Søg i alle analyserede artikler fra DR og TV 2. Titlerne er vores egne – hver artikel har sin dom, begrundelsen og citaterne bag.
Artiklen beskriver brugen af AI-baserede kameraer på et plejehjem i Næstved, hvor systemet overvåger beboernes bevægelser og åndedræt. Ældre Sagen advarer mod, at teknologien kan føre til kølig overvågning frem for kærlig omsorg, mens Næstved Kommune forsvarer brugen. Regeringen vil udrulle AI bredt i det offentlige og frigøre 30.000 årsværk over ti år.
Artiklen beskriver, hvordan Næstved Kommune har taget AI-baserede kameraer i brug på plejehjem for at overvåge beboerne og give personalet hurtigere hjælp. Erfaringerne beskrives som gode af kommunens distriktschef og en SOSU-elev, og Ældreministeriet varsler en strategi og et lovforslag om velfærdsteknologi i ældreplejen.
Artiklen beskriver, hvordan Høje Taastrup Kommune forbereder sig på regeringens aftale med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner om at udrulle tre typer AI-løsninger i det offentlige, især på beskæftigelsesområdet. Chefkonsulent Ditte Fullana fortæller, at kommunen har gode erfaringer med AI-genererede mødereferater, men understreger, at medarbejderne skal lære at spotte fejl, og at borgerne skal orienteres. Regeringen, kommunerne og regionerne har afsat 266,7 millioner kroner over fire år til planerne.
Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner vil fra næste år rulle AI i stor skala ud i det offentlige, særligt tre typer løsninger til referater, sagsbehandling og patientjournaler. Der er afsat 266,7 millioner kroner over fire år. Fagforeningerne Dansk Socialrådgiverforening og FOA er positive, men understreger, at frigjorte ressourcer ikke må føre til fyringer.
Datatilsynet har åbnet en sag mod Region Hovedstaden for at undersøge, om regionen har overholdt databeskyttelsesreglerne i et stort AI-forskningsprojekt. Projektet bruger oplysninger fra 3,65 millioner danskeres sygehusjournaler, og ifølge DR's research er den krævede konsekvensanalyse ikke lavet. Regionen skal svare Datatilsynet senest 16. september.
DR har undersøgt, hvordan Region Hovedstaden har håndteret datasikkerheden i et stort forskningsprojekt, hvor en forsker har fået adgang til oplysninger fra 3,65 millioner danskeres sygehusjournaler. Flere eksperter vurderer, at regionen skulle have lavet en konsekvensanalyse af risikoen, inden projektet startede. Regionens koncerndirektør erkender i bagklogskabens lys, at analysen burde være lavet, men mener ikke, at regionen har brudt reglerne.
DR's research viser, at alle fem regioner har godkendt forskningsprojekter, hvor pseudonymiserede oplysninger fra sygehusjournaler bruges til AI-forskning. Artiklen gennemgår eksempler fra hver region, herunder et projekt med journaler fra 3,65 millioner danskere, som kun Region Hovedstaden har godkendt. Juridiske eksperter kritiserer, at patienterne ikke bliver oplyst om projekterne, og Danske Regioner vurderer nu fortolkningen af databeskyttelsesreglerne.
Region Hovedstaden har givet en forsker tilladelse til at bruge pseudonymiserede oplysninger fra 3,6 millioner danskeres sygehusjournaler i et AI-forskningsprojekt om psykiatrisk behandling. Foreløbig er data fra 350.000 psykiatriske patienter udleveret. Eksperter kritiserer, at de berørte danskere ikke er blevet oplyst om det. Artiklen indeholder en test, hvor læseren kan se, om egen journal er omfattet.
DR beskriver et stort forskningsprojekt i Region Hovedstaden, hvor en forsker med AI analyserer journaloplysninger fra 350.000 psykiatriske patienter. En patient og en jurist mener, at patienter burde have haft mulighed for at sige nej, mens regionens koncerndirektør forsvarer registerforskningen uden samtykke.
DR beskriver et forskningsprojekt under Region Hovedstadens Psykiatri, hvor en professor har fået tilladelse til at bruge oplysninger fra 3,65 millioner danskeres sygehusjournaler til AI-forskning uden borgernes samtykke. To juridiske eksperter kritiserer, at borgerne ikke er blevet oplyst, mens regionens koncerndirektør forsvarer projektet med, at alle regler er fulgt og data pseudonymiseret.
EU's forordning om det Europæiske Sundhedsdataområde trådte i kraft i marts og giver private medicinalfirmaer i hele EU samme adgang som offentlige forskere til danskernes sundhedsdata. En Epinion-rundspørge for DR viser, at 54 procent af danskerne er imod. Danske Patienter og Lægeforeningen er bekymrede for borgernes tillid, mens Lægemiddelindustriforeningen mener, at bekymringerne vil forsvinde med mere viden.
Artiklen forklarer en ny EU-forordning om det Europæiske Sundhedsdataområde (EHDS), der fra 2029 skal gøre det muligt at udveksle patientoplysninger og indløse recepter på tværs af EU-lande. Danmark stemte imod forordningen på grund af omkostningerne, men regeringen bakker op om at fremme deling af sundhedsdata. En professor, en kroniker og Danske Patienter vurderer muligheder og bekymringer, og Sundhedsministeriet oplyser, at det ikke har været muligt at få et interview med ministeren.
140.000 danskere har fået brev i e-boks om, at deres genetiske oplysninger indgår i forskningsprojektet iPsych på Aarhus Universitet. Projektet fik i 2012 dispensation til at bruge rester af hæl-blodprøver fra nyfødte, men ville ikke blive godkendt efter nutidige regler. En af deltagerne, Camilla Fosbæk, er utilfreds med ikke at være blevet spurgt og overvejer at trække sine data ud.
Aarhus Universitet sender besked i e-boks til 140.000 danskere, hvis gener er blevet kortlagt i det psykiatriske forskningsprojekt iPsych uden deres forudgående samtykke. Forskerne fik i sin tid tilladelse fra en videnskabsetisk komité til at bruge rester af hælblodprøver fra nyfødte. Deltagerne får nu mulighed for at frabede sig at indgå i forskningen fremover.
DTU og supercomputeren GenomeDK på Aarhus Universitet advarer i et brev til Folketinget mod regeringens lovforslag om en ny national it-platform for sundhedsdata. De mener, at et stort statsligt system er unødvendigt, dyrt og kan forsinke forskningen. Danske Patienter foreslår, at Danmarks Statistik overtager indgangen til sundhedsdata, mens sundhedsminister Sophie Løhde kalder kritikken en faglig debat.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der samler adgangen til danskernes sundhedsdata i én national it-platform, hvor en ny supercomputer på Statens Serum Institut får en central rolle. Forskeren Ulrik Lassen og Danske Patienter og Lægeforeningen er positive, men patientorganisationen og lægerne opfordrer til mere transparens og klarere grænser for dataadgang. Sundhedsminister Sophie Løhde har ikke svaret på Danske Patienters kritik.
DR beskriver, at forskningsleder Preben Bo Mortensen i en ansøgning til Sundhedsdatastyrelsen i 2019 oplyste, at iPsych-projektet havde en etisk rådgivningsgruppe, selvom planen var droppet. En professor i forvaltningsret vurderer, at der objektivt er tale om brud på sandhedspligten, og forskningslederen beklager fejlen. Sundhedsdatastyrelsen oplyser, at oplysningen ikke havde betydning for behandlingen af ansøgningen.
Den videnskabsetiske komité i Region Midtjylland har vurderet, at forskernes brug af genetiske data fra hælblodprøver til at undersøge sammenhæng mellem gener og valgdeltagelse var inden for iPsych-projektets godkendelse. Komitéen kritiserer samtidig forskningsleder Preben Bo Mortensen for ikke at have oplyst, at en lovet etisk rådgivningsgruppe aldrig blev nedsat. Eksperter mener fortsat, at de 140.000 danskere er dårligt beskyttede.