjort anderledes med fuld viden.
DR har fortalt om syv sager om sædelighedsforbrydelser, hvor Statsadvokaten i afgørelsen har anført en studerende som kontaktperson. Statsadvokat Steen Bechmann Jacobsen erkender, at det er en 'uhensigtsmæssig procedure', som nu ændres, men kan ikke oplyse omfanget. Justitsminister Peter Hummelgaard kalder ændringen fornuftig og lægger op til, at Rigsrevisionen kan undersøge Statsadvokatens behandling af klager.
DR fortæller om Rikke, der klagede over Statsadvokatens afgørelse i en sag om seksuelt overgreb og i den forbindelse blev henvist til en studerende. Eksperter kritiserer, at studerende overhovedet skal tale med borgere om alvorlige afgørelser, og Statsadvokaten erkender og vil fremover sikre, at det er en færdiguddannet anklager, borgerne taler med.
DR har gennemgået syv afgørelser fra Statsadvokaten om sædelighedsforbrydelser, hvor en jurastuderende stod anført som kontaktperson for borgerne. Eksperter kalder det et brud på god forvaltningsskik og uforsvarligt i alvorlige sager. Efter DR's henvendelse oplyser Statsadvokaten, at man fremover vil sikre, at borgere taler med en fastansat anklager.
En tidligere anklager hos Statsadvokaten, Phillip Møller, står frem og kritiserer sin tidligere arbejdsplads for at blåstemple mangelfuldt politiarbejde i fire sager om personfarlig kriminalitet, som han og andre eksperter har gennemgået for DR. Statsadvokat Steen Bechmann Jacobsen afviser kritikken og siger, at afgørelserne har været grundige. Artiklen indeholder også historien om Maria Dover, hvis voldtægtssag blev lagt ned.
Artiklen handler om Maria Dover, der anmeldte en mand for voldtægt, men sagen blev henlagt af Østjyllands Politi og senere stadfæstet af Statsadvokaten. DR har set dokumenter, der viser, at mindst fire andre kvinder har anmeldt samme mand, og at der i alt er otte sigtelser for voldtægt. Flere eksperter kritiserer Statsadvokaten for at have truffet en forkert afgørelse, mens Statsadvokaten afviser kritikken.
Artiklen handler om 80-årige Henry Kjær, der blev fundet stærkt forslået på et plejehjem i Nordsjælland i januar 2021 og døde tre dage senere. Politiet lukkede sagen, og Statsadvokaten gav politiet ret, men flere eksperter, der har gennemgået sagen for DR, kritiserer efterforskningen og Statsadvokatens afgørelse. Statsadvokaten afviser kritikken.
Artiklen forklarer en sag om, hvorvidt justitsminister Peter Hummelgaard (S) har vildledt Folketinget om en angivelig beløbsgrænse på 500.000 kroner for politiets behandling af sager om økonomisk kriminalitet. Rigsadvokaten har afvist, at der findes en grænse, mens en juraprofessor og flere retsordførere mener, at svaret til Folketinget var forkert. To anonyme betjente fra Østjyllands Politi modsiger ministerens forklaring om, hvordan et actioncard er blevet brugt.
Artiklen handler om, at Finans Danmark og Finans og Leasing kritiserer et såkaldt actioncard i Østjyllands Politi, der giver betjente mulighed for at undlade at efterforske økonomisk kriminalitet for op til 499.999 kroner. Kritikken bygger på to konkrete sager fra Rønde Sparekasse, hvor politiet har afvist at efterforske. Østjyllands Politi afviser, at en beløbsgrænse afgør, om der efterforskes, og artiklen nævner, at eksperter og retsordførere vurderer, at justitsminister Peter Hummelgaard har vildledt Folketinget.
Østjyllands Politi vil rette formuleringer i interne vejledninger og actioncards om økonomisk kriminalitet efter kritik fra juraeksperter og en betjent. Politidirektør Kirsten Dyrman afviser, at politikredsen lyver eller handler ulovligt, og siger, at formuleringerne er taget ud af kontekst. Justitsminister Peter Hummelgaard har bedt Rigsadvokaten om et kvalitetstjek af alle politikredses actioncards og vejledninger.