Se selv – alle artiklerne

TV 2's politiske analytiker Camilla Stampe vurderer, at blå blok står svagt, hvis Mette Frederiksen udskriver valg nu. Analysen peger på tre grunde: manglende blåt sammenhold efter regeringens fødevareaftale, Troels Lund Poulsens dobbeltspil som forsvarsminister og Morten Messerschmidts Mar-a-lago-tur.

Hvorfor: Analysen fremstiller blå blok som splittet, handlingslammet og desperat og bruger gennemgående negative karakteristikker af de blå partier og deres statsministerkandidat. Samtidig fremhæves det, at det lykkedes Wammen at splitte dem, og at danskerne samlede sig om regeringspartierne. Der er ingen blå kilde, der får lov at svare på karakteristikkerne, så vinklen hælder mod regeringen og venstrefløjen.

Regeringens fødevarecheck på 4,5 milliarder kroner udbetales til over 2 millioner danskere i maj og juni. Artiklen belyser, at udbetalingen sker i et valgår, og lader en valgforsker og TV 2's politiske kommentator vurdere, at aftalen især gavner Socialdemokratiet. LA's Alex Vanopslagh kritiserer timingen og modellen, mens SF's Pia Olsen Dyhr forsvarer aftalen som hurtig hjælp.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt aftalen og bringer både LA's kritik og SF's forsvar. Men TV 2's kommentator får lov at konkludere, at aftalen er en sejr for Socialdemokratiet og efterlader Venstre alene, uden at V eller M får plads til at svare. Det giver en svag hældning mod venstre.

Liberal Alliance og Dansk Folkeparti foreslår, at Danmark udtræder af FN's Ottawa- og Oslokonvention, så forsvaret kan bruge personelminer og klyngebomber. LA's forsvarsordfører Carsten Bach og militæranalytiker Anders Puck Nielsen argumenterer for afskrækkelse og kampkraft, mens Radikales Stinus Lindgreen afviser forslaget. Forsvarsministeriet oplyser, at regeringen ikke overvejer at udtræde af konventionerne.

Hvorfor: Rubrikken bruger journalistens egne negative ord ("uhyggelige og ulovlige våben") om LA's og DF's forslag, og indledningen rammer forslaget ind med våbnenes civile skadevirkninger. Begge sider af sagen citeres dog grundigt, og forslaget får plads til at blive forklaret, så hældningen er svag.

Fire blå partier – Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Konservative og Dansk Folkeparti – varsler i en kronik i Berlingske et tættere samarbejde i 2025 med fælles politiske forslag for at tegne et borgerligt alternativ. Partierne kritiserer, at Socialdemokratiet og Mette Frederiksen fokuserer på jagten på en borgerlig statsministerkandidat. Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, kalder meldingen svær at tage seriøst og peger på uenighed mellem de fire partier.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt de fire blå partiers kronik og giver efterfølgende Socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen plads til at kritisere meldingen som svær at tage seriøst. De fire partier får ikke lejlighed til at svare på kritikken, og S får dermed sidste ord i en konkret partipolitisk strid. Det er en svag hældning i S' favn.

Liberal Alliance foreslår at give kriminelle karantæne fra offentlige ydelser på niveau over integrationsydelsen i 10 år ved personfarlig kriminalitet og 20 år ved bandeparagraf. Forslaget er inspireret af TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane', hvor to rockere hævede førtidspension. En kriminolog kalder forslaget symbolpolitik og en katastrofal idé.

Hvorfor: Artiklen refererer LA's udspil nøgternt, men afslutter med en forsker, der kalder forslaget symbolpolitik og en katastrofal idé, uden at andre partier eller fortalere for forslaget får plads. Det giver et svagt venstredrejet indtryk, fordi kritikken står uimodsagt.

Alle Folketingets partier undtagen Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er blevet enige om en frivillig aftale om ikke at bruge deepfakes til at gengive politikere. Aftalen træder i kraft med det samme og skal integreres i den eksisterende aftale om falske nyheder fra 2019. DF og LA har tidligere brugt deepfakes, blandt andet en manipuleret video med statsminister Mette Frederiksen.

Hvorfor: Artiklen er et nøgternt referat af en bred aftale, men de to blå partier uden for aftalen fremhæves som de eneste og kædes sammen med tidligere brug af deepfakes, uden at de får plads til at forklare sig. Det giver en svag hældning mod venstre.

Artiklen refererer fra Enhedslistens virtuelle årsmøde, hvor politisk ordfører Pelle Dragsted advarer mod Liberal Alliance og Alex Vanopslagh, som han kalder et "farligt politisk projekt". Artiklen gengiver Dragsteds kritik af LA som et "ultraliberalt parti" og sætter den i kontekst af meningsmålinger, hvor LA står til at blive blå bloks største parti.

Hvorfor: Artiklen bygger på Pelle Dragsteds tale og gengiver hans kritik af Liberal Alliance som et "farligt projekt", der vil skære velfærden ned. Liberal Alliance og Vanopslagh får ingen plads til at svare, og kritikken står dermed uimodsagt. Der er tale om en enkelt kilde i en konkret partistrid, hvilket giver en svag hældning til venstre.

Artiklen handler om en sag på Borup Skole i Køge Kommune, hvor børn i indskolingen har begået vold og seksuelle krænkelser mod andre børn. Flere politikere, herunder LA og DF, kræver, at skolen skal kunne bortvise de krænkende børn, men Skolelederforeningen og en skoleforsker mener, at det vil være i strid med Grundloven. Forældre på skolen tager afstand fra politikernes udsmidningsforslag.

Hvorfor: Journalisten skriver selv, at DF's Alex Ahrendtsen 'grundlæggende ikke har forstået loven', og lader Skolelederforeningens formand kalde politikerne ude af stand til at læse loven uden at et blåt parti får plads til at forsvare forslaget. Kritikken rammer især DF og LA's krav om bortvisning, mens forældrenes brev og forskerens grundlovsargument støtter den kritiske linje. Der er dog tale om en enkelt skæv formulering og manglende modspil, ikke en gennemgående ensidig vinkling.

To advokater kritiserer over for DR, at Folketingets Præsidium ikke vil gå videre med sagen om Alex Vanopslaghs dobbelte husførelse. Vanopslagh har betalt omkring 75.000 kroner tilbage og erkendt at have handlet forkert, mens Enhedslisten og Alternativet vil have sagen undersøgt.

Hvorfor: Rubrikken 'Har særregler for Vanopslagh' og advokaternes uimodsagte anklage om socialt bedrageri stiller LA-formanden negativt. Præsidiets afvisning fremstilles som 'absurd' uden at forsvaret for afgørelsen kommer til orde, hvilket samlet set rammer den blå side.

Artiklen portrætterer den 24-årige klimaaktivist Rosanna Børsting Sørensen, der til TV 2's valgtræf i Aalborg vil stille spørgsmål til otte toppolitikere om deres klimapolitik. Hun retter særligt fokus mod Jakob Ellemann-Jensen (V) og Alex Vanopslagh (LA), som hun mener har en lunken klimapolitik. Artiklen gengiver hendes synspunkter på landbrug, kødforbrug og biler.

Hvorfor: Artiklen lader en klimaaktivist kritisere Venstre og Liberal Alliance for lunken klimapolitik uden at de to partier får plads til at svare. Kritikken står uimodsagt i en artikel, der i øvrigt er bygget op om aktivistens perspektiv. Det gavner venstrefløjens klimadagsorden og stiller de to blå partier negativt.

Enhedslisten præsenterer ni forslag til at stramme reglerne for partistøtte og anonyme donationer, efter Frihedsbrevet har afdækket, hvordan politikere og partifolk var villige til at omgå reglerne. Pelle Dragsted vil have opgøret med i regeringsforhandlingerne, og Transparency Internationals formand Jesper Olsen støtter kritikken. Artiklen nævner, at SF, Kristendemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Socialdemokratiet, Liberal Alliance, Venstre og Konservative var villige til at modtage donationer i strid med reglerne.

Hvorfor: Artiklen lader Enhedslisten og Transparency International sætte dagsordenen med kritik af de øvrige partiers donationer, uden at de kritiserede partier får plads til at svare. Der er tale om et enkelt kildevalg i en kort artikel, hvilket giver en svag hældning til venstre.

Artiklen gengiver et interview med Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh i TV 2-programmet 'Partilederne LIVE', hvor han afviser brede hjælpepakker til inflationsramte danskere og i stedet foreslår generelle skattelettelser finansieret af besparelser i den offentlige sektor. Artiklen konfronterer ham med 63-årige John Petersen, der er flyttet i campingvogn på grund af stigende regninger, og bringer økonomisk ekspertise om, at skattelettelser ikke er velegnede til at målrette hjælp.

Hvorfor: Artiklen lader Alex Vanopslagh forsvare sin linje, men rammer den ind gennem spørgsmålet om, at den kan lyde 'ubarmhjertigt', og stiller en konkret inflationsramt case og en ekspertvurdering op, der peger på, at LAs skattelettelser ikke hjælper de hårdest ramte. Der bringes ingen andre partiers hjælpepakke-forslag eller forsvar for LAs linje, så vinklen trækker i retning af hjælpepakker og dermed venstrefløjens økonomiske linje.

Artiklen handler om en debat om, hvorvidt ældre borgere skal kunne fravælge hjemmehjælpere med muslimsk tørklæde. De seks blå partier holdt pressemøde om frit valg i ældreplejen, og Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen svarede først ja til at kunne fravælge på baggrund af tørklæde, men trak senere svaret tilbage. FOA-formand Mona Striib kalder debatten chokerende og useriøs.

Hvorfor: Artiklen lader FOA-formand Mona Striib dominere med kritik af blå partiers forslag om fravalg af hjemmehjælpere med tørklæde, uden at DF, Nye Borgerlige eller LA får plads til at forsvare deres synspunkt. Rubrikken fremhæver 'chok' over debatten, og Venstres formand fremstilles negativt gennem fokus på det tilbagetrukne svar. Det giver en svag til moderat hældning mod venstre.

Artiklen handler om, at social- og sundhedsmedarbejdere i gennemsnit havde 17,1 sygedage i 2020 ifølge en dataanalyse, som Berlingske har lavet på tal fra Regionernes og Kommunernes Løndatakontor. FOA-formand Torben Klitmøller Hollmann forklarer fraværet med arbejdspres, mens Liberal Alliances beskæftigelsesordfører Ole Birk Olesen peger på ledelse og arbejdspladskultur. FOA kalder LA-profilens udtalelser "dumsmarte bemærkninger", og en professor peger også på dårlig kultur.

Hvorfor: Artiklen bringer både FOA's og LA's forklaringer og lader Ole Birk Olesen uddybe sig. Men rubrikken fremhæver FOA's anklage om "dumsmarte bemærkninger" mod LA-profilen, og journalistens egen formulering "giver ikke meget for" lader FOA's afvisning stå som artiklens foreløbige konklusion. Det er et svagt, men ensidigt negativt signal mod LA.

Et flertal i Folketinget har vedtaget en erklæring mod »overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer«, og 3241 forskere har i et åbent brev i Politiken udtrykt bekymring for forskningsfriheden. Artiklen gengiver kritik fra Henrik Dahl (LA) og Morten Messerschmidt (DF) af dele af forskningsmiljøet og modsvar fra Rektorkollegiets formand Anders Bjarklev og demokratiforsker Svend-Erik Skaaning.

Hvorfor: Rubrikken og underrubrikken rammer erklæringen ind som politikeres usædvanlige indblanding i forskningen, og demokratiforskeren bekræfter vinklen. Kritikken fra Henrik Dahl og Morten Messerschmidt står uden støtte fra andre politikere, mens forskere og rektorer får de faglige autoriteter og det afsluttende ord. Artiklen gavner dermed venstrefløjen og stiller især Liberal Alliance negativt.