Se selv – alle artiklerne

Artiklen beskriver, at SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre har foreslået et sprøjteforbud på de 160.000 hektar, hvor grundvandet dannes, og at Socialdemokratiet støtter forslaget. Partierne i blå blok afviser eller tøver med at støtte et forbud og peger i stedet på den grønne trepart. Artiklen bygger på en analyse fra Miljøministeriet om pesticidrester i vandboringer og nitrat i grundvandet.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer blå blok som dem, der taler om rent drikkevand, men ikke vil forbyde, og stiller et sprøjteforbud som det bedste og billigste ifølge Miljøministeriet. Venstre fremstilles som tøvende og passivt, og fødevareminister Jacob Jensen kritiseres for ikke at svare på centrale spørgsmål. De røde partier og Socialdemokratiet får ingen tilsvarende kritik, og landbrugets synspunkt mangler.

Patienterstatningen har afgjort de første fire sager om alvorlige synsskader efter behandling med Ozempic eller Wegovy, og patienterne får i alt 800.000 kroner i erstatning, som staten betaler. Enhedslisten mener, at Novo Nordisk bør dække erstatningerne, mens Danmarksdemokraterne og SF forsvarer, at staten betaler. Sundhedsminister Sophie Løhde har bedt Kammeradvokaten vurdere, om Novo Nordisk kan stilles økonomisk til ansvar.

Hvorfor: Rubrikken overtager Enhedslistens vinkel om, at Novo Nordisk 'skummer fløden' og lader skatteyderne betale, og Enhedslisten er den eneste kilde, der får fremføre kritik af selskabet. Artiklen bringer dog også Danmarksdemokraterne og SF's modsatte syn og ministerens svar, så helheden er overvejende balanceret med en svag hældning til venstre.

Artiklen handler om en kommende afstemning i Europa-Parlamentet om at lempe EU's bæredygtighedskrav til virksomheder, især kravet om indrapportering. Danske MEP'er fra SF og Enhedslisten kritiserer lempelserne som en tilbagerulning af grøn lovgivning, mens en professor vurderer, at antallet af omfattede virksomheder falder markant.

Hvorfor: Rubrikken 'Grønt chok' og brugen af SF-citatet som journalistens egen ramme fremstiller kritikken af lempelserne som den naturlige og alarmerende reaktion. Kun SF og Enhedslisten citeres som politiske aktører, mens den konservative gruppe og tilhængerne af forenklingen ikke får plads. Det giver en svag til moderat hældning mod venstre.

Enhedslisten har forladt forhandlingerne om den grønne trepartsaftale. Partiets politiske ordfører Pelle Dragsted siger, at aftalen stadig er langt fra målet om lavere kvælstofudledning og en tilstrækkelig klimaafgift. Kun SF, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti sidder tilbage ved forhandlingsbordet sammen med SVM-regeringen.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om Enhedslistens exit og gengiver Pelle Dragsteds kritik af regeringens kvælstof- og klimapolitik uden at regeringen eller de øvrige forhandlende partier får lejlighed til at forsvare linjen. Statsministerens citat handler om frustration over forhandlingerne, ikke om at imødegå kritikken. Det giver en svag hældning til venstre.

Artiklen handler om regeringens grønne indenrigsrute, der skal flyve på brændstof baseret på brugt fritureolie. Lufthavne, flyselskaber, brancheorganisationer og en professor kritiserer regeringens model med dråbe-til-dråbe-tankning som dyr og ineffektiv. SF og Enhedslisten kræver en anden løsning, mens transportminister Thomas Danielsen (V) fastholder ruten.

Hvorfor: Journalisten rammer regeringens rute ind som et 'grønt prestigeprojekt' der 'vakler', hvilket er en negativ vinkel mod den siddende SVM-regering, som Venstre er en del af. Kritikken fra lufthavne, branche og professor fylder størstedelen af artiklen, mens transportministeren kun får et kort svar til sidst. SF og Enhedslisten fremstilles som dem der vil 'sadle om' til en bedre løsning, hvilket samlet gavner venstrefløjen svagt.

Københavns Teknik- og Miljøudvalg har besluttet, at københavnernes forbrugsbaserede CO₂-udledning skal halveres inden 2035, fra 9,4 til 4,7 tons pr. indbygger. Artiklen gennemgår, hvordan ændringer i transport, mad og bolig skal bidrage, med citater fra teknik- og miljøborgmester Line Barfod (Ø) og forskere fra Concito og Aalborg Universitet.

Hvorfor: Artiklen refererer en kommunal beslutning gennem borgmester Line Barfod (Ø) og to forskere, der begge bakker op om målet, uden at nogen kritisk stemme kommer til orde. Det giver en svag venstreorienteret hældning, fordi Enhedslistens klimapolitik fremstilles positivt uden modspil.

Folketingets Præsidium vil drøfte sagen om Alex Vanopslaghs boligtilskud, efter Enhedslisten opfordrede til at vurdere en politianmeldelse. Flere advokater kritiserer, at politikere ikke behandles som almindelige borgere, mens de fleste partier i Præsidiet ikke vil forholde sig konkret til sagen. Ifølge Information er Vanopslagh blevet politianmeldt af en borger, hvilket DR ikke har fået bekræftet.

Hvorfor: Artiklen lader advokater og Enhedslisten sætte dagsordenen og bruger journalistens egne ladede ord som "larmende tavshed" og "klapper i på stribe" om de øvrige præsidiepartier. Alex Vanopslagh og de tavse partier fremstilles negativt, mens Enhedslisten får plads til at kritisere. Der er dog tale om kritisk journalistik over for en konkret sag, ikke en gennemgående kampagne.

TV 2 beskriver, hvordan en ny aftale om børnetilskud erstatter det midlertidige tilskud til børnefamilier i kontanthjælpssystemet. Aftalen er indgået af SVM-regeringen, SF, Radikale Venstre og Alternativet, mens Enhedslisten står udenfor. Artiklen fortæller gennem to konkrete familier, at de får færre penge og først udbetalt til sommer, og at hjælpeorganisationer advarer om konsekvenserne.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om to familier og en hjælpeorganisation, der alle beskriver tab og ventetid, mens aftalepartierne kun optræder gennem korte citater, der sættes i anførselstegn og kontrasteres med familiernes situation. Enhedslistens kritik får derimod plads og det sidste ord, og hverken SVM-regeringen, SF, Radikale Venstre eller Alternativet får mulighed for at forsvare aftalen. Det giver en svag til tydelig hældning mod venstre, båret af kildevalg og journalistens ordvalg om "akut" og "allerede".

Artiklen beskriver en demonstration på Thorvaldsens Plads arrangeret af Uddannelsesalliancen mod SVM-regeringens forslag om at fjerne det sjette SU-år og halvere halvdelen af kandidatuddannelserne. Danske Studerendes Fællesråd og en række organisationer kritiserer forslaget, og Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet stiller sig kritiske og taler ved aktionen. Uddannelsesminister Christina Egelund (M) kvitterer på Twitter for engagementet.

Hvorfor: Artiklen lader gennemgående kritikerne af regeringens SU-forslag sætte dagsordenen: Uddannelsesalliancen, DSF og fire oppositionspartier citeres, mens regeringen kun optræder gennem ministerens korte Twitter-kommentar om "engagement". Der er ingen forsvarer af forslaget, og kritikken står uimodsagt, hvilket samlet gavner venstrefløjen og skader regeringen.

Artiklen følger tre udsatte borgere, der efter valgkampen stadig sidder med høje el- og varmeregninger uden at have fået hjælp. Kirkens Korshær og Blå Kors gentager deres opråb om akut hjælp, og DR beskriver, at kun få af de 100 millioner kroner i regeringens varmepulje er kommet ud. Enhedslisten kræver forhandlinger, og socialminister Astrid Krag (S) erkender, at kriterierne bør ses efter.

Hvorfor: Artiklen bygger på tre borgeres og to hjælpeorganisationers kritik af, at regeringens varmepulje ikke når ud, og DR fremhæver selv, at kun få penge er kommet ud. Enhedslisten får plads til at kræve forhandlinger, mens Socialdemokratiet kun svarer kort til sidst. Kritikken er dog i høj grad magtkritik af regeringen, og derfor er hældningen svag.

Enhedslisten offentliggør en liste over bidragydere til partiets valgkamp på 5000 kroner og derover, i alt 397.134 kroner, hvoraf størstedelen kommer fra faglige organisationer, især 3F-afdelinger. Pelle Dragsted opfordrer de øvrige partier til at gøre det samme og vil have strammet reglerne for partistøtte. Baggrunden er Frihedsbrevets afsløringer af, at Radikale Venstre og Venstre har været villige til at omgå reglerne for at skjule større bidrag.

Hvorfor: Artiklen lader Enhedslisten og Pelle Dragsted sætte dagsordenen som fortaler for åbenhed og strammere regler, uden at de øvrige partier får mulighed for at svare på opfordringen. Samtidig bringes afsløringerne af Radikale Venstre og Venstre og Lidegaards eget svar, så kritikken er ikke ensidig. Samlet en svag hældning til venstre.

Artiklen handler om et kunstværk på Roskilde Festival af den svenske kunstner Carolina Falkholt, der beskriver hendes egen voldtægtsoplevelse. Festivalen valgte at tildække værket med et gardin, hvilket fik Enhedslistens Rosa Lund til at rive gardinet ned. Artiklen gengiver både kunstnerens, politikernes og festivalgæsternes syn på sagen samt Roskilde Festivals skriftlige begrundelse.

Hvorfor: Artiklen er overvejende balanceret med mange forskellige stemmer, men den eneste politiker, der citeres, er Enhedslistens Rosa Lund, hvis kritik af festivalen står uimodsagt. Det giver en svag hældning mod venstre.

Den nye skatteminister Jeppe Bruus (S) siger på et samråd, at han vil kigge fordomsfrit på en genåbning af bilaftalen fra 2020, efter afsløringer om, at plug-in-hybridbiler ikke er så grønne som forventet. Samrådet er indkaldt af Enhedslistens Henning Hyllested, og samtlige støttepartier har krævet aftalen genåbnet. Artiklen refererer også, at den tidligere skatteminister Morten Bødskov (S) har kendt til en dansk undersøgelse af hybridbilers CO2-udledning, selv om han påstod det modsatte.

Hvorfor: Artiklen lader Enhedslisten og støttepartiernes krav om at genåbne aftalen sætte dagsordenen, og Henning Hyllested får hele interviewet og sidste ord uden modspil. Journalisten forbinder desuden sagen med en ministers afgang og placerer ansvaret hos den tidligere S-skatteminister. Der er dog tale om kritisk journalistik over for en magthaver, og hældningen er derfor svag.

Detektor har gentagne gange bedt Skatteministeriet dokumentere, at danske plug-in-hybrider køres grønt, men ministeriet kan stadig ikke fremlægge en undersøgelse. En uudgivet pressemeddelelse fra ministeriet blev sendt til DR, men aldrig offentliggjort. Eksperter kritiserer regeringens klimarabat til plug-in-hybrider, mens Enhedslisten og SF vil ændre aftalen, og skatteminister Morten Bødskov (S) afviser interview.

Hvorfor: Artiklen er kritisk journalistik, der gransker regeringens dokumentation, men den giver også Enhedslisten og SF plads til at kræve aftalen ændret, uden at Socialdemokratiet eller Radikale Venstre forsvarer aftalen. Den kritiske rubrik og den manglende gengivelse af regeringens og Radikale Venstres begrundelse trækker i samme retning. Derfor en svag hældning mod venstre.

Artiklen beskriver situationen på Frederiksberg Rådhus natten efter kommunalvalget 2021. Den røde alliance af Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og De Radikale har sikret sig flertal med 15 mandater mod 14 til Venstre og De Konservative, men det er endnu uafklaret, hvem der bliver borgmester. De Konservative har haft magten i 112 år, og Simon Aggesen (K) har ikke opgivet håbet.

Hvorfor: Artiklen er et nøgternt valgreferat, hvor både Aggesen og de røde partier citeres. Journalisten bruger dog positive ord om Enhedslistens valg ('flot valg', 'glad frontfigur') og beskriver konservative tilhængere, der 'dukker nakken'. Det giver en svag hældning mod venstre.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) holder møde med Folketingets partier om minkproduktionens fremtid, efter at Statens Serum Institut har vurderet, at minkerhvervet fortsat er risikofyldt. Radikale Venstre og Enhedslisten kræver forbuddet forlænget eller gjort permanent, og TV 2's analytiker vurderer, at der er massivt pres på ministeren. De blå partier kritiserer forløbet, men får ikke selv ordet i artiklen.

Hvorfor: Artiklen lader støttepartierne RV, EL og SF sætte dagsordenen med krav om forlængelse eller afvikling af minkavl, mens de blå partiers modargument kun gengives indirekte og uden egne citater. Zenia Stampes kritik af de borgerlige står uimodsagt, og TV 2's analytiker understreger presset på ministeren. Det giver en svag til moderat hældning mod venstrefløjen i en konkret dansk strid.

Fem børn med dansk tilknytning, der opholder sig i syriske lejre, kan ifølge det kurdiske selvstyre blive sendt til Somalia, Marokko eller Iran sammen med deres mødre. Mødrene har administrativt fået frataget deres danske statsborgerskab. En advokat frygter umenneskelige forhold, og Enhedslisten kræver, at Danmark tager alle hjem, mens udenrigsminister Jeppe Kofod ikke har villet forholde sig til sagen over for Politiken.

Hvorfor: Artiklen stiller kravet om hjemtagning op gennem Enhedslisten, som får det sidste ord, mens udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ikke forholder sig til sagen. Dermed får den røde side plads, og regeringen står uden svar i den konkrete strid. Der er kun svage tegn, da der er tale om et kort referat af en avisartikel.

Artiklen refererer fra SF's landsmøde i Kolding, hvor Pia Olsen Dyhr holder tale og genvælges som formand. Hun afviser kritik fra Radikale Venstre og Enhedslisten om, at SF er for eftergivende over for regeringen, og understreger, at SF vil samarbejde med regeringen uden at vælte den.

Hvorfor: Artiklen refererer SF's landsmøde gennem Pia Olsen Dyhrs tale og beskriver hende positivt med stående ovationer og ordene om, at hendes ord "rammer godt". Kritikken fra Radikale Venstre og Enhedslisten kaldes "spydig" og gengives uden, at kritikerne selv får ordet. Det giver en svag til moderat hældning til venstre, men inden for samme blok.