DR har fået en særopgørelse fra Danmarks Statistik, der viser, at over 99 procent af dem, der fik dansk statsborgerskab siden 2018, ikke har overtrådt straffeloven. Artiklen bringer reaktioner fra DF, S, R, M og K på tallene og på spørgsmålet om yderligere stramninger af statsborgerskabsreglerne. Et flertal af partierne ønsker ifølge artiklen flere stramninger, og en ekspertgruppes arbejde med at screene for antidemokratiske holdninger er forsinket til marts.
DR bringer en særopgørelse fra Danmarks Statistik, der viser, at personer, der fik dansk statsborgerskab 2018-2024, sjældnere blev dømt for straffelovsovertrædelser end befolkningen generelt. Forskningsprofessor Lars Højsgaard Andersen forklarer det med, at statsborgerskabsansøgere er en særlig udvalgt gruppe, og en syriskfødt ansøger mener, at nogle partier overdriver kriminaliteten blandt nye statsborgere. Artiklen falder midt i en politisk debat om statsborgerskab.
DR har interviewet tre danskere, der deltager i demonstrationen arrangeret af gruppen Det Danske Folk under parolen "fair og realistisk remigration" i København. Artiklen gengiver deres motiver og syn på islamisme, muslimer og indvandring. Den nævner, at den seneste demonstration endte i uroligheder og nazihilsner, som arrangørerne tog afstand fra.
Artiklen handler om regeringens udspil om at skære i SU til hjemmeboende studerende, som ifølge Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet vil ramme 115.000 studerende fra 2028. Den fortæller gennem den 20-årige ergoterapeutstuderende Catharina Zvenova Nissen, hvis forældre har små indkomster, hvordan forringelsen vil påvirke hendes økonomi. Danske Studerendes Fællesråd kritiserer udspillet og afviser, at hjemmeboende SU kun er til gymnasieelever fra velstillede hjem.
Ingen hældningUddannelseSocialdemokratietSF – Socialistisk FolkepartiRadikale VenstreModeraterne
Artiklen handler om, at svære skilsmissesager behandles både i Familieretshuset og ved domstolene, hvilket ifølge en retspræsident og Danske Familieadvokater skaber dobbeltarbejde og lange ventetider for børn og forældre. Socialdemokratiet og De Konservative vil se på systemet, mens socialminister Monika Rubin (M) i et skriftligt svar erkender, at sagsbehandlingstiden er for lang. Rigsrevisionen har tidligere påpeget, at ventetiderne ikke er faldet.
DR's aktindsigt viser, at Familieretshuset sidste år ikke overholdt målet om at indkalde forældre i svære skilsmissesager til første møde inden 40 dage i mere end 80 procent af sagerne. Fra i år er målet droppet. VIVE og Danske Familieretsadvokater kritiserer ventetiden, mens Familieretshuset anerkender forsinkelsen og henviser til nyt IT-system og nye arbejdsgange.
Ingen hældningVelfærd og socialDet Konservative Folkeparti
Artiklen fortæller om Ragnar Dixens skilsmissesag, hvor der gik 578 dage fra hans ansøgning om bopæl, til det var endeligt afgjort, at børnene skulle bo hos moren. Undervejs var børnene 48 dage uden kontakt med faren, og sagen gik fra Familieretshuset til byretten og videre til landsretten. Familieretshuset beklager den lange sagsbehandling, og Rigsrevisionen har tidligere konkluderet, at der ikke sker noget i mindst halvdelen af tiden, sagerne ligger i huset.
Artiklen handler om lange ventetider i Familieretshuset og familieretssystemet i svære skilsmissesager. Ragnar Dixen fortæller, at det tog 578 dage, før det blev afgjort, hvor hans børn skulle bo, og at han fik stress og depression. Advokater og en dommer siger, at ventetiden kan påvirke, hvor børnene ender med at bo, mens Familieretshuset peger på komplekse sager og mange oplysninger.
Artiklen handler om de 2055 personer, der i januar opfyldte alle regler for at få dansk statsborgerskab, men som nu er sat på pause, mens en ekspertgruppe undersøger, hvordan ansøgere kan screenes for antidemokratiske holdninger. DR har fået aktindsigt i, hvor ansøgerne kommer fra, og artiklen fortæller gennem to ansøgere, Josephine Senyondwa og Saeid Ashian, om usikkerheden ved at vente uden at kende de nye regler. En seniorforsker peger på, at pausen kan være juridisk problematisk.
DR beskriver, at alle sager om dansk statsborgerskab er sat på pause, mens et udvalg undersøger muligheden for at screene ansøgere for anti-demokratiske holdninger. Seniorforsker Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder vurderer, at pausen kan være i strid med Statsborgerretskonventionen og skabe utryghed. Computeringeniør Saeid Ashian, der var indstillet til statsborgerskab i januar, overvejer sammen med sin familie at forlade Danmark på grund af usikkerheden.
Artiklen handler om, at statsborgerskab til statsløse børn født i Danmark er sat på pause, mens det undersøges, om ansøgere kan screenes for antidemokratiske holdninger. DR's aktindsigt viser, at 72 børn i januar opfyldte kravene, og at i alt 231 statsløse børn kan være berørt. Eksperter vurderer, at Danmark kan bryde FN's Børnekonvention, mens Alternativet og Enhedslisten kalder forholdet skandaløst, og ministeren ikke har villet stille op til interview.
Ingen hældningUdlændinge og integrationSocialdemokratiet
To mænd på 31 og 33 år er tiltalt for at have dræbt den uskyldige 21-årige Søren Koch i Viby nær Aarhus i marts 2022. Ifølge anklageskriftet blev han forvekslet med et bandemedlem, der kørte i en lignende bil, under en konflikt mellem Brabrandgruppen og Sort på Sort. Anklagemyndigheden kræver fængselsstraf og udvisning af begge.
45 danske kommuner har søgt den såkaldte særtilskudspulje for særligt vanskeligt stillede kommuner, og de har tilsammen søgt om cirka 2,7 milliarder kroner, hvilket ifølge NB Økonomi er rekord. Der er kun 1 milliard kroner i puljen, og kommunerne får i slutningen af august besked fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Lektor i samfundsøkonomi Mogens Ove Madsen fra Aalborg Universitet mener, at udligningssystemet ikke fungerer optimalt, og at yderkommuner ikke kompenseres tilstrækkeligt for aldrende befolkning og fraflytning.
Danmarks Statistik har undersøgt danskernes adgang til kollektiv transport inden for 500 meter fra deres bopæl. I 67 kommuner er der siden 2023 blevet flere personer uden adgang, og i over 70 kommuner er serviceniveauet faldet. Trafikforsker Otto Anker Nielsen fra DTU forklarer faldet med færre kunder og stigende udgifter i tyndt befolkede områder samt kommunernes prioritering af hurtigruter.
Artiklen beskriver, hvordan samkørsel via platformen Nabogo er blevet et udbredt alternativ til kollektiv trafik blandt unge i landdistrikterne. Antallet af ture er steget 73 procent i år, og Region Midtjylland har netop afsluttet et toårigt forsøg, som regionen vurderer som en succes og nu forlænger med fire millioner kroner. En trafikforsker vurderer, at samkørsel kan vende en ond cirkel for den kollektive trafik i landområderne.
Artiklen beskriver, at unge i stigende grad flytter mod især Aarhus for at studere, mens provinsbyer mister studerende og uddannelser. Rektorer, erhvervsdirektør og uddannelsesminister Christina Egelund (M) udtaler sig om konsekvenser og mulige løsninger.
Artiklen beskriver et skift i de unges flyttemønstre siden 2010. Aarhus tiltrækker flere unge fra store dele af Jylland, Fyn og Bornholm, mens en større del af de unge i stedet bosætter sig i omegnskommuner til København som Brøndby, Høje Taastrup og Glostrup. Aalborg har samtidig tiltrukket flere unge nordjyder, og artiklen henviser til en interaktiv grafik med kommunedata.
Artiklen beskriver, hvordan unge i stigende grad flytter til Aarhus frem for København, især fra de jyske landsdele. En forsker forklarer mønstret, mens en uddannelsesrektor advarer om, at fraflytningen tapper provinsbyer for studerende og arbejdskraft. En ung kvinde fortæller om sit eget fravalg af Esbjerg.