Danske Bank strammede for to år siden sin klimapolitik, men har fortsat investeringer for 2,8 milliarder kroner i olieselskaberne TotalEnergies, BP og ENI, som leder efter ny olie og gas. Mellemfolkeligt Samvirke og to eksperter vurderer, at banken bryder sin egen klimapolitik, mens Danske Bank afviser og henviser til aktivt ejerskab og energisikkerhed.
Artiklen beskriver optakten til forhandlingerne på Christiansborg om et nationalt sprøjteforbud i sårbare grundvandsdannende områder, som dækker cirka 160.000 hektar. Den stiller en bekymret vandværksformand og en bekymret landmand over for hinanden og gengiver regeringens kompensationslinje, en professor i miljøret og Liberal Alliances krav om erstatning.
Ingen hældningKlima, energi og miljøLiberal Alliance
Klimarådet vurderer, at regeringens fremskrivning af klimapolitikken er for optimistisk, og at Danmark med den nuværende kurs vil reducere 200.000 ton CO2 for lidt i 2030 i forhold til 70-procentmålet. Rådet peger på, at Klimaministeriet har regnet på 2030 alene i stedet for klimalovens treårssnit, og at flere klimatiltag leverer mindre end forventet. Concito og Rådet for Grøn Omstilling er enige, mens den nye klimaminister Samira Nawa (R) afviser interview og sender et skriftligt svar.
Ingen hældningKlima, energi og miljøRadikale Venstre
Danmarks regering har offentliggjort en ny klimaprognose, der viser, at 2030-målet kun nås med nød og næppe. Konservatives og Alternativets klimaordførere kritiserer prognosen og efterlyser en mere ambitiøs klimapolitik fra en kommende regering. Artiklen nævner også Rigsrevisionens kritik af Energinets forsinkede elnetudbygning og en Energistyrelsesrapport om stigende forbrugsbaseret CO2-aftryk.
Ingen hældningKlima, energi og miljøDet Konservative FolkepartiAlternativet
Statens udbud på 28 milliarder kroner til CO2-fangst og -lagring er afgjort med Aalborg Portland som eneste vinder. Projektet ventes at lagre 1,25 millioner ton CO2 årligt fra 2030, hvilket er under statens mål på 2,3 millioner ton. Concito og interesseorganisationer peger på, at teknologien er dyrere end ventet, og at der mangler lagringskapacitet og enklere udbud.
Ingen hældningKlima, energi og miljø
DR21. mar. 2026Folketingsvalg 2026Filip Knaack Kirkegaard
DR's klimaanalytiker peger på tre grønne stridsspørgsmål, der venter det kommende Folketing: beskyttelse af drikkevand, klimamål og havmiljø/kvælstof. Analysen gennemgår partiernes uenighed om sprøjteforbud og lokale forbud, Klimarådets kritik af 2030-målet og eksperters vurdering af, at kvælstofkravene er utilstrækkelige. Klimatilpasning nævnes som et emne, der kan komme til at fylde mere.
Ingen hældningKlima, energi og miljøSocialdemokratietModeraterneVenstre
En analyse fra miljøorganisationen Transport & Environment viser, at gennemsnitsprisen på elbiler i Europa faldt fire procent sidste år. Ifølge organisationen skyldes faldet, at bilproducenterne nu satser på mindre elbiler under pres fra EU's klimakrav. Organisationen advarer mod EU-Kommissionens forslag om at slække på de fremtidige klimakrav.
Artiklen handler om, hvordan optøende permafrost i Rusland skaber problemer for infrastruktur som jernbaner og rørledninger. En russisk ekspert, Vladimir Slobodyan, fortæller om konsekvenserne og om, hvordan man køler jorden omkring jernbanebroer for at stabilisere den. Artiklen nævner også, at permafrosten frigiver klimagasser, og at forskning peger på øget metanudledning.
Mærsk har svært ved at sælge grøn transport til sine kunder, og kun 460 kunder køber klimagevinster. Topchef Vincent Clerc peger på inflation og stigende priser som årsag. Artiklen beskriver også, at USA har udsat en global klimaskat i FN's søfartsorganisation, og at erhvervsminister Morten Bødskov (S) arbejder for en aftale.
Energistyrelsen oplyser, at kun to virksomheder har budt på statens klimapulje på 28,7 milliarder kroner til CO2-fangst og -lagring over 15 år. Tidligere har flere virksomheder droppet at søge puljen, og kun Aalborg Portland var længe tilbage. Concito vurderer, at der maksimalt kan hentes 1,9 millioner ton CO2-reduktioner mod regeringens forventning om 2,3 millioner ton til 2030-målet.
DR's klimaanalytiker gennemgår tre resultater fra klimatopmødet COP30 i Belém: at fossil energi kun nævnes indirekte via Dubai-aftalen, at beløbet til klimatilpasning tredobles, og at der ikke kom nye tiltag mod afskovning, men en ny skovfond. Klimaminister Lars Aagaard havde håbet på en mere ambitiøs aftale, og oprindelige folk er skuffede.
DR's klimaanalytiker beskriver fra klimatopmødet COP30 i Belém, hvordan en reception i den danske pavillon tømtes, da EU-energikommissær Dan Jørgensen meldte afbud. Artiklen bruger episoden til at illustrere, at klimatopmøder i høj grad handler om at møde magtfulde personer, og nævner både kritik af lobbyisme og et eksempel på en virksomhed, der bruger topmødet til at skabe kontakter.
DR's klimaanalytiker gennemgår EU's nye 2040-klimaaftale, som den danske klimaminister Lars Aagaard stod i spidsen for. Aftalen rummer en reduktion på 90 procent, hvoraf fem procentpoint kan hentes via internationale klimakreditter. Artiklen peger på tre udfordringer: klimakreditter, lempede afgifter på benzin og varme samt EU's forhold til omverdenen.
Artiklen beskriver, at forhandlingerne i FN's søfartsorganisation om verdens første globale klimaskat for søfarten er blevet udskudt i London. USA modarbejder skatten og har foreslået en godkendelsesmodel i 72 lande samt angiveligt truet lande med økonomisk straf, mens EU og miljøorganisationen Transport & Environment kritiserer forslagene. Afstemningen skal efter planen finde sted fredag.
Artiklen forklarer, hvordan skyer påvirker Jordens klima, og at færre lavthængende skyer samlet set virker opvarmende. Den gennemgår sammenhængen mellem luftforurening og skydannelse og præsenterer klimaforsker James E. Hansens syn på, at FN's klimapanel har undervurderet skyernes betydning.
Artiklen handler om, at der er kommet færre skyer på himlen, hvilket ifølge data fra EU's klimatjeneste Copernicus og danske målinger af solskinstimer bidrager til den globale opvarmning. Den amerikanske klimaforsker James E. Hansen mener, at FN's Klimapanel undervurderer opvarmningen og peger på en kurs mod 4,5 graders temperaturstigning. Danske forskere fra DMI og Københavns Universitet forholder sig til Hansens hypotese med både bekymring og forbehold.
EU's klimaråd (ESABCC) advarer i et notat mod at udvande EU's 2040-klimamål ved at gøre det muligt at købe klimakreditter i udlandet. Klimarådets formand Ottmar Edenhofer og næstforkvinde Jette Bredahl Jacobsen siger, at et mål under 90 procents reduktion gør det svært at nå klimaneutralitet i 2050. Klimaminister Lars Aagaard (M) vil ikke svare på, om udenlandske kreditter skal tælle med, med henvisning til det danske EU-formandskab.
DR's klimaanalytiker gennemgår FN-landenes vedtagelse på COP29 af et nyt globalt system for handel med klimakreditter. Analysen forklarer, at fattige lande især har ønsket systemet for at tjene penge til klimatiltag, men at det er kontroversielt på grund af tidligere svindel og huller i dokumentationen. Danmark vil ifølge klimaloven ikke bruge klimakreditter til at nå sine klimamål.