DR29. sep. 2025IndlandLine Gertsen, Søren Kristensen, Marie Lagoni Pedersen

Statsadvokaterne finder fejl i politikredsenes retningslinjer for lukning af straffesager

Statsadvokaterne har gennemgået politikredsenes retningslinjer for at lukke straffesager og konkluderer, at flere retningslinjer ikke er i overensstemmelse med retsplejeloven, mens de overordnet set er inden for gældende ret. Undersøgelsen er sat i gang efter DR's afdækning af betjente, der på ordre lukker sager uden basal efterforskning. Artiklen gennemgår konklusionerne om pengefalsk, blotteri, stalking, beløbsgrænser og for mange forskellige retningslinjer.

Titel og resumé er skrevet af Pressetjek. Den oprindelige rubrik står hos DR.

Læs artiklen hos DR

Dommen

Sikkerhed: Høj

Ingen hældning

−5 gavner venstrefløjen0gavner højrefløjen +5

Artiklen refererer nøgternt Statsadvokaternes undersøgelse og eksperters vurderinger af politiets retningslinjer. Der er ingen dansk partipolitisk strid og ingen indikatorer, der peger på en fløj. Kritikken er myndigheds- og ekspertkritik af politiet, ikke en partipolitisk hældning.

Balance: Overvejende balanceret0 gyldige tegnVinkel: Ansvar og skyldDagsorden: Rapport eller undersøgelse

Det, der mangler

Politiets eller politikredsenes eget svar på Statsadvokaternes konklusioner

Aktører

Navn	Type	Parti	Vægt	Fremstilling
Statsadvokaterne · Statsadvokaterne	Myndighed	–	Hovedkilde	0
Nicolaj Sivan Holst · Aarhus Universitet	Ekspert eller forsker	–	Citeret	0
Søren Arvig Verdoner · Aarhus Universitet	Ekspert eller forsker	–	Refereret	0
Politiet · Politiet	Myndighed	–	Omtalt	−1

Fakta i artiklen

Statsadvokaterne har afsluttet en undersøgelse af politikredsenes retningslinjer for at lukke straffesager.
Undersøgelsen konkluderer, at retningslinjerne generelt er inden for gældende ret, men at flere ikke fuldt ud er i overensstemmelse med retsplejeloven.
I sager om pengefalsk har medarbejdere i enkelte politikredse haft kompetence til at afgøre sager, hvilket ifølge Statsadvokaterne som udgangspunkt ikke er i tråd med reglerne.
Det samme gælder sager om blotteri og blufærdighedskrænkelse i flere politikredse.
I en politikreds har en skriftlig instruks betydet, at stalkinganmeldelser som udgangspunkt skulle oprettes som begæring om tilhold i stedet for som sag.
Flere politikredse har haft beløbsgrænser som parameter for, om sager kan lukkes; Statsadvokaterne mener ikke, at beløbsgrænser i sig selv er et problem, men at den konkrete vurdering skal fremgå tydeligt.
Statsadvokaterne skriver, at politiet fremover ikke bør anvende terminologien beløbsgrænser i retningslinjerne.
Retningslinjer findes i alt fra e-mails og mødemateriale til egentlige actioncards, hvilket ifølge Statsadvokaterne indebærer risiko for, at medarbejderne mister overblikket.
Flere politikredse har ændret, præciseret, opdateret eller slettet retningslinjer, og alle retningslinjer skal nu samles i centrale dokumenter.
Professor Nicolaj Sivan Holst kalder stalking-instruksen "et særligt problematisk tilfælde".

Statsadvokaterne finder fejl i politikredsenes retningslinjer for lukning af straffesager

Titel og resumé er skrevet af Pressetjek. Den oprindelige rubrik står hos DR.

Læs artiklen hos DR

Navn

Type

Parti

Vægt

Fremstilling

Statsadvokaterne · Statsadvokaterne

Myndighed

–

Hovedkilde

Nicolaj Sivan Holst · Aarhus Universitet

Ekspert eller forsker

–

Citeret

Søren Arvig Verdoner · Aarhus Universitet

Ekspert eller forsker

–

Refereret

Politiet · Politiet

Myndighed

–

Omtalt

−1

Fakta i artiklen

Statsadvokaterne har afsluttet en undersøgelse af politikredsenes retningslinjer for at lukke straffesager.

Undersøgelsen konkluderer, at retningslinjerne generelt er inden for gældende ret, men at flere ikke fuldt ud er i overensstemmelse med retsplejeloven.

I sager om pengefalsk har medarbejdere i enkelte politikredse haft kompetence til at afgøre sager, hvilket ifølge Statsadvokaterne som udgangspunkt ikke er i tråd med reglerne.

Det samme gælder sager om blotteri og blufærdighedskrænkelse i flere politikredse.

I en politikreds har en skriftlig instruks betydet, at stalkinganmeldelser som udgangspunkt skulle oprettes som begæring om tilhold i stedet for som sag.

Flere politikredse har haft beløbsgrænser som parameter for, om sager kan lukkes; Statsadvokaterne mener ikke, at beløbsgrænser i sig selv er et problem, men at den konkrete vurdering skal fremgå tydeligt.

Statsadvokaterne skriver, at politiet fremover ikke bør anvende terminologien beløbsgrænser i retningslinjerne.

Retningslinjer findes i alt fra e-mails og mødemateriale til egentlige actioncards, hvilket ifølge Statsadvokaterne indebærer risiko for, at medarbejderne mister overblikket.

Flere politikredse har ændret, præciseret, opdateret eller slettet retningslinjer, og alle retningslinjer skal nu samles i centrale dokumenter.

Professor Nicolaj Sivan Holst kalder stalking-instruksen "et særligt problematisk tilfælde".