DR4. aug. 2025KlimaFilip Knaack Kirkegaard

Forklaring på skyers klimaeffekt og færre skyer

Artiklen forklarer, hvordan skyer påvirker Jordens klima, og at færre lavthængende skyer samlet set virker opvarmende. Den gennemgår sammenhængen mellem luftforurening og skydannelse og præsenterer klimaforsker James E. Hansens syn på, at FN's klimapanel har undervurderet skyernes betydning.

Titel og resumé er skrevet af Pressetjek. Den oprindelige rubrik står hos DR.

Læs artiklen hos DR

Dommen

Sikkerhed: Høj

Ingen hældning

−5 gavner venstrefløjen0gavner højrefløjen +5

Artiklen er en faglig forklaring om skyers klimaeffekt uden dansk partipolitisk strid. Den gengiver James E. Hansens synspunkt og nævner hans eget forbehold om, at der kræves mere forskning. Der er ingen indikatorer på politisk slagside.

Balance: Overvejende balanceret0 gyldige tegnVinkel: NyhedsreferatDagsorden: Rapport eller undersøgelse

Det, der mangler

Andre klimaforskeres eller FN's klimapanels vurdering af, hvor stor skyernes rolle er, bringes ikke.

Aktører

Navn	Type	Parti	Vægt	Fremstilling
James E. Hansen	Ekspert eller forsker	–	Hovedkilde	0
FN's klimapanel · FN's klimapanel	Myndighed	–	Omtalt	0

Fakta i artiklen

Skyer har to modsatrettede effekter: lavthængende skyer køler Jorden ved at reflektere sollys, mens højtliggende skyer som flykondensstriber samlet set varmer mere, end de køler.
Ifølge artiklen er det samlet set dårligt for klimaet, når der kommer færre lavthængende skyer.
I Europa og Danmark steg antallet af skyer i takt med industrialiseringen i 1900-tallet frem mod 1980'erne på grund af luftforurening.
Renere luft og miljøkrav til industrien har de seneste årtier ført til færre skyer og flere solskinstimer i Europa.
Luftforureningen har ifølge artiklen maskeret noget af drivhusgassernes opvarmende effekt, hvilket er en af forklaringerne på, at Europa er blevet opvarmet mere end mange andre steder.
Den samme udvikling er set i Kina med nogle årtiers forsinkelse.
Klimaforsker James E. Hansen mener, at FN's klimapanel har undervurderet skyernes betydning for den globale opvarmning.
Hansen peger på, at FN's miljøkrav til skibsfarten for fem år siden fjernede en stor del af svovlforureningen og dermed menneskeskabte skyer over oceanerne.
Hans anden tese er, at klimaforandringerne i sig selv ændrer vejrsystemerne og dermed skydækket.
Hansen anerkender, at der kræves mere forskning for at fastslå præcis sammenhæng mellem klimaforandringer og skydække.

Forklaring på skyers klimaeffekt og færre skyer

Titel og resumé er skrevet af Pressetjek. Den oprindelige rubrik står hos DR.

Læs artiklen hos DR

Navn

Type

Parti

Vægt

Fremstilling

James E. Hansen

Ekspert eller forsker

–

Hovedkilde

FN's klimapanel · FN's klimapanel

Myndighed

–

Omtalt

Fakta i artiklen

Skyer har to modsatrettede effekter: lavthængende skyer køler Jorden ved at reflektere sollys, mens højtliggende skyer som flykondensstriber samlet set varmer mere, end de køler.

Ifølge artiklen er det samlet set dårligt for klimaet, når der kommer færre lavthængende skyer.

I Europa og Danmark steg antallet af skyer i takt med industrialiseringen i 1900-tallet frem mod 1980'erne på grund af luftforurening.

Renere luft og miljøkrav til industrien har de seneste årtier ført til færre skyer og flere solskinstimer i Europa.

Luftforureningen har ifølge artiklen maskeret noget af drivhusgassernes opvarmende effekt, hvilket er en af forklaringerne på, at Europa er blevet opvarmet mere end mange andre steder.

Den samme udvikling er set i Kina med nogle årtiers forsinkelse.

Klimaforsker James E. Hansen mener, at FN's klimapanel har undervurderet skyernes betydning for den globale opvarmning.

Hansen peger på, at FN's miljøkrav til skibsfarten for fem år siden fjernede en stor del af svovlforureningen og dermed menneskeskabte skyer over oceanerne.

Hans anden tese er, at klimaforandringerne i sig selv ændrer vejrsystemerne og dermed skydækket.

Hansen anerkender, at der kræves mere forskning for at fastslå præcis sammenhæng mellem klimaforandringer og skydække.