Rigshospitalet har i øjeblikket kun én kirurg med de rette kompetencer til at udføre 182 årlige operationer for kræft i bugspytkirtlen. Det fremgår af en redegørelse, som Region Hovedstaden har sendt til Sundhedsstyrelsen efter at have fyret tre overlæger og mistet to andre kirurger. Kræftens Bekæmpelse kalder situationen stærkt bekymrende og alt for sårbar.
Dansk Pancreas Cancer Gruppe, en gruppe kræftlæger der står for de nationale retningslinjer for kræft i bugspytkirtlen, bakker op om den omtalte afdeling på Rigshospitalet. Det sker dagen efter et krisemøde i Region Hovedstaden, hvor Rigshospitalets ledelse blev konfronteret med fyringen af tre kritiske overlæger, og hvor det blev besluttet at iværksætte en ekstern undersøgelse af tidligere behandlinger. Lægerne mener ikke, at operationen DP-CAR er eksperimentel, og at patienterne udvælges i fællesskab.
27 operationssygeplejersker og fem overlæger på Rigshospitalets transplantationsafdeling har sendt bekymringsbreve til hospitalsledelsen om patientsikkerheden, efter at tre kirurger er blevet fyret. Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed kræver redegørelser, og politikere i Region Hovedstaden har indkaldt til ekstraordinært møde. Hospitalsledelsen afviser, at patientsikkerheden er i fare.
Artiklen handler om, at Grønlands sundhedsminister Anna Wangenheim ikke vil love konkrete alkoholstramninger her og nu, selv efter et alkoholrelateret drab i Sydgrønland og en ny opfordring fra Grønlands Sundhedsråd. Behandlingscentret Katsorsaavik i Nuuk efterlyser hurtig politisk handling, mens ministeren understreger, at beslutninger skal drøftes med de andre partier i Naalakkersuisut.
Grønlands Sundhedsråd offentliggør sin årlige rapport med anbefalinger om strammere alkoholregler i Grønland: højere aldersgrænse fra 18 til 21 år, offentligt salgsmonopol og begrænsning af weekendssalg. Anbefalingerne kommer efter et drab i Nanortalik, hvor kommunen Kujalleq midlertidigt stoppede alt alkoholsalg. Flere grønlandske partier afviste under valgkampen i foråret at bakke op om anbefalingerne, mens sundhedsminister Anna Wangenheim har lovet handling.
Rigsrevisionen konkluderer i en ny undersøgelse, at regionerne ikke har overholdt retten til udredning for demens inden for 30 dage for cirka 84 procent af patienterne i perioden 2022-2025. Den gennemsnitlige udredningstid var i 2025 165 dage. Statsrevisorerne kommer med skarp kritik, og regeringen har varslet en national demensplan med 680 millioner kroner.
Regeringen, Danske Regioner og KL har præsenteret en ny akutplan for børne- og ungdomspsykiatrien. Planen skal nedbringe ventetiderne gennem længere åbningstider, flere faggrupper og styrkede kommunale tilbud, herunder et særligt spor for ADHD og autisme. Aftalen er en del af økonomiaftalen fra juni med en milliard kroner, hvoraf 750 millioner går til regionerne og 250 millioner til kommunerne.
Enhedslistens Peder Hvelplund indkalder sundhedsminister Ida Auken (S) i et lukket samråd om statens mulige retssag mod Novo Nordisk. Baggrunden er, at staten indtil videre har udbetalt over 10 millioner kroner i erstatning til foreløbigt 27 danskere, der er blevet blinde af slankemidlet Wegovy, og at Kammeradvokaten i en fortrolig vurdering har taget stilling til, om Novo kan trækkes i retten.
Undervisningsminister Magnus Heunicke (S) erkender i et samråd, at inklusionen i folkeskolen har slået fejl, og at det var uærligt at sige, at der var plads til alle. Han varsler et lovforslag om lærernes autoritet og åbner for flere voksne i nogle klasser. Lærerforeninger peger på inklusionsopgaven som den største faktor bag de dårlige Pisa-resultater.
Lærerkredsformænd og formanden for Danmarks Lærerforening siger, at inklusionsopgaven i folkeskolen går ud over den faglige undervisning, fordi lærere står alene med klasser på 25 elever med meget forskellige behov. Undervisningsminister Magnus Heunicke (S) er kaldt i samråd om folkeskolen. Anders Winnerskjold (S) fra KL anbefaler at investere mere i almenområdet.
Artiklen handler om, at landets kommuner er indkaldt til hastemøde i Kommunernes Landsforening efter historisk dårlige Pisa-resultater. Fokus er på elever med indvandrerbaggrund, som klarer sig markant dårligere end elever uden, og på kommunernes og skoleledernes ønske om flere ressourcer til områder med mange tosprogede elever.
Den nye stafetordning, der skal lokke danske læger og sygeplejersker til Grønland, er trådt i kraft 1. september. Indtil videre er der meldt 23 fuldtidsstillinger ind, mens behovet vurderes til 40 og efterspørgslen til 100. Sundhedsminister Ida Auken (S) kalder ordningen en vigtig hjælpende hånd, mens grønlandske sygeplejersker kritiserer, at dansk personale får særlige goder.
Artiklen handler om, at staten – ikke medicinalvirksomhederne – betaler erstatninger for lægemiddelskader. En patient, der har mistet synet efter Wegovy, mener, at Novo Nordisk bør betale, og politikere fra Enhedslisten, Danmarksdemokraterne og Moderaterne vil have industrien med til at finansiere erstatningerne. Sundhedsministeriet undersøger via Kammeradvokaten, om producenterne kan gøres erstatningsansvarlige.
Artiklen fortæller om Anders Hansen, der er blevet delvist blind efter at have taget Wegovy og har fået fem millioner kroner i erstatning fra Patienterstatningen, hvilket er loftet for lægemiddelskader. En lektor i sundhedsret og flere politikere mener, at loftet er uretfærdigt, fordi en tilsvarende skade efter en operation kunne give omkring det dobbelte. Sundhedsminister Ida Auken (S) har ikke ønsket at medvirke.
Artiklen handler om en ny såkaldt stafetordning, der fra 1. september skal lokke danske sygeplejersker og læger til Grønland med 15 procents bonus og fri bolig. Fastansatte grønlandske sygeplejersker og deres fagforening PK kritiserer ordningen for at skabe ulighed i løn og vilkår. Den grønlandske sundhedsminister Anna Wangenheim anerkender kritikken, men forsvarer ordningen som bedre end de dyre vikarordninger.
En ny fagfællebedømt undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at 49 procent af de danskere, der startede på Wegovy mellem december 2022 og november 2024, stoppede inden for det første år. Forskerne peger på bivirkninger og pris som de vigtigste årsager og advarer om, at appetitten vender tilbage, når behandlingen stoppes. Novo Nordisk ønsker offentligt tilskud til medicinen, men vil ikke svare på, om prisen sættes ned.
Artiklen handler om, hvordan anorakken er blevet et stærkere kulturelt symbol i Grønland, og hvordan hverdagsanorakker spreder sig på sociale medier under hashtagget 'anorak-friday'. Tøjdesigner Mia Chemnitz i Nuuk fortæller, at hun i vinteren med Trumps interesse for Grønland tog anorak på som et signal om tilhørsforhold og afstandtagen til den amerikanske præsident. Også lederen af det kommunale systue-videnscenter og en teaterchef beskriver anorakken som udtryk for grønlandsk identitet og kulturel genopretning.
DR beskriver en ny aftale mellem Danske Regioner og Det Grønlandske Sundhedsvæsen, hvor sygeplejersker og læger får 15 procent i bonus for at arbejde i Grønland i en stafetordning. Dansk Sygeplejeråd ser ordningen som en økonomisk gulerod, mens professor Kjeld Møller Pedersen mener, at tillægget mest kompenserer for lavere grønlandsk løn og næppe får mange til at melde sig.