Se selv – alle artiklerne

EU-Kommissionen præsenterer onsdag sit forslag til et nyt EU-klimamål for 2040, som forventes at lyde på 90 procents reduktion af drivhusgasser i forhold til 1990. DR har spurgt Bjarke Møller fra Rådet for Grøn Omstilling og Jens Mathias Clausen fra Concito om, hvad de holder øje med i forslaget. Begge er skeptiske over for klimakreditter og frygter, at EU udskyder indsatserne.

En gruppe danske klimaforskere udgiver analysen 'Den skjulte klimakatastrofe', hvor de advarer om, at havniveauet kan stige op til tre meter inden 2100. De kritiserer FN's Klimapanel, IPCC, for at undervurdere risikoen. DMI's klimaforskningschef Adrian Lema afviser, at kritikken er berettiget, og klimaminister Lars Aagaard (M) henviser den videnskabelige diskussion til forskerne.

Artiklen handler om, at regeringen ikke kan indfri løftet om en 100 procent grøn indenrigsrute i 2025. I stedet har regeringen sammen med SF og Enhedslisten lavet en aftale om, at halvdelen af brændstoffet på to indenrigsruter skal være biobrændstof, blandt andet lavet på fritureolie. En professor og Enhedslisten kritiserer, at brændstoffet kaldes grønt, mens transportminister Thomas Danielsen forsvarer aftalen.

Artiklen handler om klimatopmødet i Baku, hvor der forhandles om et nyt mål om 1.000 milliarder dollar årligt i klimastøtte til fattige lande. Beregninger fra World Resources Institute viser, at Danmarks bidrag kan stige til 29-43 milliarder kroner om året mod ni milliarder i dag. Klimaminister Lars Aagaard (M) anerkender behovet for mere støtte, mens en professor kritiserer, at Danmark finansierer klimabistand ved at flytte midler fra udviklingsbistanden.

Artiklen beskriver de vedvarende oversvømmelser i Sydsudan, hvor hundredtusinder er fordrevet, fortalt gennem Nyalia Gatdor og UNHCR-rådgiver Andrew Harper. Den sætter situationen i forbindelse med klimatopmødet COP29 i Baku, hvor et nyt mål for klimastøtte til udviklingslande skal forhandles. En FN-rapport viser, at klimahjælpen langt fra dækker behovet.

DR refererer FN's Miljøprograms årlige Emissions Gap-rapport, som konkluderer, at verden er på kurs mod 2,8 graders opvarmning, og at udledningerne skal falde 7,5 procent årligt frem til 2035 for at nå 1,5-gradersmålet. Chefklimarådgiver Anne Olhoff og DMI's Adrian Lema udtaler sig om behovet for et hårdt knæk i kurven. Artiklen nævner klimatopmødet i Baku og opfordringen til mere ambitiøse nationale klimamål.

DR's kortlægning af flydata viser, at Lego-ejerfamilien Kirk Kristiansens selskab Kirkbi ejer tre privatfly, der har været på vingerne over 300 gange om året i 2022 og 2023. Eksperter vurderer, at privatflyene kan svække Legos grønne image, mens Kirkbi skriftligt oplyser, at brugen af privatfly er mere end halveret siden 2019.

DR har spurgt passagerer i Københavns Lufthavn om regeringens beslutning om at undtage privatfly for den nye flyafgift, som fra nytår gælder rutefly. Passagererne er positive over for afgiften på rutefly, men mener, at privatfly også bør betale. Skatteminister Rasmus Stoklund (S) siger, at regeringen vil finde en model, så privatflyene kan bidrage.

DR beskriver, at den kommende passagerafgift på flyrejser ikke omfatter privatfly, hvilket ifølge Skatteministeriet skyldes, at privatfly ikke har billetter. Rådet for Grøn Omstilling, Alternativet, SF og Enhedslisten kritiserer, at privatfly slipper, mens skatteminister Rasmus Stoklund (S) åbner for en mulig afgift på privatfly. Artiklen bygger på DR's egen dokumentar og nye beregninger fra Aarhus Universitet om danskejede privatflys CO2-udledning.

Artiklen beskriver, hvordan gæster på Roskilde Festival søndag morgen vågnede til regn og oversvømmede telte. Festivalgæster fortæller om vådt udstyr og forsøger at holde humøret oppe, mens DR's vejrvært Mikael Jarnvig lover mere afdæmpet vejr de kommende dage. DMI havde varslet kraftig regn, og Bornholm fik skybrud.

Artiklen handler om EU's ni grønne krav til landbruget, som ifølge en ny rapport fra Concito kun har reduceret landbrugets CO2-udledning med 0,1 millioner ton, svarende til én procent. Den økologiske landmand Sten Dissing kritiserer kravene for at være for nemme at opfylde, mens Landbrug & Fødevarer mener, at den nuværende politik har leveret og nu vil skærpe kravene.

DR har kortlagt EU's landbrugsstøtte til danske landmænd og beskriver, at flere hundrede modtager millionbeløb. Nordjyske Poul Erik Pedersen får 6,6 millioner kroner og fortæller, at han vil omgå et eventuelt loft ved at opdele sit landbrug. To eksperter og mindre landmænd kritiserer, at de største landmænd får mest, mens Landbrug & Fødevarer afviser, at støtten driver strukturudviklingen.

Artiklen beskriver, hvordan de største danske landbrug modtager en stor andel af EU's landbrugsstøtte, selvom støtten udgør en mindre del af deres overskud. To professorer kritiserer ordningen, mens kandidater fra SF, Socialdemokratiet og Venstre fremlægger deres syn på et loft over støtten. Spørgsmålet ventes at blive et stridspunkt i en kommende landbrugsreform efter EU-valget.

Artiklen handler om landbrugsfamilien Pedersen på Heinemosegaard på Midtsjælland, der sælger sine 1.700 søer og omlægger til økologiske bælgfrugter. Omlægningen sker ved et generationsskifte og begrundes blandt andet med frygt for en kommende klimaafgift på landbruget. En forsker fra Københavns Universitet forklarer, at planteproduktion til mennesker er mere klimaeffektiv end kødproduktion.

Artiklen handler om, at et større CO2-optag i de danske skove ifølge forskere på Københavns Universitet bringer Danmark tættere på 2030-klimamålet. Regeringens politikere vil ikke svare direkte på, om det betyder, at landbruget skal levere mindre i en kommende CO2-afgift, mens SF og Danmarksdemokraterne giver klare svar fra hver sin fløj.

En ny prognose fra Københavns Universitet viser, at de danske skove i 2030 vil optage 1,7 millioner ton CO2 mere end hidtil antaget, fordi træerne fældes senere. Det forbedrer klimaregnskabet og gør 70-procentmålet lettere at nå. Seniorforsker Thomas Nord-Larsen advarer om usikkerhed i skønnet og opfordrer politikerne til at bruge tallene med forbehold.

Artiklen beskriver, hvordan en kommende CO2-afgift på landbruget ifølge beregninger fra regeringens ekspertgruppe også vil reducere kvælstofudledningen til havet. Danmarks Naturfredningsforening og en professor i havmiljø glæder sig over sidegevinsten, men kritiserer, at kvælstof ikke indgår i den grønne trepart. Økonomiminister Stephanie Lose (V) henviser til den kommende landbrugsaftale, og Landbrug & Fødevarer vil ikke forholde sig til enkelte modeller.

Artiklen tager udgangspunkt i en slagterbutik i Humlebæk, hvor kunder med høj indkomst køber dyrt oksekød, og kobler det til nye tal om, at de rigeste bruger over tre gange så mange penge på oksekød som de fattigste. Den fortæller, at en ekspertgruppe i næste uge kommer med forslag til en CO2-afgift på landbruget, og gengiver synspunkter fra Moderaterne, Danmarksdemokraterne og SF samt en forsker i klima og ulighed.