Se selv – alle artiklerne

Artiklen handler om, at den danske regering i sit nye regeringsgrundlag vil investere i boliger og infrastruktur i Grønland for at udvikle det grønlandske samfund. Grønland hjemtog boligområdet i 1987, og flere af selvstyrets udlejningsboliger i Nuuk er nedslidte og dyre at renovere. Den grønlandske regeringsleder Jens-Frederik Nielsen kalder det positivt, at Danmark hjælper, mens det ikke er oplyst, hvor mange penge der skal bruges.

Patienterstatningen oplyser, at et rejsehold i efteråret skal rejse rundt i Grønland for at hjælpe grønlandske kvinder med at søge erstatning i spiralsagen. Baggrunden er en politisk aftale fra december, der kan give op mod 4.500 kvinder 300.000 kroner hver. Rejseholdet bliver først formelt en realitet, når Folketinget vedtager lovforslaget.

Grønlands udenrigsminister Múte B. Egede (IA) reagerer på Facebook på en udtalelse fra USA's udenrigsminister Marco Rubio under en høring i Repræsentanternes Hus. Rubio svarede "indtil videre", da han blev spurgt, om han er klar over, at Grønland er en del af Danmark. Egede fastholder, at Grønlands fremtid besluttes i Grønland, og at forhandlingerne med USA og Danmark fortsætter.

Danske Regioner og Det Grønlandske Sundhedsvæsen har indgået en aftale om en stafetordning, hvor dansk sundhedspersonale frivilligt og på skift skal dække fuldtidsstillinger i Grønland. Aftalen skal skabe mere stabil bemanding især inden for akutområdet, fødsler og psykiatri og træder i kraft 1. september. Den grønlandske sundhedsminister Anna Wangenheim glæder sig over aftalen, som skal løse stigende udgifter til korttidsansatte.

Et projekt i Lolland Kommune giver 100 svært overvægtige borgere gratis vægttabsmedicin og træning i to år, støttet af Novo Nordisk, Region Sjælland og Den Sociale Kapitalfond. Flere eksperter kalder projektet naivt og mener, det er markedsføring for Novo Nordisks medicin, mens projektets parter afviser kritikken.

Artiklen beskriver et projekt på Lolland, hvor 100 borgere med svær overvægt får gratis vægttabsmedicin og et livsstilsforløb finansieret af Den Sociale Kapitalfond med støtte fra Novo Nordisk. Formålet er at undersøge, om det kan betale sig for det offentlige, hvis færre går til læge og flere kommer i arbejde. To deltagere fortæller om deres foreløbige erfaringer, og en professor peger på risikoen for, at vægten går tilbage, når medicinen stopper.

Artiklen forklarer, hvad hantavirus er, og hvordan det smitter, med udgangspunkt i et udbrud ombord på krydstogtskibet MV Hondius, hvor fem tilfælde er bekræftet og tre er døde. Den beskriver smitteveje via gnavere og understreger, at smitte mellem mennesker kun er fundet for den variant, der er konstateret på skibet. Risikoen for smitte i Danmark beskrives som meget lav.

Region Hovedstaden vil oprette en særlig afdeling for patienter, der får ophævet en retspsykiatrisk dom, efter at en 32-årig mand i december 2025 dræbte sin toårige halvlillebror i Høje Gladsaxe. Manden havde året før fået ophævet en dom for at have dræbt sin mor. Bedre Psykiatri kræver svar på regionens rolle og afviser mere tvang.

Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at 6336 børn i 2025 blev født efter fertilitetsbehandling, svarende til cirka 11 procent af alle fødsler i Danmark. Det er en stigning fra 5410 børn i 2020. Professor Anja Pinborg forklarer stigningen med bedre behandlingsmuligheder og advarer om, at flere par kommer for sent i gang.

Artiklen beskriver, at danske kvinder ikke længere rejser til Sverige for at få foretaget en sen abort, efter at Danmark 1. juni 2025 hævede abortgrænsen fra 12 til 18 uger. En svensk jordemoder på Skånes Universitetssygehus oplyser, at den sidste danske patient blev behandlet i maj 2025. Artiklen sammenligner desuden abortgrænser i en række europæiske lande.

Artiklen refererer nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen, der viser, at 505 kvinder sidste år fik en abort mellem uge 12 og 17, en stigning på 46 procent fra 2024. Stigningen kommer efter, at abortgrænsen i juni sidste år blev hævet fra uge 12 til uge 18. Artiklen bringer både en fødselslæge, der ser positivt på ændringen, og modstandere fra DF, K, LA og DD, der stemte imod.

Artiklen er en oversigt over de centrale emner i det færøske lagtingsvalg 26. marts 2026. Den gennemgår pensionsalder, unge der flytter væk, selvstændighed i rigsfællesskabet og en 23 kilometer lang tunnel til Suðuroy. Kilder er historieprofessor Hans Andrias Sølvará, en ung kandidat og en meningsmåling.

DR's undersøgende artikel sætter spørgsmålstegn ved miljøminister Magnus Heunickes (S) forslag om at sænke grænseværdien for nitrat i drikkevand til 6 mg/L. Forskere fra Miljøministeriets egen ekspertgruppe og DTU Fødevareinstituttet vurderer, at en lavere grænseværdi vil kunne skåne op til fire gange så mange for tarmkræft. Heunicke afviser interview, men henviser i skriftlig kommentar til, at han afventer en vurdering fra Sundhedsstyrelsen.

En opgørelse fra Danva viser, at 60 kommuner har mindst ét vandværk med nitratindhold over den grænse på seks milligram per liter, som en international ekspertgruppe foreslår at sænke grænseværdien til. Borgmestre i Aalborg, Norddjurs og Vesthimmerland kræver, at staten betaler for at rense drikkevandet. Politikere fra Danmarksdemokraterne, Alternativet og Dansk Folkeparti støtter, at staten tager regningen.

En ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at unge, der bruger cigaretter eller nikotinposer, oftere drikker energidrikke dagligt end andre unge. Blandt alle 15-29-årige drikker godt 11 procent energidrikke hver dag, mens andelen er cirka 20 procent blandt unge nikotinbrugere. En seniorforsker kalder det bekymrende og efterlyser et bredere fokus på samlet risikoadfærd i forebyggelsen.

Artiklen refererer Den Nationale Sundhedsprofil 2025, som viser, at unge kvinder på 16-24 år har markant dårligere mental trivsel end resten af befolkningen, med højere stress, tristhed og søvnproblemer end i 2010. Rapporten viser også, at danskernes sundhed generelt går den forkerte vej på de fleste indikatorer, med markant social ulighed i sundhed. Forskningsleder Anne Illemann Christensen fra Statens Institut for Folkesundhed kommenterer tallene.

DR's sundhedsanalytiker gennemgår, hvordan problemerne med dansk drikkevand er blevet større siden 2019, hvor Socialdemokratiet og Mette Frederiksen lovede at beskytte drikkevandet. Artiklen citerer en professor og drikkevandsdirektøren for, at forureningen med sprøjtemiddelrester og nitrat er steget, mens miljøminister Magnus Heunicke (S) forklarer, at uenighed i regeringen med Venstre har forsinket et sprøjteforbud.

Hvorfor: Artiklen er kritisk journalistik, der gransker Socialdemokratiets løfter om drikkevand, og den rammer især Mette Frederiksen og S for et løftebrud. Samtidig får Venstre skylden for den udskudte beskyttelse gennem ministerens citat, uden at Venstre eller landbrugets syn på sprøjteforbuddet kommer til orde. Det giver en svag hældning mod venstre, fordi kritikken af S modsvares af, at Venstre fremstilles som blokeringen.