Se selv – alle artiklerne

EU har vedtaget en ny hjemsendelsesreform, der blandt andet gør det muligt for medlemslande at oprette udrejsecentre i tredjelande. TV 2's EU-korrespondent kalder aftalen en kæmpe sejr for Danmark, som ifølge hende har været bannerfører for idéen. Den grønne gruppe i EU-Parlamentet og menneskerettighedsorganisationer kritiserer reformen.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af EU's nye hjemsendelsesreform, men TV 2's korrespondent fremhæver gentagne gange Danmark og Socialdemokratiet som bannerfører og kalder aftalen en kæmpe sejr. Der bringes kritik fra den grønne gruppe og menneskerettighedsorganisationer, men ingen dansk modstander af udrejsecentre eller af S-linjen får plads. Det giver en svag hældning i retning af den danske regeringslinje.

Lars Løkke Rasmussen (M) forklarer i et interview med DR, at han hellere vil indgå i en centrum-venstre-regering under Mette Frederiksen end støtte en blå mindretalsregering afhængig af Dansk Folkeparti. Han siger, at han hellere vil respektere en rød linje fra Enhedslisten end Morten Messerschmidts linje om at se stort på internationale regler. Artiklen bringer ikke reaktioner fra Venstre, Liberal Alliance, Konservative eller Dansk Folkeparti.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om Løkkes interview, hvor han kritiserer Venstre og Dansk Folkeparti og fremhæver Mette Frederiksen og Enhedslisten positivt. De kritiserede partier får ingen plads til at svare, og der er ingen andre kilder. Det giver en svag til moderat hældning mod venstre.

Artiklen handler om, at knap 20.000 voksne født og opvokset i Danmark ikke kan stemme til folketingsvalget, fordi de ikke er danske statsborgere. Den følger 24-årige Medina Sabic, der har fået afslag på statsborgerskab, og en professor kalder det et demokratisk problem. Samtidig fortæller flere partier, at de vil stramme reglerne yderligere.

Hvorfor: Artiklen er overvejende nøgtern og bringer både kritikere og tilhængere af stramme regler til orde. Men rubrikken og case-vinklen fremhæver de negative konsekvenser af stramningerne, mens tilhængernes argumenter kun får kort plads. Det giver en svag hældning mod venstre.

Magtens Morgenbrief beskriver et åbent opgør mellem Socialdemokratiet og Venstre om drikkevand midt i valgkampen. Miljøminister Magnus Heunicke (S) anklager i Information Venstre for at have modarbejdet beskyttelsen af drikkevand, mens Venstres Stephanie Lose kalder kritikken tåkrummende. Artiklen refererer også til SF's kritik af Venstre og til en TV2-duel mellem Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen.

Hvorfor: Journalisten skriver selv, at Venstre er belastet og nølende i drikkevandssagen, og at SF hjalp S med at mose Venstre. Mette Frederiksen kåres som klar vinder af duellen, mens Venstres modsvar kun gengives kort. Dermed sætter S dagsordenen, og V fremstilles som den tabende part.

Artiklen handler om, hvorfor handicapområdet fylder så lidt i valgkampen, selv om knap én million danskere angiver at have et handicap. En borger spørger politikerne til debat i Horsens Statsfængsel, og TV 2s politiske analytiker Ask Rostrup forklarer, at området er dyrt og ikke et tema, der flytter meningsmålinger. Enhedslisten har som eneste parti et handicapudspil, mens Socialdemokratiet har udskudt sit.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af, at handicapområdet fylder lidt i valgkampen, og både Enhedslisten og Socialdemokratiet får plads til at forklare sig. Journalisten fremhæver dog Enhedslisten som det eneste parti med et handicapudspil og lader Rosa Lunds undren over de andre partier stå uden at de øvrige partier får lejlighed til at svare. Det giver en svag hældning til venstre.

Socialdemokratiet og SF fremlægger et fælles forslag om at fordoble formuegrænsen for ældrechecken, så 50.000-60.000 flere folkepensionister kan få den, og om at give cirka 150.000 folkepensionister med mindst 1.000 kroner mere om måneden. Forslaget skal finansieres for cirka to milliarder kroner via effektivisering af staten, strammere budgetstyring og det økonomiske råderum. Artiklen bringer citater fra Mette Frederiksen og Pia Olsen Dyhr samt to pensionister i Aalborg med forskellige holdninger.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt et fælles S-SF-udspil og bringer både partiledernes svar på kritikken og to pensionisters forskellige holdninger. Der er ingen borgerlige partier eller økonomiske eksperter, der vurderer finansieringen, og S's sammenligning med borgerlige skattelettelser står uimodsagt. Det giver en svag hældning til venstre.

Artiklen handler om, at Venstre-formand Troels Lund Poulsen under en TV 2-duel med Mette Frederiksen foreslog at tage alle boringsnære beskyttelsesområder ud af landbrugsdrift i 2026. SF's Pia Olsen Dyhr kalder forslaget hykleri og siger, at Venstre tidligere har blokeret for et statsligt sprøjteforbud ved drikkevandsboringer. Danva og Danmarks Naturfredningsforening mener, at forslaget kommer for sent, og at kommunerne er tæt på at være i mål. Troels Lund Poulsen ønsker ikke at kommentere kritikken.

Hvorfor: Rubrikken fremhæver SF's anklage om, at Troels Lund Poulsen har afvist sit eget forslag, og SF's hyklerikritik får bred plads. Danva og Danmarks Naturfredningsforening kritiserer også forslaget, mens Venstre ikke får mulighed for at svare og afslutter med, at partiet ikke ønsker at kommentere. Kritikken står dermed uimodsagt i en konkret strid mellem SF/S og Venstre om drikkevand.

Analysen gennemgår statsministerduellen i Odense mellem Mette Frederiksen (S) og Troels Lund Poulsen (V) forud for folketingsvalget 2026. Den beskriver, hvordan de to kandidater angreb hinanden på formueskat og drikkevand, og hvordan de samtidig holder muligheden åben for at regere sammen igen.

Hvorfor: Analysen bruger flere formuleringer, der stiller Venstre og Troels Lund Poulsen negativt: han "bøvler med vandet", og Venstre "står og flagrer lidt alene". Samtidig gengives Mette Frederiksens anklage om, at han går landbrugets ærinde, uden at Venstres forsvar får plads. Mette Frederiksen fremstilles mere neutralt, og hældningen peger derfor mod venstre.

Magtens Morgenbrief gennemgår valgkampens første uge med fokus på Lars Løkke Rasmussens svar om, hvorvidt han er statsministerkandidat, på en ny meningsmåling og på Socialdemokratiets pensionsudspil. Briefen beskriver også intern kritik i Venstre af Søren Gades forslag om at flytte beboere fra Kærshovedgård til Livø.

Hvorfor: Journalisten roser Socialdemokratiets pensionslancering i egne ord med 'kæmpe pokal' og 'kampvogn, der bare buldrer afsted', hvilket fremstiller S positivt. Samtidig beskrives Venstres Søren Gade negativt med 'fiks idé' og en 'ildebrand' i partiet. Der er ingen tilsvarende ros af blå partier, og kritikken af S's pensionsudspil får ikke plads.

Artiklen refererer en politisk analytiker fra Jyllands-Posten, der kalder Socialdemokratiets forslag om en formueskat på 0,5 procent for taktisk genialt, fordi det er nemt at kommunikere og har bred opbakning. De blå partier og flere virksomhedsejere kritiserer forslaget, og analytikeren peger på, at der ikke er flertal for det i Folketinget.

Hvorfor: Rubrik og journalistens egne formuleringer overtager analytikerens ros af Socialdemokratiets forslag som "genialt" og en "fælde" for de blå partier. De blå partiers kritik gengives kort, men analytikerens vurdering af, at de beskytter de rigestes interesser, står uden fagligt modsvar. Artiklen gavner dermed venstrefløjen i den konkrete strid om formueskat.

DR's sundhedsanalytiker gennemgår, hvordan problemerne med dansk drikkevand er blevet større siden 2019, hvor Socialdemokratiet og Mette Frederiksen lovede at beskytte drikkevandet. Artiklen citerer en professor og drikkevandsdirektøren for, at forureningen med sprøjtemiddelrester og nitrat er steget, mens miljøminister Magnus Heunicke (S) forklarer, at uenighed i regeringen med Venstre har forsinket et sprøjteforbud.

Hvorfor: Artiklen er kritisk journalistik, der gransker Socialdemokratiets løfter om drikkevand, og den rammer især Mette Frederiksen og S for et løftebrud. Samtidig får Venstre skylden for den udskudte beskyttelse gennem ministerens citat, uden at Venstre eller landbrugets syn på sprøjteforbuddet kommer til orde. Det giver en svag hældning mod venstre, fordi kritikken af S modsvares af, at Venstre fremstilles som blokeringen.

Artiklen handler om, at Enhedslisten, Radikale, Alternativet og SF har fremsat et udspil om totalt sprøjteforbud på sårbare grundvandsområder. Socialdemokratiets miljøminister Magnus Heunicke erklærer sig enig og lover, at S vil indføre forbuddet uanset valgets udfald, men forklarer samtidig, at der har været uenighed i regeringen med Venstre. Artiklen refererer også til en analyse fra Miljøministeriet om pesticidrester i over halvdelen af undersøgte vandboringer.

Hvorfor: Artiklen refererer kritik af Socialdemokratiet for løftebrud, men Heunicke får plads til at svare og forklare uenigheden i regeringen. Den eneste skævhed er, at Venstres og de blå partiers modstand mod sprøjteforbuddet kun nævnes gennem Heunickes udsagn uden at de får ordet. Det giver en svag hældning mod venstre.

Fire røde partier – SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet – præsenterer et udspil om totalt sprøjteforbud på sårbare, grundvandsdannende områder. Ifølge en rapport fra Miljøministeriet vil forbuddet koste landbruget cirka 360 millioner kroner, mens rensning af drikkevandet i stedet anslås at koste 6-18 milliarder kroner årligt. Enhedslisten kritiserer Socialdemokratiet for at have svigtet et løfte om at beskytte drikkevandet.

Hvorfor: Artiklen giver de fire røde partier hele scenen til at fremføre kravet om sprøjteforbud, mens Socialdemokratiet kritiseres for løftebrud uden at få plads til at svare. Landbrugets og regeringens syn på de 360 millioner kroner og på behovet for et forbud er ikke bragt. Dermed fremstår de røde partier som initiativtagere og S som den, der svigtede.

TV 2's politiske redaktør forklarer, hvorfor Mette Frederiksen udskriver folketingsvalg 24. marts netop nu. Analysen peger på tre forhold: Socialdemokratiets genvundne momentum efter Grønlandskrisen, at SVM-regeringen er kørt fast med interne uenigheder, og at Mette Frederiksen har styrket det røde bånd ved at åbne for SF i en regering.

Hvorfor: Analysen er bygget op om Mette Frederiksens fordele og beskriver eksplicit hendes "store styrke" og et næsten sikkert tredje statsministerium. Samtidig konkluderer journalisten selv, at blå blok ikke har skabt et troværdigt alternativ, og at SVM-regeringen er historisk upopulær med dyster fremtid. Der er flere tegn i samme retning, men det er en forklarende analyse uden ladede kampagneord.

DR beskriver, at SF, Radikale, Enhedslisten og Alternativet fremsætter et beslutningsforslag om sprøjteforbud på sårbare drikkevandsområder. Socialdemokratiet og Moderaterne, hvis minister og ordfører tidligere har talt for et forbud, vil ikke svare på, om de støtter forslaget, og Venstre og De Konservative afviser interview. Artiklen bygger på en analyse fra Miljøministeriet om pesticid- og nitratfund i vandboringer.

Hvorfor: Rubrikken 'Flyverskjul og kovending' og mellemrubrikkerne 'Minister i flyverskjul' og 'V og K dukker sig' er journalistens egne ladede karakteristikker af S, M, V og K. Samtidig får forslagsstillerne SF, Radikale, Enhedslisten og Alternativet hele rammen som dem, der vil sætte handling bag ordene, uden at de øvrige partiers begrundelser kommer frem. Det giver en svag til tydelig hældning mod venstrefløjen i en konkret dansk miljøstrid.

Artiklen beskriver, hvordan Bornholms Regionskommune siden 2021 systematisk har kontrolleret overholdelsen af bopælspligten, og hvordan antallet af tomme helårsboliger er faldet. Borgere i Gudhjem udtrykker tilfredshed med indsatsen og med boligminister Sophie Hæstorp Andersens (S) melding om at hæve bødestraffen fra 10.000 til 100.000 kroner.

Hvorfor: Artiklen er overvejende en nøgtern beskrivelse af Bornholms kontrol med bopælspligten. Den eneste svage hældning er, at boligminister Sophie Hæstorp Andersens (S) bødeforhøjelse kun mødes med ros fra de citerede borgere, mens hverken kritiske husejere eller modargumenter får plads. Det giver en svag fordel til Socialdemokratiet.

Regeringens fødevarecheck på 4,5 milliarder kroner udbetales til over 2 millioner danskere i maj og juni. Artiklen belyser, at udbetalingen sker i et valgår, og lader en valgforsker og TV 2's politiske kommentator vurdere, at aftalen især gavner Socialdemokratiet. LA's Alex Vanopslagh kritiserer timingen og modellen, mens SF's Pia Olsen Dyhr forsvarer aftalen som hurtig hjælp.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt aftalen og bringer både LA's kritik og SF's forsvar. Men TV 2's kommentator får lov at konkludere, at aftalen er en sejr for Socialdemokratiet og efterlader Venstre alene, uden at V eller M får plads til at svare. Det giver en svag hældning mod venstre.

Statsminister Mette Frederiksen (S) afviser at træde ud af statsborgerretskonventionen og vil i stedet ændre de internationale konventioner indefra. Det sker efter, at Venstres formand Troels Lund Poulsen har sagt, at Danmark skal være klar til at forlade konventionen inden næste valg. Frederiksen henviser til EU-opbakning til modtagecentre og til samarbejdet med Italiens premierminister Giorgia Meloni om fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Hvorfor: Artiklen lader statsminister Mette Frederiksen sætte dagsordenen og forklare sin linje, mens Venstres krav om udtræden kun refereres kort og kaldes "opsigtsvækkende". De blå partier får ingen plads til at forsvare deres synspunkt, og Venstres formand svarer ikke på Frederiksens kritik. Det giver en svag til moderat hældning til venstre.