Artiklen undersøger Dansk Folkepartis klimaordfører Malte Larsens påstand om, at 2026 er året med de færreste skovbrande i Europa nogensinde. DTU-professor Martin Drews forklarer, at påstanden afhænger af, om hele Rusland og Sibirien tælles med som Europa i databasen GWIS, og at EFFIS-data i stedet viser en sæson over gennemsnittet. Malte Larsen ønskede ikke at stille op til interview og fastholder sin påstand i en mail.
Hvorfor: Artiklen er bygget op som en faktatjek af DF's Malte Larsen, hvor DTU-professor Martin Drews får bred plads til at afvise påstanden, mens Larsen ikke ville interviewes og kun optræder med et kort mailsvar. Rubrikken stiller DF's udsagn som et spørgsmål med et datamæssigt forbehold, og SF's Villy Søvndal refereres uden tilsvarende kritik. Der er tale om en fagligt begrundet faktatjek, men kildevalget og rammen giver samlet et venstredrejet indtryk i en konkret dansk klimastrid.
Gavner venstrefløjen · −1Klima, energi og miljøSF – Socialistisk Folkeparti
DR12. mar. 2026Folketingsvalg 2026Rosa Uldall, Maria Andersen
Socialdemokratiet og SF fremlægger et fælles forslag om at fordoble formuegrænsen for ældrechecken, så 50.000-60.000 flere folkepensionister kan få den, og om at give cirka 150.000 folkepensionister med mindst 1.000 kroner mere om måneden. Forslaget skal finansieres for cirka to milliarder kroner via effektivisering af staten, strammere budgetstyring og det økonomiske råderum. Artiklen bringer citater fra Mette Frederiksen og Pia Olsen Dyhr samt to pensionister i Aalborg med forskellige holdninger.
Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt et fælles S-SF-udspil og bringer både partiledernes svar på kritikken og to pensionisters forskellige holdninger. Der er ingen borgerlige partier eller økonomiske eksperter, der vurderer finansieringen, og S's sammenligning med borgerlige skattelettelser står uimodsagt. Det giver en svag hældning til venstre.
Gavner venstrefløjen · −1Velfærd og socialSF – Socialistisk Folkeparti
DR3. mar. 2026Folketingsvalg 2026Anders Byskov Svendsen, Agnete Finnemann Scheel
Artiklen beskriver, at SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre har foreslået et sprøjteforbud på de 160.000 hektar, hvor grundvandet dannes, og at Socialdemokratiet støtter forslaget. Partierne i blå blok afviser eller tøver med at støtte et forbud og peger i stedet på den grønne trepart. Artiklen bygger på en analyse fra Miljøministeriet om pesticidrester i vandboringer og nitrat i grundvandet.
Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer blå blok som dem, der taler om rent drikkevand, men ikke vil forbyde, og stiller et sprøjteforbud som det bedste og billigste ifølge Miljøministeriet. Venstre fremstilles som tøvende og passivt, og fødevareminister Jacob Jensen kritiseres for ikke at svare på centrale spørgsmål. De røde partier og Socialdemokratiet får ingen tilsvarende kritik, og landbrugets synspunkt mangler.
Gavner venstrefløjen · −2Klima, energi og miljøSF – Socialistisk Folkeparti
Artiklen handler om 38-årige Maria Stege, der er blevet tvangsindlagt mere end 100 gange, og om Sydøstjyllands Politis rekord i tvangsindlæggelser. Hun og SF's regionspolitiker Sara Darling mener, at årsagen er for få sengepladser og manglende behandling, mens cheflæge Kristina Espesen afviser, at det skyldes mangel på pladser.
Hvorfor: Artiklen er primært en nøgtern patienthistorie med cheflægens afvisning og SF's kritik side om side. SF får dog hele afslutningen med kritik og løsningsforslag uden modspil fra andre partier, hvilket svagt gavner venstrefløjen.
Artiklen handler om en kommende afstemning i Europa-Parlamentet om at lempe EU's bæredygtighedskrav til virksomheder, især kravet om indrapportering. Danske MEP'er fra SF og Enhedslisten kritiserer lempelserne som en tilbagerulning af grøn lovgivning, mens en professor vurderer, at antallet af omfattede virksomheder falder markant.
Hvorfor: Rubrikken 'Grønt chok' og brugen af SF-citatet som journalistens egen ramme fremstiller kritikken af lempelserne som den naturlige og alarmerende reaktion. Kun SF og Enhedslisten citeres som politiske aktører, mens den konservative gruppe og tilhængerne af forenklingen ikke får plads. Det giver en svag til moderat hældning mod venstre.
Gavner venstrefløjen · −2Klima, energi og miljøSF – Socialistisk Folkeparti
Artiklen beskriver, at EU's 2040-klimamål er i fare, fordi medlemslandenes regeringer har udskudt deres stillingtagen på grund af intern uenighed. I Europa-Parlamentet har den klimakritiske gruppe Patrioter for Europa fået ansvaret for forhandlingerne, og DF's Anders Vistisen kalder et nyt mål uansvarligt, mens S, SF og Moderaterne advarer om konsekvenserne. LA's Henrik Dahl ser fornuft i et 90-procentmål, men kræver fleksibilitet.
Hvorfor: Artiklen giver DF og den klimakritiske gruppe plads, men lader Moderaternes kritik af DF's kurs stå uden tilsvarende modsvar og rammer ind med, at det går dårligt for klimamålet. Det er en svag hældning mod venstre, men artiklen er overvejende balanceret med kilder fra flere sider.
Gavner venstrefløjen · −1Klima, energi og miljøSF – Socialistisk Folkeparti
SF foreslår at forbedre Arne-pensionen med 3.000 kroner mere om måneden og en udvidelse af ordningen, fordi kun 12.500 personer brugte den i 2024 mod de forventede 32.300. Forslaget skal finansieres med de 1,5 milliarder kroner, staten sparer årligt, og bliver et hovedkrav for SF ved finanslovsforhandlingerne. Socialdemokratiets politiske ordfører kalder forslaget "sympatisk", men vil ikke svare klart på, om partiet støtter det.
Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af SF's forslag, men journalisten fremhæver FH's begejstring som eneste eksterne vurdering og lader SF's kritik af Arne-pensionen stå uden modspil fra andre partier end S's forsvar. Det giver en svag hældning mod venstre.
Gavner venstrefløjen · −1Velfærd og socialSF – Socialistisk Folkeparti
DR9. jul. 2025EUMalthe Sommerand - Strasbourg, Per Bang Thomsen
Europa-Parlamentets klimakritiske gruppe Patrioter for Europa har fået rollen som ordfører (rapporteur) for EU's 2040-klimamål. Et forslag fra socialdemokrater, liberale og grønne om at fremskynde forhandlingerne blev stemt ned, blandt andet med stemmer fra EPP-gruppen. Danske MEP'er og Moderaternes Stine Bosse kommenterer beslutningen.
Hvorfor: Rubrikken og journalistens egne ord fremstiller Patrioter for Europa som 'det yderste højre' og 'klimakritisk', hvilket er negativt ladet. Kritikere fra SF og Moderaterne får mere plads end den kritiserede gruppe, og EPP's begrundelse for at stemme imod mangler. Der er dog også neutral referat af stemmer og citater fra begge sider, så hældningen er ikke stærkere end 2.
Gavner venstrefløjen · −2Klima, energi og miljøSF – Socialistisk Folkeparti
Artiklen handler om, at Folketingets Præsidium har afvist at gøre 'Anerkend Palæstina som selvstændig stat' til en mærkesag ved skolevalget i 2026. Liberal Alliance, der er repræsenteret i præsidiet, tager efterfølgende afstand fra beslutningen, som partiet selv står bag. SF's Karsten Hønge og Alternativets Sascha Faxe kritiserer beslutningen, mens præsidiemedlemmerne fra LA ikke vil stille op til interview.
Hvorfor: Rubrikken og journalistens ord fremstiller Liberal Alliances kursændring som 'overraskende' og 'opsigtsvækkende', hvilket stiller partiet negativt. Samtidig fremhæves SF som det eneste parti, der ville tillade debatten, og kritikken fra SF og Alternativet får bred plads, mens flertallets begrundelse ikke kommer frem. Det giver en svag hældning mod venstre.
Artiklen er et tilbageblik på SF-politikeren Jacob Marks 15 år i dansk politik, efter at han har meddelt, at han stopper på Christiansborg til december. Den gennemgår hans valgresultater, mærkesagen om minimumsnormeringer, en episode med bande under åbningsdebatten og hans stress-sygemelding og bogudgivelse.
Hvorfor: Artiklen er et portræt af en afgående SF-politiker og indeholder en enkelt rosende journalistformulering ('vellidt politiker'). Kritikken fra forældrebevægelsen gengives, og Mark får plads til at svare, så helheden er overvejende balanceret med en svag positiv hældning mod SF.
SF, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti afviser den laveste af de tre CO2-afgiftsmodeller for landbruget på 125 kroner per ton. Partierne mener, at modellen giver for få og for usikre reduktioner. Meldingen kommer, mens forhandlingerne i den grønne trepart spidser til, og regeringen ventes at komme med sit udspil efterfølgende.
Hvorfor: Artiklen lader SF, Radikale og Konservative sætte dagsordenen med kritik af den lave CO2-afgift, mens regeringen og fortalere for den lave model ikke kommer til orde. Der er tale om et enkelt kildevalg i en kort artikel, hvilket giver en svag hældning mod venstre.
Gavner venstrefløjen · −1Klima, energi og miljøSF – Socialistisk Folkeparti
Artiklen er et portræt af SF's Kira Marie Peter-Hansen, der ved EP-valget 2024 fik 178.438 personlige stemmer efter at være blevet valgt som 21-årig i 2019. Den beskriver hendes vej fra studerende og barista til næstformand i De Grønne og tunge udvalgsposter, samt kritikken fra Socialdemokratiet under valgkampen om SF's udlændingepolitik i EU og hendes flyrejser til Bruxelles.
Hvorfor: Artiklen er et portræt, der overvejende fremstiller Kira Marie Peter-Hansen og SF positivt gennem rubrikken om "massiv valgsucces" og journalistens eget udsagn om et "godt gedigent modangreb". Socialdemokratiets kritik er med, og SF's svar får plads, så balancen er nogenlunde, men de positive journalistiske formuleringer trækker svagt i venstre retning.
Regeringen lægger op til at stoppe den aktuelle miniudbudsrunde i Nordsøen, efter det norske selskab BlueNord har trukket sig fra at søge om at bore efter gas. SF og De Radikale glæder sig og vil helt afskaffe muligheden for miniudbud, mens Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt kalder det ærgerligt. Klimaminister Lars Aagaard (M) har ikke ønsket at stille op til interview.
Hvorfor: Rubrikken overtager SF's og De Radikales positive vinkel på at droppe Nordsø-udbuddet, og de to partier får de første og fleste citater. Dansk Folkepartis modsyn er med, men kommer senere og kortere, og artiklen slutter med at fremhæve, at den moderatminister, der kritiseres, ikke vil stille op. Flere svage tegn trækker i samme retning mod venstrefløjen.
Gavner venstrefløjen · −2Klima, energi og miljøSF – Socialistisk Folkeparti
DR16. mar. 2023PolitikMette Pabst, Morten Henriksen
Folketingets Præsidium vil drøfte sagen om Alex Vanopslaghs boligtilskud, efter Enhedslisten opfordrede til at vurdere en politianmeldelse. Flere advokater kritiserer, at politikere ikke behandles som almindelige borgere, mens de fleste partier i Præsidiet ikke vil forholde sig konkret til sagen. Ifølge Information er Vanopslagh blevet politianmeldt af en borger, hvilket DR ikke har fået bekræftet.
Hvorfor: Artiklen lader advokater og Enhedslisten sætte dagsordenen og bruger journalistens egne ladede ord som "larmende tavshed" og "klapper i på stribe" om de øvrige præsidiepartier. Alex Vanopslagh og de tavse partier fremstilles negativt, mens Enhedslisten får plads til at kritisere. Der er dog tale om kritisk journalistik over for en konkret sag, ikke en gennemgående kampagne.
DR's P1 Dokumentar fremlægger en undersøgelse, der viser, at embedsmænd i Skat op gennem 00'erne gentagne gange forgæves bad om at få kontrol med refusion af udbytteskat. Ifølge undersøgelsen blev forslagene afvist af hensyn til banker, investorer og regeringens mål om at nedbringe administrative byrder for erhvervslivet. Den formodede svindel for over 12,7 milliarder kroner fandt sted, før hullerne blev lukket.
Hvorfor: Artiklen er en dokumentarundersøgelse, der især lægger ansvaret for den manglende kontrol på Venstre-ministrene Kristian Jensen og Troels Lund Poulsen samt på Anders Fogh Rasmussens byrdemål, mens SF's Holger K. Nielsen fremhæves som den, der trods modstand gennemførte kontrol. Finansrådet fremstilles gennemgående som modstander af kontrol, og dets korte skriftlige svar vejer let. Der er dog tale om faktuel, dokumenteret reportage, og hældningen er derfor svag til moderat.
SF har præsenteret et forslag til en ny karakterskala med karaktererne 0, 2, 4, 6, 8, 10 og 12, som skal gøre op med en "nulfejls-kultur". Dansk Erhverv, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og rektor på Roskilde Universitet roser forslaget, og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har meldt sig klar til at afskaffe karakteren -3.
Hvorfor: Artiklen refererer SF's forslag og lader udelukkende positive kilder – Dansk Erhverv, gymnasieeleverne og en rektor – komme til orde. Der er ingen kritikere eller modspil til forslaget, hvilket giver en svag hældning til venstre.