DR Verificerer har fundet satellitbilleder, der viser to store, uidentificerede skibe med slukket AIS-signal ud for Falster om morgenen den 14. september 2026, timer før en russisk fregat ifølge Forsvaret affyrede signalblus mod en dansk militærhelikopter. Et nyt satellitbillede fra den 15. september viser et større uidentificeret skib med slukket signal syd for Lolland. Artiklen understreger, at det ikke kan fastslås, om skibene er russiske.
DR Verificerer gennemgår fem centrale spørgsmål i sagen om den nye kvælstoflov, som skal til endelig afstemning i Folketinget. Artiklen forklarer baggrunden i den grønne trepart, landbrugets kritik, forskernes tal for landbrugets andel af kvælstofudledningen og de økonomiske konsekvenser. DR's klimakorrespondent Maria Andersen forklarer løbende sagens fakta.
DR Verificerer har ved hjælp af skibssignaler og satellitfotos sporet Vladimir Putins luksusyacht Graceful til en militærhavn ved Severomorsk i Rusland. Yachten sejlede gennem dansk farvand i konvoj med et russisk destroyerkrigsskib, og ifølge en Rusland-ekspert kan rejsen skyldes, at Putin vil bringe skibet i sikkerhed for ukrainske droner.
DR Verificerer observerer, at den russiske superyacht Graceful, der ifølge internationale medier tilhører Vladimir Putin, mandag sejler gennem dansk farvand sammen med to russiske krigsskibe. Yachten har haft sin AIS-sender slukket siden august 2022. Forsvaret følger konvojen rutinemæssigt, og den danske flåde og tyske kystvagt har skiftevis fulgt den.
DR Verificerer gennemgår den videnskabelige dokumentation for sammenhængen mellem hedebølger og global opvarmning, mens en hedebølge rammer Danmark og Europa. DMI's klimachef Adrian Lema forklarer, at klimaforandringerne gør hedebølger længere, varmere og hyppigere, og at der findes misinformation om emnet. Artiklen beskriver også fremskrivninger af antallet af hedebølgedage i Danmark afhængigt af, hvor godt verden når klimamålene.
Artiklen gennemgår de stridende påstande om et ukrainsk droneangreb i den russiskbesatte by Starobilsk i Ukraine natten til 22. maj. Rusland hævder, at 21 studerende blev dræbt på et pædagogisk seminarium, mens Ukraine siger, at et militært hovedkvarter blev ramt. DR's verificeringsredaktion og eksperter vurderer, at et fremlagt dokument er forfalsket, og at der sandsynligvis var civile tab, men at intet beviser et militært hovedkvarter.
Artiklen forklarer, hvor USA har udstationeret tropper i Europa, efter at Donald Trump har annonceret, at 5.000 soldater flyttes til Polen, mens 5.000 trækkes ud af Tyskland. Den gennemgår historiske troppeniveauer og citerer lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet om, hvad udviklingen betyder for Europas sikkerhed og afskrækkelsen af Rusland.
Ingen hældningForsvar og sikkerhed
DR22. mar. 2026Folketingsvalg 2026Klaus Buster Jensen
DR Verificerer har efterprøvet tre påstande om klima og miljø fra folketingsvalgskampen 2026. Artiklen undersøger, om politikerne kunne have stoppet grundvandsforureningen tidligere, om nitrat i drikkevand er sundt for folk med højt blodtryk, og om nedskæring af svineproduktionen blot flytter forureningen til udlandet. Eksperter vurderer påstandene, og politikerne får mulighed for at svare.
Ingen hældningKlima, energi og miljøSocialdemokratietDanmarksdemokraterneAlternativet
DR21. mar. 2026Folketingsvalg 2026Klaus Buster Jensen
DR Verificerer tjekker to påstande fra valgkampen: at boliggevinster er skattefrie, og at en formueskat vil koste dansk økonomi 16 milliarder kroner. Artiklen konkluderer, at boliggevinster beskattes løbende via ejendomsskatter, og at Dansk Industris beregning bygger på et ikke-fagfællebedømt studie, som forskere kalder for usikkert. Partierne bag påstandene får mulighed for at svare.
Ingen hældningØkonomi og erhvervModeraterneEnhedslistenVenstreDet Konservative Folkeparti
DR20. mar. 2026Folketingsvalg 2026Klaus Buster Jensen
DR Verificerer efterprøver tre politiske påstande fra valgkampen om udlændinge. Det drejer sig om Morten Messerschmidts påstand om, at etniske danskere kommer i mindretal om 70 år, Martin Lidegaards påstand om at Dansk Folkeparti vil nægte ældre pleje, og Inger Støjbergs påstand om 10.000 flere muslimer på førtidspension. Artiklen konkluderer, at ingen af påstandene tegner det fulde billede.
Ingen hældningUdlændinge og integrationDansk FolkepartiRadikale VenstreDanmarksdemokraterne
Artiklen gennemgår de norske erfaringer med formueskat, efter at Socialdemokratiet og Enhedslisten i den danske valgkamp har foreslået at indføre en formueskat. Den beskriver både de øgede skatteindtægter i Norge og at ultrarige nordmænd er flyttet ud, samt de økonomiske vismænds vurdering af formueskatters effekt på væksten.
En ny rapport kortlægger den danske magtelite og identificerer 401 topfolk med flest indflydelsesrige poster og forbindelser. Dansk Metals formand Claus Jensen og Dansk Industris direktør Lars Sandahl Sørensen topper listen, mens erhvervslivet sidder på 54 procent af pladserne. Kong Frederik er ny i top ti, og kvindernes andel er steget til 31 procent.
Artiklen refererer en ny kortlægning fra Foreningen for Elite- og Magtstudier, der viser, at personer fra energi-, miljø- og klimaområdet er rykket markant ind i den danske magtelite. Forskerne bag peger på, at det især er erhvervslivets grønne interesser, der har fået posterne, mens lokale beboere kan føle sig tromlet. Artiklen bringer både en sociolog, en lokal formand og topchefen Kristian Jensen fra Green Power Denmark.
Artiklen handler om, at danskernes forbrugsbaserede CO2-udledning ikke indgår i det danske klimaregnskab, og at forbruget ifølge en fremskrivning fra Energistyrelsen står til at stige 12 procent over de næste ti år. Klimarådet foreslår et ekstra pejlemærke i klimaloven for forbrugsbaserede udledninger, mens klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i et mailsvar afviser, at det kan måles præcist. Folketingets partier forhandler om klimamålet for 2035 inden nytår.
Over 30 lande afviser det udspil til en endelig klimaaftale, som de brasilianske værter har lagt frem på COP30. Udspillet har fjernet henvisninger til fossile brændsler efter kritik fra olieproducerende lande. En aftale kræver opbakning fra alle lande.
DR beskriver, at Nordea ifølge nye tal fra Mellemfolkeligt Samvirke har investeret 1,3 milliarder kroner i olieselskaberne ExxonMobil og Chevron, som vil bore efter ny olie og gas bl.a. i Brasilien. Kritikere mener, at det strider mod Parisaftalen og mod Nordeas eget mål om at være en bæredygtig bank. Nordea afviser interview, men oplyser i en mail, at selskaberne er udelukket i 75 procent af fondene, og at man bruger sit ejerskab aktivt.
DR har på baggrund af data fra Potsdam Institute for Climate Impact Research beregnet Danmarks historiske CO2-udledning per indbygger siden 1850. Danmark er blandt de 20 lande med højest udledning per indbygger, og flere eksperter mener, at Danmark bør give mere i klimastøtte til fattige lande. Klimaminister Lars Aagaard (M) afviser, at Danmark løber fra regningen, og henviser til, at Danmark allerede yder 0,7 procent af velstanden i bistand.
DR bringer tal fra DMI's Nationale Center for Klimaforskning, der for første gang viser, hvor ofte kraftige stormfloder vil ramme danske kommuner ved forskellige temperaturstigninger. Ved 1,5 graders opvarmning vil en stormflod som i oktober 2023 forekomme cirka hvert sjette år, ved 2,5 grader hvert tredje år og ved fire grader hvert andet år. Artiklen indeholder et interaktivt danmarkskort og interview med to klimaforskere.