Se selv – alle artiklerne

DR Verificerer tjekker to påstande fra valgkampen: at boliggevinster er skattefrie, og at en formueskat vil koste dansk økonomi 16 milliarder kroner. Artiklen konkluderer, at boliggevinster beskattes løbende via ejendomsskatter, og at Dansk Industris beregning bygger på et ikke-fagfællebedømt studie, som forskere kalder for usikkert. Partierne bag påstandene får mulighed for at svare.

Artiklen refererer en ny kortlægning fra Foreningen for Elite- og Magtstudier, der viser, at personer fra energi-, miljø- og klimaområdet er rykket markant ind i den danske magtelite. Forskerne bag peger på, at det især er erhvervslivets grønne interesser, der har fået posterne, mens lokale beboere kan føle sig tromlet. Artiklen bringer både en sociolog, en lokal formand og topchefen Kristian Jensen fra Green Power Denmark.

Over 30 lande afviser det udspil til en endelig klimaaftale, som de brasilianske værter har lagt frem på COP30. Udspillet har fjernet henvisninger til fossile brændsler efter kritik fra olieproducerende lande. En aftale kræver opbakning fra alle lande.

Artiklen handler om, at regeringen ikke kan indfri løftet om en 100 procent grøn indenrigsrute i 2025. I stedet har regeringen sammen med SF og Enhedslisten lavet en aftale om, at halvdelen af brændstoffet på to indenrigsruter skal være biobrændstof, blandt andet lavet på fritureolie. En professor og Enhedslisten kritiserer, at brændstoffet kaldes grønt, mens transportminister Thomas Danielsen forsvarer aftalen.

Danske Bank er holdt op med at låne penge til selskaber, der leder efter nye oliekilder, viser nye tal fra Mellemfolkeligt Samvirke. Nordea låner derimod fortsat milliarder til olieselskaber som Aker BP, og banken afviser kritikken i en mail. Artiklen beskriver også, at flere amerikanske storbanker har forladt det FN-støttede Net Zero Banking Alliance efter Donald Trumps valgsejr.

Artiklen handler om, at flere danske pensionskasser har trukket sig fra investeringer i den franske energikæmpe TotalEnergies på grund af selskabets fortsatte satsning på olie og gas, mens Danmarks største kommercielle pensionskasse PFA holder fast. Eksperter og en ngo kritiserer TotalEnergies for at investere for lidt i grøn energi, og PFA forklarer, at de beholder aktierne for at kunne påvirke selskabet.

DR har gransket stemmelister fra EU-Parlamentet i 2020 og sammenholdt dem med partiernes svar i en rundspørge op til EU-valget 2024. Ifølge artiklen siger alle partier, at de vil have grønnere landbrugsstøtte, men Venstre, Konservative og Radikale Venstre stemte imod et forslag om at målrette støtten til klimareduktioner. Eksperter og SF og Enhedslisten kritiserer dobbeltspillet, mens Radikale, Venstre og DF forklarer deres stemmer.

Hvorfor: Artiklen er en reel granskning af Venstre, Konservative og Radikale Venstres EU-stemmer, og de tre partier får plads til at svare. Men rubrik, underrubrik og den indledende framing slår fast, at partierne har et forklaringsproblem, og SF og Enhedslisten får lov at kritisere uden tilsvarende modspil fra blå side. Det giver en svag hældning mod venstre.

Artiklen beskriver, hvordan de største danske landbrug modtager en stor andel af EU's landbrugsstøtte, selvom støtten udgør en mindre del af deres overskud. To professorer kritiserer ordningen, mens kandidater fra SF, Socialdemokratiet og Venstre fremlægger deres syn på et loft over støtten. Spørgsmålet ventes at blive et stridspunkt i en kommende landbrugsreform efter EU-valget.

Artiklen beskriver, hvordan Michael Svarer-udvalget droppede en række krav og indgreb over for landbruget, efter at nye tal viste to millioner ton mindre CO2-udledning fra lavbundsjorde. Tallene er omstridte, og forskerne bag advarer mod at drage politiske konklusioner, mens udvalgsmedlem Peter Birch Sørensen forsvarer beslutningen.

DR gennemgår den klimaaftale, som FN's klimatopmøde COP28 i Dubai vedtog 13. december 2023. Artiklen fremhæver fire fremskridt – blandt andet at fossile brændsler nævnes for første gang – men peger også på, at formuleringer om udfasning og nedfasning røg ud, og at fonden for tab og skader stort set er tom.

SF, Enhedslisten og Radikale Venstre opfordrer klimaminister Dan Jørgensen til at kræve, at Mærsk og andre olieselskaber betaler til den nye fond for tab og skader, som blev vedtaget på COP28 i Dubai. Forskere har beregnet, at Mærsks historiske olieproduktion har udledt 746 millioner ton CO2 og kan have forårsaget skader for 105 milliarder kroner. Dan Jørgensen afviser, at selskaber kan stilles til ansvar med tilbagevirkende kraft, og peger på, at enighed om nye globale beskatninger er urealistisk.

Artiklen refererer en ny rapport fra Mellemfolkeligt Samvirke, der viser, at danske pensionskasser har investeringer for 19,7 milliarder kroner i selskaber, som stadig udvider inden for kul, olie eller gas. Der er stor forskel mellem pensionskasserne, og artiklen giver råd om, hvordan man som kunde kan påvirke sin pensionskasses investeringer.

DR's Klima-redaktion gennemgår en undersøgelse fra Mellemfolkeligt Samvirke, der viser, at danske pensionskasser har næsten 20 milliarder kroner investeret i selskaber, som stadig udvider inden for kul, olie og gas. Pensionskasser som PFA, Danica og PensionDanmark forsvarer investeringerne med 'aktivt ejerskab', mens Mellemfolkeligt Samvirke og to professorer er uenige om, hvorvidt strategien virker.

Artiklen beskriver, at danskernes udgifter til reparation af elektronik og tøj er halveret over 20 år ifølge DR's beregninger på data fra Danmarks Statistik. Eksperter og Repaircafé Danmark forklarer, at produkter er svære at reparere, og at det er billigere at købe nyt, hvilket ifølge en lektor fører til over en million kasserede mobiler om året og stort CO2-tab. Artiklen nævner ønsker om politiske krav til producenter og et reparations-tilskud efter østrigsk forbillede.

Danmark har det 33. højeste klimaaftryk per indbygger ud af 176 lande, når man medregner udledninger fra importerede varer og flyrejser, viser nye tal fra det norske Klima- og Miljøinstitut NILU. Det danske forbrugsbaserede aftryk er 43 procent højere end det officielle klimaregnskab, som kun tæller udledninger inden for Danmarks grænser. Forskere og Concito peger på, at Danmark ikke er så grønt, som landet selv fremstiller sig, og foreslår tiltag som billigere reparationer og tog frem for fly.

Artiklen handler om klimaminister Lars Aagaards (M) udmelding om, at Danmark er tæt på at nå 2025-klimamålet, baseret på Energistyrelsens statusrapport. Concito og Klimarådet kritiserer rapportens forudsætning om, at øget tysk dieselafgift ikke vil øge grænsehandlen, og peger på, at hullet kan være langt større. Ministeren har tillid til beregningerne, men vil bede embedsmændene undersøge sagen.

Artiklen beskriver forhandlingerne på klimatopmødet COP27 i Egypten, som er blevet forlænget med en dag på grund af uenighed om finansiering af tab og skader i fattige lande. EU har fremsat et kompromisforslag om en fond, men kræver, at fonden målrettes de mest sårbare lande, og at også lande som Kina betaler. Kina og USA forholder sig afvisende eller tavse, mens sårbare lande som Barbados tager positivt imod forslaget.

Artiklen er en oversigt fra klimatopmødet COP27 i Sharm el-Sheikh, hvor næsten 200 lande forhandler i slutspurten. Den gennemgår fire centrale stridspunkter: erstatning for klimaskader, nye klimaløfter, 1,5-gradersmålet og nedtrapning af kul, olie og gas.