Se selv – alle artiklerne

Op mod 212 borgere i Korsør, der har fået PFOS i kroppen via kød fra køer på en forurenet eng, forbereder et gruppesøgsmål mod Slagelse Kommune. Kommunen vil sætte advokater på sagen, og en professor i miljøret vurderer, at ansvaret er svært at fastslå. Sagen vil i givet fald være den første af sin slags i Danmark.

Artiklen beskriver, hvordan stigende priser på gas, el og brændstof rammer kommunernes budgetter. I Svendborg Kommune ventes en merudgift på 6,5 millioner kroner til naturgas og samlede besparelser på 25 millioner kroner, mens Middelfart Kommune regner med cirka 3 millioner kroner i ekstraudgift. Borgmestre og Skolelederforeningen frygter, at besparelserne vil gå ud over velfærden og antallet af hænder i skoler og ældrepleje.

DR har spurgt otte forsikringsselskaber, hvordan de dækker skader opstået i forbindelse med graviditet og fødsel, og svarene viser store forskelle. Flere selskaber fastholder, at en fødsel ikke er en pludselig hændelse og derfor ikke er omfattet af ulykkesforsikringen, mens andre har ændret betingelser efter Ligebehandlingsnævnets afgørelse. Artiklen fortæller historien gennem Mie Ehlers Falch, der fik afslag på sin méngradsanmeldelse.

Fiskeriminister Rasmus Prehn (S) indfører kameraovervågning på cirka 100 trawlere, der fanger jomfruhummere i Kattegat, for at beskytte den pressede torskebestand. Danmarks Fiskeriforening kalder beslutningen en hån og betvivler, at bifangsten af torsk er et stort problem, mens Danmarks Naturfredningsforening bakker op. Beslutningen bygger på en forsøgsordning med 12 kuttere og tal fra DTU Aqua.

Artiklen portrætterer den danske it-virksomhed Livatek, hvis stifter Jesper Lindholt har 60 ukrainske medarbejdere. Efter Ruslands invasion er en del af medarbejderne flygtet til Lviv eller et skiresort, nogle er fanget i Kharkiv, og tre har meldt sig til krigen. Virksomheden forsøger at opretholde arbejdet remote fra Danmark.

Regeringen (S) opretter en forsøgsordning på 130 millioner kroner, som 10 mellemstore byer kan søge til at genoplive deres bymidter. Artiklen tager udgangspunkt i Hjallerup i Nordjylland, hvor en butiksejer håber på midler, og lader en byforsker og en fremtidsforsker forklare, hvorfor bymidterne skal gentænkes.

Artiklen beskriver, hvordan tusindvis af lyntest-podere skal finde nye job, når lyntestcentrene lukker senest 6. marts 2022. Den gennemgår en række brancher, der mangler arbejdskraft og gerne vil ansætte poderne: hjemmepleje, dagligvarehandel, lager og restaurationsbranchen. Desuden anbefaler en uddannelsesdirektør, at poderne i stedet tager en faglig uddannelse.

Artiklen handler om, at nedskaleringen af lyntest betyder, at flere tusinde podere mister deres job. En af dem er Line Lasborg fra Nordjylland, og arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard vurderer, at poderne er usædvanligt godt stillet på et arbejdsmarked med historisk stor mangel på arbejdskraft.

Artiklen fortæller om en anonymt navngivet veterinærtekniker, Jesper, ansat i Fødevarestyrelsen, der under minkhåndteringen i efteråret 2020 modtog op mod 150 opkald dagligt fra minkavlere, herunder dødstrusler. Han er nu sygemeldt med tegn på PTSD. Fødevarestyrelsen har registreret 45 arbejdsskadesager relateret til minkhåndteringen, og styrelsens direktør beklager forløbet.

DR beskriver, hvordan ansatte i Fødevarestyrelsen under minkaflivningen i efteråret 2020 har anmeldt psykiske arbejdsskader som stress, depression og PTSD. En anonym ansat fortæller om trusler og pres fra minkavlere, og Fødevarestyrelsens direktør erkender, at der har været for mange sager om psykiske arbejdsskader.

DR har gennem en aktindsigt i Arbejdstilsynets høringssvar fået dokumenteret, at fødeafdelingen på Herlev Hospital dagligt udskyder igangsættelser af fødsler og jævnligt sætter igangsatte fødsler på pause på grund af jordemodermangel. En fødende og en jordemoder fortæller om konsekvenserne, og en professor vurderer, at der er risiko for barnet, når retningslinjerne ikke følges. Hospitalets vicedirektør siger, at udskydelser kun sker efter en klinisk vurdering af, hvad der er forsvarligt.

Artiklen handler om, at Den Danske Naturfond har opkøbt Lerbjerg Skov i Lejre Kommune med hjælp fra private skovbeviser. Antallet af solgte skovbeviser er steget fra 331 i 2017 til 8.460 sidste år. En biolog fra Aarhus Universitet kalder opkøb og beskyttelse af naturområder den rigtige strategi, men efterlyser politisk prioritering.

Artiklen handler om, at det i seks kommuner ikke er lykkedes en borgmester at genvinde borgmesterposten siden kommunalreformen i 2007. Tre siddende borgmestre i Faaborg-Midtfyn, Kerteminde og Gribskov fortæller, at de tror på genvalg. Valgforsker Ulrik Kjær forklarer, at kommunerne har en jævn politisk balance, og at der findes en såkaldt borgmestereffekt.

Artiklen er en quiz om kvinder i kommunalpolitik, ledsaget af en kort tekst. Den oplyser, at 34 procent af kandidaterne til kommunalvalget er kvinder mod 31,8 procent ved seneste valg, og at 14 af landets borgmestre er kvinder. Partiforsker Karina Kosiara-Pedersen forklarer den skæve kønsfordeling med partiernes rekrutteringsstrategi og chikane mod kvinder i politik.

Artiklen besvarer ti spørgsmål om kommunal- og regionalvalget 16. november 2021, som borgere i Aalborg Storcenter har stillet. To valgforskere fra Syddansk Universitet, Ulrik Kjær og Klaus Pedersen, giver svar på spørgsmål om borgmesterperioder, valgafholdelse, velfærd, regionsrådets arbejde og brevstemming.

Artiklen beskriver, hvordan Birthe Lona Petersen i Grenå har fået oversvømmet sit hus tre gange og holder sig vågen om natten ved udsigt til høj vandstand. Kystdirektoratets chefkonsulent forklarer årsagerne til stigende havvandstande, og lokale byrådspolitikere giver deres bud på, hvordan Grenå skal klimasikres. Norddjurs Kommune skal senest i december 2022 præsentere en plan.

Artiklen er et overblik op til regionsrådsvalget i Region Midtjylland, hvor spidskandidaterne svarer på, hvordan de vil løse social ulighed i sundhed. Seniorforsker Finn Breinholt fra Defactum siger, at uligheden har været svær at knække. Kandidaterne foreslår blandt andet flere socialsygeplejersker, fondsmidler, bedre visitation og mere differentieret behandling.