DR20. maj 2022ForsvarsforbeholdetAstrid Ildor, Grafik: Diede Linnet Van De Mosselaar

Særudstilling om 50 års EU-valgplakater frem mod folkeafstemningen 1. juni

Artiklen besøger en særudstilling om EU-valgplakater gennem 50 år i Den Gamle By i Aarhus sammen med en brandingekspert og en professor i statskundskab. De to eksperter vurderer, hvordan ja- og nej-plakater har ændret sig frem mod folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet 1. juni. Artiklen slutter med, at valgplakater især fungerer som huskeseddel for vælgerne.

Titel og resumé er skrevet af Pressetjek. Den oprindelige rubrik står hos DR.

Læs artiklen hos DR

Dommen

Sikkerhed: Høj

Ingen hældning

−5 gavner venstrefløjen0gavner højrefløjen +5

Artiklen er et nøgternt referat af en museumsudstilling og eksperternes vurderinger af valgplakater gennem 50 år. Partierne nævnes kun som afsendere eller historiske referencer uden journalistens vurdering, og der er ingen kildevalg i en partipolitisk strid. Derfor ingen indikatorer og ingen hældning.

Balance: Ikke relevant0 gyldige tegnVinkel: NyhedsreferatDagsorden: Begivenhed eller ulykke

Aktører

Navn	Type	Parti	Vægt
Carsten Herholdt · The Brand Agency	Ekspert eller forsker	–	Hovedkilde
Derek Beach · Aarhus Universitet	Ekspert eller forsker	–	Hovedkilde
Thomas Bloch Ravn · Den Gamle By	Andet	–	Citeret
Enhedslisten	Parti	Enhedslisten	Omtalt
SF – Socialistisk Folkeparti	Parti	SF – Socialistisk Folkeparti	Omtalt
Dansk Folkeparti	Parti	Dansk Folkeparti	Omtalt

Fakta i artiklen

Danmark skal til folkeafstemning om forsvarsforbeholdet 1. juni, og det er niende gang, danskerne stemmer ja eller nej til Danmarks EU-engagement.
Den Gamle By i Aarhus har en særudstilling om EU-valgplakater fra de seneste 50 år.
Brandingekspert Carsten Herholdt fra The Brand Agency og professor Derek Beach deltager i gennemgangen af plakaterne.
Plakaten fra 1972 viste piger i sommerkjoler på cykel uden et tydeligt ja eller nej.
Derek Beach siger, at argumentet om tabt selvbestemmelse stadig bruges i dag, og at plakaten fra 1972 næsten fremstår som en DF-kampagne.
Plakaten fra 1992 brugte Holger K. Nielsen som frontfigur og var præget af fodbold-EM-eufori.
Ifølge Thomas Bloch Ravn er der en overvægt af nej-plakater på udstillingen, fordi modstandsfortællinger har mere saft og kraft.
Derek Beachs forskning tyder på, at det er nemmere at overbevise tvivlere om at stemme imod.
Carsten Herholdt vurderer, at en plakat fra 1998 om kønsidentitet og kropsidealer ikke ville fungere i dag.
Derek Beach mener, at Enhedslistens aktuelle plakat er en klassisker, og at valgplakater mest fungerer som huskeseddel.

Særudstilling om 50 års EU-valgplakater frem mod folkeafstemningen 1. juni

Titel og resumé er skrevet af Pressetjek. Den oprindelige rubrik står hos DR.

Læs artiklen hos DR

Aktører

Navn	Type	Parti	Vægt
Carsten Herholdt · The Brand Agency	Ekspert eller forsker	–	Hovedkilde
Derek Beach · Aarhus Universitet	Ekspert eller forsker	–	Hovedkilde
Thomas Bloch Ravn · Den Gamle By	Andet	–	Citeret
Enhedslisten	Parti	Enhedslisten	Omtalt
SF – Socialistisk Folkeparti	Parti	SF – Socialistisk Folkeparti	Omtalt
Dansk Folkeparti	Parti	Dansk Folkeparti	Omtalt

Fakta i artiklen

Danmark skal til folkeafstemning om forsvarsforbeholdet 1. juni, og det er niende gang, danskerne stemmer ja eller nej til Danmarks EU-engagement.

Den Gamle By i Aarhus har en særudstilling om EU-valgplakater fra de seneste 50 år.

Brandingekspert Carsten Herholdt fra The Brand Agency og professor Derek Beach deltager i gennemgangen af plakaterne.

Plakaten fra 1972 viste piger i sommerkjoler på cykel uden et tydeligt ja eller nej.

Derek Beach siger, at argumentet om tabt selvbestemmelse stadig bruges i dag, og at plakaten fra 1972 næsten fremstår som en DF-kampagne.

Plakaten fra 1992 brugte Holger K. Nielsen som frontfigur og var præget af fodbold-EM-eufori.

Ifølge Thomas Bloch Ravn er der en overvægt af nej-plakater på udstillingen, fordi modstandsfortællinger har mere saft og kraft.

Derek Beachs forskning tyder på, at det er nemmere at overbevise tvivlere om at stemme imod.

Carsten Herholdt vurderer, at en plakat fra 1998 om kønsidentitet og kropsidealer ikke ville fungere i dag.

Derek Beach mener, at Enhedslistens aktuelle plakat er en klassisker, og at valgplakater mest fungerer som huskeseddel.