Se selv – alle artiklerne

Artiklen beskriver, at den amerikanske forretningsmand Drew Horn, tidligere rådgiver i Trump-administrationen og topchef i mineselskabet GreenMet, har indgået et partnerskab med den tidligere grønlandske topembedsmand og Borgen-skuespiller Svend Hardenberg. GreenMet oplyser at have investorer klar til at investere op mod 63 milliarder kroner i Grønland. Artiklen gennemgår også Drew Horns tidligere udtalelser på Fox News, hvor han kaldte den grønlandske selvstyreformands udtalelser latterlige, samt en episode hvor han fejlagtigt hævdede at have mødt den danske ambassadør.

DR afdækker, at der i 2024 blev målt for høje cyanidkoncentrationer i pumpevand fra Lynetteholm fire gange. Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) vil sætte projektet på pause og stramme kontrollen, men kritiseres af Socialdemokratiets Pernille Rosenkrantz-Theil for at have hemmeligholdt oplysningerne. By og Havn forklarer den sene underretning med en aflæsningsfejl og afviser væsentlig påvirkning af havmiljøet.

Artiklen handler om, at der sidste år blev målt for høje koncentrationer af cyanid i vand pumpet fra Lynetteholm ud i Øresund. Sagen er blevet et tema i valgkampen i København, hvor Socialdemokratiets overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil beskylder miljø- og teknikborgmester Line Barfod (EL) for at have hemmeligholdt oplysningerne. Barfod afviser og kalder S's angreb desperate, mens Alternativet og Enhedslisten vil sætte Lynetteholm på pause.

DR fortæller, at der gennem flere måneder i 2024 blev målt for høje koncentrationer af cyanid i vand, der blev pumpet ud i Øresund fra byggeriet af Lynetteholm. By og Havn kan ikke med sikkerhed sige, hvor cyaniden stammer fra, og peger i en rapport til Københavns Kommune på havbunden som den mest sandsynlige forklaring. Flere forskere efterlyser bedre kontrol og oplysning, mens kommunen som tilsynsmyndighed ikke har undersøgt sagen nærmere.

DR fortæller, at selskabet By og Havn i ni måneder undlod at orientere Københavns Kommune om for høje cyanidudledninger fra byggeriet af Lynetteholm. Årsagen var ifølge selskabet en aflæsningsfejl, hvor mikrogram blev forvekslet med milligram. Kommunen og to juraeksperter vurderer, at det er i strid med miljøtilladelsens krav om straks at underrette tilsynsmyndigheden.

DR afdækker, at der i 2024 blev målt cyanid over miljøtilladelsens grænseværdi i vand, der blev pumpet fra byggeriet af Lynetteholm ud i Øresund. Fire ud af ti stikprøver lå over grænsen på 10 mikrogram per liter, med op til 17 mikrogram. By og Havn og Københavns Kommune understreger, at udledningen ikke har været til fare for miljø eller mennesker.

Datatilsynet har åbnet en sag mod Region Hovedstaden for at undersøge, om regionen har overholdt databeskyttelsesreglerne i et stort AI-forskningsprojekt. Projektet bruger oplysninger fra 3,65 millioner danskeres sygehusjournaler, og ifølge DR's research er den krævede konsekvensanalyse ikke lavet. Regionen skal svare Datatilsynet senest 16. september.

DR afdækker, at transportselskabet SCT har kørt næsten dobbelt så meget jord ud på marker ved Vesterbygaard ved Kalundborg, som Kalundborg Kommune har tilladt, og at markerne er hævet mere end de tilladte 0,5 meter. SCT erkender nu over for kommunen, at tilladelsen er overskredet, efter selskabet i foråret afviste kritik. Kommunen kræver yderligere dokumentation og kan kræve jorden fjernet.

DR har undersøgt, hvordan Region Hovedstaden har håndteret datasikkerheden i et stort forskningsprojekt, hvor en forsker har fået adgang til oplysninger fra 3,65 millioner danskeres sygehusjournaler. Flere eksperter vurderer, at regionen skulle have lavet en konsekvensanalyse af risikoen, inden projektet startede. Regionens koncerndirektør erkender i bagklogskabens lys, at analysen burde være lavet, men mener ikke, at regionen har brudt reglerne.

DR beskriver et stort forskningsprojekt i Region Hovedstaden, hvor en forsker med AI analyserer journaloplysninger fra 350.000 psykiatriske patienter. En patient og en jurist mener, at patienter burde have haft mulighed for at sige nej, mens regionens koncerndirektør forsvarer registerforskningen uden samtykke.

DR beskriver et forskningsprojekt under Region Hovedstadens Psykiatri, hvor en professor har fået tilladelse til at bruge oplysninger fra 3,65 millioner danskeres sygehusjournaler til AI-forskning uden borgernes samtykke. To juridiske eksperter kritiserer, at borgerne ikke er blevet oplyst, mens regionens koncerndirektør forsvarer projektet med, at alle regler er fulgt og data pseudonymiseret.

Artiklen refererer et samråd i Folketinget, hvor miljøminister Magnus Heunicke (S) blev spurgt, hvorfor anbefalinger om strammere regler for jordflytning blev liggende i Miljøministeriet i tre år uden handling. Flere oppositionsordførere mener ikke, at ministeren gav fyldestgørende svar, og Enhedslisten overvejer at kræve endnu et samråd. Heunicke beklagede forløbet og lovede at levere en tidslinje til ordførerne.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) præsenterer et nyt offentligt it-system, der skal gøre det sværere at snyde med jordflytninger på tværs af kommunegrænser. Regeringen har sammen med KL og Danske Regioner afsat 17 millioner kroner over tre år, men det er endnu uklart, hvordan systemet skal skrues sammen og hvornår det står færdigt. Nyheden kommer samme dag, hvor samtlige oppositionspartier har kaldt ministeren i samråd om Miljøministeriets tre år lange passivitet i en advarsel om jordområdet.

Samtlige oppositionspartier i Folketingets miljø- og fødevareudvalg kræver, at miljøminister Magnus Heunicke (S) straks indkalder til forhandlinger om regler for jordflytninger. Baggrunden er DR's afdækning af, at Miljøministeriet i tre år har haft anbefalinger fra Erhvervslivets EU- og Regelforum liggende uden at handle på dem. Heunicke erkender, at der skulle have været ryddet op tidligere, og vil nu indkalde til forhandlinger.

DR fortæller, at Miljøministeriet fra 2021 til 2024 ikke handlede på Erhvervslivets EU- og Regelforums anbefalinger om skærpede regler for jordflytninger, selvom regeringen er forpligtet til at følge op. Både Dansk Industri og Miljøministeriets egen analyse vurderer, at forslagene kunne have løst nogle af problemerne. Miljøminister Magnus Heunicke erkender, at man ikke har taget området alvorligt nok, og varsler et forslagskatalog inden sommer.

Flere partier på Christiansborg kræver strammere regler for, at landmænd kan modtage overskudsjord fra byggepladser. Baggrunden er DR-historier om to sjællandske marker, hvor der ifølge eksperter er kørt mere jord ud, end kommunerne har tilladt. Enhedslisten og SF vil fjerne det økonomiske incitament, De Konservative vil have en redegørelse fra miljøministeren, og ministeren varsler et katalog med forslag før sommeren.

Artiklen handler om en jordsag ved herregården Vesterbygaard i Kalundborg Kommune, hvor transportvirksomheden SCT har kørt omkring 350.000 ton jord ud på marker. Kommunen mangler stadig den droneopmåling, som SCT skulle have sendt senest et halvt år efter afslutningen, og en opmåling DR har fået lavet, viser ifølge eksperter, at markerne er hævet mere end tilladt. SCT afviser kritikken og mener ikke, at projektet er færdigmeldt.

DR har ved at sammenligne en højdemodel fra 2019 med en droneopmåling fra oktober 2024 fundet, at transportfirmaet SCT har kørt op til tre meter jord på markerne ved Vesterbygaard nær Jerslev, selvom tilladelsen kun lød på en halv meter. Nabo Casper Sørensen har i årevis klaget til Kalundborg Kommune over de mange lastbiler. SCT afviser kritikken, og kommunen vil ikke forholde sig til den konkrete sag.