Se selv – alle artiklerne

Artiklen beskriver, at SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre har foreslået et sprøjteforbud på de 160.000 hektar, hvor grundvandet dannes, og at Socialdemokratiet støtter forslaget. Partierne i blå blok afviser eller tøver med at støtte et forbud og peger i stedet på den grønne trepart. Artiklen bygger på en analyse fra Miljøministeriet om pesticidrester i vandboringer og nitrat i grundvandet.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer blå blok som dem, der taler om rent drikkevand, men ikke vil forbyde, og stiller et sprøjteforbud som det bedste og billigste ifølge Miljøministeriet. Venstre fremstilles som tøvende og passivt, og fødevareminister Jacob Jensen kritiseres for ikke at svare på centrale spørgsmål. De røde partier og Socialdemokratiet får ingen tilsvarende kritik, og landbrugets synspunkt mangler.

TV 2's politiske analytiker Camilla Stampe vurderer, at blå blok står svagt, hvis Mette Frederiksen udskriver valg nu. Analysen peger på tre grunde: manglende blåt sammenhold efter regeringens fødevareaftale, Troels Lund Poulsens dobbeltspil som forsvarsminister og Morten Messerschmidts Mar-a-lago-tur.

Hvorfor: Analysen fremstiller blå blok som splittet, handlingslammet og desperat og bruger gennemgående negative karakteristikker af de blå partier og deres statsministerkandidat. Samtidig fremhæves det, at det lykkedes Wammen at splitte dem, og at danskerne samlede sig om regeringspartierne. Der er ingen blå kilde, der får lov at svare på karakteristikkerne, så vinklen hælder mod regeringen og venstrefløjen.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) vil på et samråd i Folketingets Kulturudvalg sætte penge af til en uvildig undersøgelse af, om DR har politisk slagside. Samrådet er indkaldt af Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti, og Morten Messerschmidt (DF) foreslår blandt andet at optage DR's redaktionsmøder. Ministeren siger selv, at han ikke oplever slagside i DR, og kalder efterfølgende dele af højrefløjens angreb på DR udemokratiske.

Hvorfor: Artiklen refererer de borgerlige partiers kritik af DR, men kun kulturministeren får egne citater, og hans skarpe karakteristik af højrefløjens angreb som udemokratiske og farlige står uimodsagt. De tre indkaldende partier fremstilles dermed som dem, der angriber DR uden at få plads til at begrunde eller forsvare sig.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kritiserer i interview med Weekendavisen og P1 Morgen Dansk Folkepartis planer om remigration og opfordrer de øvrige blå partier til at tage skarpere afstand. Artiklen gengiver DF's konkrete forslag og de blå partiers hidtidige reaktioner, og oplyser at Konservative, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance ikke vil kommentere Løkkes udtalelser.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om Løkkes kritik af DF's remigrationsplan og af blå blok, og DF får ingen plads til at svare på anklagen om et 'falsk narrativ'. Journalistens egne formuleringer om, at Støjberg og Juul 'har dukket sig', trækker i samme retning ved at fremstille de blå partier som undvigende. De øvrige blå partier citeres dog med deres synspunkter, og kritikken af DF er i høj grad Løkkes egne ord.

Artiklen beskriver, at ingen af partilederne i den borgerlige opposition vil stille op til interview om Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidts planer om såkaldt remigration af op mod 100.000 udlændinge. Messerschmidt har i Weekendavisen foreslået at udvise eller frihedsberøve udlændinge, der ikke forsørger sig selv. Den radikale leder Martin Lidegaard kritiserer forslaget, mens Venstres Jan E. Jørgensen forholder sig afventende.

Hvorfor: Artiklen fremhæver de blå partiers tavshed som problematisk og citerer kun den radikale leders kritik uden at give de blå partier plads til at svare. Journalistens ordvalg som 'remigrations-drømme' fremstiller DF's forslag som urealistisk. Dette gavner venstrefløjen.

Finansministeriet har opjusteret skønnet for det økonomiske råderum i 2030 med 58 milliarder kroner. Finansminister Nicolai Wammen (S) forklarer opjusteringen med høj beskæftigelse, udenlandsk arbejdskraft, seniorers arbejdsindsats og store selskabsskatteindtægter samt en ny regnemetode. LA har krævet at bruge beløbet på skattelettelser, hvilket Wammen afviser, og han fastholder afskaffelsen af Store Bededag.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af Finansministeriets nye beregning med Wammen som gennemgående hovedkilde. LA's krav om skattelettelser nævnes kun kort og afvises af ministeren uden at partiet får eget modsvar, hvilket er en svag indikator i retning af regeringen. Der er ingen ladede journalistiske formuleringer af betydning.

Artiklen handler om, at Folketingets Præsidium har afvist at gøre 'Anerkend Palæstina som selvstændig stat' til en mærkesag ved skolevalget i 2026. Liberal Alliance, der er repræsenteret i præsidiet, tager efterfølgende afstand fra beslutningen, som partiet selv står bag. SF's Karsten Hønge og Alternativets Sascha Faxe kritiserer beslutningen, mens præsidiemedlemmerne fra LA ikke vil stille op til interview.

Hvorfor: Rubrikken og journalistens ord fremstiller Liberal Alliances kursændring som 'overraskende' og 'opsigtsvækkende', hvilket stiller partiet negativt. Samtidig fremhæves SF som det eneste parti, der ville tillade debatten, og kritikken fra SF og Alternativet får bred plads, mens flertallets begrundelse ikke kommer frem. Det giver en svag hældning mod venstre.

Liberal Alliance og Dansk Folkeparti foreslår, at Danmark udtræder af FN's Ottawa- og Oslokonvention, så forsvaret kan bruge personelminer og klyngebomber. LA's forsvarsordfører Carsten Bach og militæranalytiker Anders Puck Nielsen argumenterer for afskrækkelse og kampkraft, mens Radikales Stinus Lindgreen afviser forslaget. Forsvarsministeriet oplyser, at regeringen ikke overvejer at udtræde af konventionerne.

Hvorfor: Rubrikken bruger journalistens egne negative ord ("uhyggelige og ulovlige våben") om LA's og DF's forslag, og indledningen rammer forslaget ind med våbnenes civile skadevirkninger. Begge sider af sagen citeres dog grundigt, og forslaget får plads til at blive forklaret, så hældningen er svag.

Fire blå partier – Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Konservative og Dansk Folkeparti – varsler i en kronik i Berlingske et tættere samarbejde i 2025 med fælles politiske forslag for at tegne et borgerligt alternativ. Partierne kritiserer, at Socialdemokratiet og Mette Frederiksen fokuserer på jagten på en borgerlig statsministerkandidat. Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, kalder meldingen svær at tage seriøst og peger på uenighed mellem de fire partier.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt de fire blå partiers kronik og giver efterfølgende Socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen plads til at kritisere meldingen som svær at tage seriøst. De fire partier får ikke lejlighed til at svare på kritikken, og S får dermed sidste ord i en konkret partipolitisk strid. Det er en svag hældning i S' favn.

Artiklen handler om, at kristenkonservative i Europa-Parlamentet (EPP) har fremsat ændringsforslag til EU's skovrydningslov, herunder en udskydelse på to år, og at Europa-Parlamentet skal stemme om forslagene. Flere danske politikere og miljøorganisationer kritiserer ændringsforslagene som en udvanding af loven, mens en dansk LA-politiker forsvarer dem som afbureaukratisering.

Hvorfor: Rubrikken og indledningen rammer de kristenkonservative som modstandere af en klimalov med formuleringer som 'kastet grus i maskineriet' og 'bekæmpe det bureaukratiske monster'. Kritikken af ændringsforslagene får mest plads, mens LA's og EPP's argumenter kun citeres kort. Det giver en svag venstrehældning i en grøn kontekst.

Artiklen refererer finansminister Nicolai Wammens (S) kommentarer efter de indledende finanslovsforhandlinger. Fire blå partier uden for regeringen – DF, DD, KF og LA – er gået sammen om et fælles oplæg og vil kun indgå i en aftale, hvis alle fire er med. Wammen kalder oplægget overordnet og opfordrer partierne til at lave lektier i efterårsferien.

Hvorfor: Artiklen bygger næsten udelukkende på finansminister Nicolai Wammens citater, og hans kritik af de fire blå partiers oplæg står uimodsagt. Rubrikken overtager hans nedladende vinkel ('Lav lektier i efterårsferien'), og de blå partier får ingen plads til at forsvare deres fælles udspil. Det giver en svag til tydelig hældning til fordel for regeringen/S.

Alle Folketingets partier undtagen Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er blevet enige om en frivillig aftale om ikke at bruge deepfakes til at gengive politikere. Aftalen træder i kraft med det samme og skal integreres i den eksisterende aftale om falske nyheder fra 2019. DF og LA har tidligere brugt deepfakes, blandt andet en manipuleret video med statsminister Mette Frederiksen.

Hvorfor: Artiklen er et nøgternt referat af en bred aftale, men de to blå partier uden for aftalen fremhæves som de eneste og kædes sammen med tidligere brug af deepfakes, uden at de får plads til at forklare sig. Det giver en svag hældning mod venstre.

Artiklen refererer fra Enhedslistens virtuelle årsmøde, hvor politisk ordfører Pelle Dragsted advarer mod Liberal Alliance og Alex Vanopslagh, som han kalder et "farligt politisk projekt". Artiklen gengiver Dragsteds kritik af LA som et "ultraliberalt parti" og sætter den i kontekst af meningsmålinger, hvor LA står til at blive blå bloks største parti.

Hvorfor: Artiklen bygger på Pelle Dragsteds tale og gengiver hans kritik af Liberal Alliance som et "farligt projekt", der vil skære velfærden ned. Liberal Alliance og Vanopslagh får ingen plads til at svare, og kritikken står dermed uimodsagt. Der er tale om en enkelt kilde i en konkret partistrid, hvilket giver en svag hældning til venstre.

Skatteminister Jeppe Bruus (S) kritiserer Alex Vanopslaghs (LA) udmelding om, at man kunne nedlægge fem til syv ministerier, herunder Skatteministeriet. Bruus mener, at forslaget svigter historikken fra skatteskandalerne og vil give et helt andet velfærdssamfund. Vanopslagh har afvist at uddybe, hvordan skattevæsenet konkret skal drives uden et ministerium.

Hvorfor: Artiklen lader skatteminister Jeppe Bruus (S) kritisere Vanopslaghs forslag gennem hele teksten, mens Vanopslagh kun refereres kort og ikke får plads til at svare. Journalisten fremhæver desuden, at Vanopslagh har afvist at uddybe, hvilket forstærker det negative indtryk af LA's forslag.

Artiklen handler om en sag på Borup Skole i Køge Kommune, hvor børn i indskolingen har begået vold og seksuelle krænkelser mod andre børn. Flere politikere, herunder LA og DF, kræver, at skolen skal kunne bortvise de krænkende børn, men Skolelederforeningen og en skoleforsker mener, at det vil være i strid med Grundloven. Forældre på skolen tager afstand fra politikernes udsmidningsforslag.

Hvorfor: Journalisten skriver selv, at DF's Alex Ahrendtsen 'grundlæggende ikke har forstået loven', og lader Skolelederforeningens formand kalde politikerne ude af stand til at læse loven uden at et blåt parti får plads til at forsvare forslaget. Kritikken rammer især DF og LA's krav om bortvisning, mens forældrenes brev og forskerens grundlovsargument støtter den kritiske linje. Der er dog tale om en enkelt skæv formulering og manglende modspil, ikke en gennemgående ensidig vinkling.

Folketingets Præsidium vil drøfte sagen om Alex Vanopslaghs boligtilskud, efter Enhedslisten opfordrede til at vurdere en politianmeldelse. Flere advokater kritiserer, at politikere ikke behandles som almindelige borgere, mens de fleste partier i Præsidiet ikke vil forholde sig konkret til sagen. Ifølge Information er Vanopslagh blevet politianmeldt af en borger, hvilket DR ikke har fået bekræftet.

Hvorfor: Artiklen lader advokater og Enhedslisten sætte dagsordenen og bruger journalistens egne ladede ord som "larmende tavshed" og "klapper i på stribe" om de øvrige præsidiepartier. Alex Vanopslagh og de tavse partier fremstilles negativt, mens Enhedslisten får plads til at kritisere. Der er dog tale om kritisk journalistik over for en konkret sag, ikke en gennemgående kampagne.

Artiklen portrætterer den 24-årige klimaaktivist Rosanna Børsting Sørensen, der til TV 2's valgtræf i Aalborg vil stille spørgsmål til otte toppolitikere om deres klimapolitik. Hun retter særligt fokus mod Jakob Ellemann-Jensen (V) og Alex Vanopslagh (LA), som hun mener har en lunken klimapolitik. Artiklen gengiver hendes synspunkter på landbrug, kødforbrug og biler.

Hvorfor: Artiklen lader en klimaaktivist kritisere Venstre og Liberal Alliance for lunken klimapolitik uden at de to partier får plads til at svare. Kritikken står uimodsagt i en artikel, der i øvrigt er bygget op om aktivistens perspektiv. Det gavner venstrefløjens klimadagsorden og stiller de to blå partier negativt.

Enhedslisten præsenterer ni forslag til at stramme reglerne for partistøtte og anonyme donationer, efter Frihedsbrevet har afdækket, hvordan politikere og partifolk var villige til at omgå reglerne. Pelle Dragsted vil have opgøret med i regeringsforhandlingerne, og Transparency Internationals formand Jesper Olsen støtter kritikken. Artiklen nævner, at SF, Kristendemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Socialdemokratiet, Liberal Alliance, Venstre og Konservative var villige til at modtage donationer i strid med reglerne.

Hvorfor: Artiklen lader Enhedslisten og Transparency International sætte dagsordenen med kritik af de øvrige partiers donationer, uden at de kritiserede partier får plads til at svare. Der er tale om et enkelt kildevalg i en kort artikel, hvilket giver en svag hældning til venstre.