Se selv – alle artiklerne

Fire blå oppositionspartier har kaldt klima- og energiminister Lars Aagaard (M) til hasteforespørgsel for at presse regeringen til at ophæve atomkraftforbuddet. Artiklen konfronterer partierne med spørgsmålet om, hvor det radioaktive affald skal placeres, og ingen af dem vil pege på et sted. Roskildes S-borgmester Thomas Breddam kræver, at der findes et slutdepot, før forbuddet ophæves.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer de fire blå partier som nogen, der vil atomkraft uden at svare på affaldsspørgsmålet, og journalisten konfronterer især LA og DF gentagne gange. Den eneste hovedkilde ud over de blå ordførere er S-borgmesteren, der får den kritiske rolle og det afsluttende ord, mens regeringspartierne kun refereres kort. Der er ingen ekspert eller modsvar, der nuancerer kritikken, hvilket giver en svag til tydelig hældning mod venstre.

Artiklen beskriver, hvordan kulturpolitiske ordførere fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti opfordrer DR's kommende generaldirektør Bjarne Corydon til at rydde op i DR. De peger på behov for mindre bureaukrati, større troværdighed og et mere nuanceret politisk billede. Corydon selv vil ikke udpege konkrete opgaver endnu.

Hvorfor: Artiklen lader udelukkende borgerlige kulturordførere kritisere DR og den kommende generaldirektør, mens hverken røde politikere eller DR's ledelse får plads til at svare på kritikken. Corydon citeres kun kort og afvisende uden at gå i detaljer, og kritikken af DR's 'venstreorienterede' dækning står uimodsagt. Det giver en overvejende ensidig vinkel, der gavner borgerlige partiers dagsorden om DR.

Fra nytår er der indført en CO2-afgift på brændstof til fiskeriet, som også rammer udenlandske fiskere, der tanker i Danmark. En nordjysk fiskeskipper tanker nu sine kuttere i Sverige for at undgå afgiften, og det lokale konservative folketingsmedlem Per Larsen kalder afgiften en katastrofe for den nordjyske fiskeindustri.

Hvorfor: Artiklen citerer kun afgiftsmodstandere – en fisker og det konservative folketingsmedlem Per Larsen – mens regeringen bag afgiften ikke får plads til at svare. Det giver en svag hældning til højre, men uden ladede journalistord og med en kort, refererende form.

Fire blå partier – Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Konservative og Dansk Folkeparti – varsler i en kronik i Berlingske et tættere samarbejde i 2025 med fælles politiske forslag for at tegne et borgerligt alternativ. Partierne kritiserer, at Socialdemokratiet og Mette Frederiksen fokuserer på jagten på en borgerlig statsministerkandidat. Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, kalder meldingen svær at tage seriøst og peger på uenighed mellem de fire partier.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt de fire blå partiers kronik og giver efterfølgende Socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen plads til at kritisere meldingen som svær at tage seriøst. De fire partier får ikke lejlighed til at svare på kritikken, og S får dermed sidste ord i en konkret partipolitisk strid. Det er en svag hældning i S' favn.

Artiklen handler om, at kristenkonservative i Europa-Parlamentet (EPP) har fremsat ændringsforslag til EU's skovrydningslov, herunder en udskydelse på to år, og at Europa-Parlamentet skal stemme om forslagene. Flere danske politikere og miljøorganisationer kritiserer ændringsforslagene som en udvanding af loven, mens en dansk LA-politiker forsvarer dem som afbureaukratisering.

Hvorfor: Rubrikken og indledningen rammer de kristenkonservative som modstandere af en klimalov med formuleringer som 'kastet grus i maskineriet' og 'bekæmpe det bureaukratiske monster'. Kritikken af ændringsforslagene får mest plads, mens LA's og EPP's argumenter kun citeres kort. Det giver en svag venstrehældning i en grøn kontekst.

Artiklen refererer fra tirsdagens spørgetime i Folketingssalen, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) gik hårdt til især Alex Vanopslagh (LA) og Mona Juul (K). Flere partiledere og folketingsmedlemmer kritiserer efterfølgende statsministerens tone og stil, mens Mette Frederiksen selv kalder det en god politisk debat.

Hvorfor: Rubrikken 'tænder helt af' og journalistens egne ord som 'bandbulle' og 'syrlig bemærkning' fremstiller Mette Frederiksen negativt, og artiklen slutter med Mona Juuls kritik. Kritikken af statsministeren får bred plads gennem K-, DF- og LA-politikere, mens forsvar for hendes stil ikke bringes ud over hendes egne svar. Det gavner blå blok svagt til moderat.

Artiklen refererer finansminister Nicolai Wammens (S) kommentarer efter de indledende finanslovsforhandlinger. Fire blå partier uden for regeringen – DF, DD, KF og LA – er gået sammen om et fælles oplæg og vil kun indgå i en aftale, hvis alle fire er med. Wammen kalder oplægget overordnet og opfordrer partierne til at lave lektier i efterårsferien.

Hvorfor: Artiklen bygger næsten udelukkende på finansminister Nicolai Wammens citater, og hans kritik af de fire blå partiers oplæg står uimodsagt. Rubrikken overtager hans nedladende vinkel ('Lav lektier i efterårsferien'), og de blå partier får ingen plads til at forsvare deres fælles udspil. Det giver en svag til tydelig hældning til fordel for regeringen/S.

SF, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti afviser den laveste af de tre CO2-afgiftsmodeller for landbruget på 125 kroner per ton. Partierne mener, at modellen giver for få og for usikre reduktioner. Meldingen kommer, mens forhandlingerne i den grønne trepart spidser til, og regeringen ventes at komme med sit udspil efterfølgende.

Hvorfor: Artiklen lader SF, Radikale og Konservative sætte dagsordenen med kritik af den lave CO2-afgift, mens regeringen og fortalere for den lave model ikke kommer til orde. Der er tale om et enkelt kildevalg i en kort artikel, hvilket giver en svag hældning mod venstre.

DR har gransket stemmelister fra EU-Parlamentet i 2020 og sammenholdt dem med partiernes svar i en rundspørge op til EU-valget 2024. Ifølge artiklen siger alle partier, at de vil have grønnere landbrugsstøtte, men Venstre, Konservative og Radikale Venstre stemte imod et forslag om at målrette støtten til klimareduktioner. Eksperter og SF og Enhedslisten kritiserer dobbeltspillet, mens Radikale, Venstre og DF forklarer deres stemmer.

Hvorfor: Artiklen er en reel granskning af Venstre, Konservative og Radikale Venstres EU-stemmer, og de tre partier får plads til at svare. Men rubrik, underrubrik og den indledende framing slår fast, at partierne har et forklaringsproblem, og SF og Enhedslisten får lov at kritisere uden tilsvarende modspil fra blå side. Det giver en svag hældning mod venstre.

De Konservative kræver en ekstern undersøgelse af, hvorfor fregatten Iver Huitfeldt blev udsendt, selv om den under et angreb 9. marts oplevede radarsvigt og defekt ammunition. Partiet vil også have undersøgt, hvorfor forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) angiveligt ikke blev orienteret om skibets mangelfulde status. Forsvarsordførerne ventes orienteret onsdag.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt De Konservatives krav om en ekstern undersøgelse og gengiver ordfører Mai Mercados begrundelse. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Forsvaret kritiseres for ikke at have orienteret og for at undersøge sig selv, uden at deres svar på kritikken bringes. Det giver en svag hældning til højre, båret af kildevalget i en kort artikel.

Europa-Parlamentet skal stemme om EU's naturgenopretningslov, som der fortsat er stor modstand mod især fra højrefløjen. DR's EU-analytiker beskriver stemmen som en "grøn gyser" og lader danske EU-politikere fra M, Ø, SF, K og S forklare, hvorfor de stemmer for. De to yderste højregrupper ECR og ID stemmer imod, mens EPP's officielle linje er nej.

Hvorfor: Rubrikken 'grøn gyser' og underrubrikken om en højrefløj, der 'ikke er begejstret', indrammer sagen som en konflikt, hvor modstanderne står på den forkerte side af naturen. Fem danske politikere fra M, S, SF, Ø og K citeres for at stemme for, mens Dansk Folkeparti og de øvrige nej-stemmer kun nævnes kollektivt uden at få ordet. Det giver en svag til moderat hældning mod venstre på et værdipolitisk område.

Region Midtjylland har besluttet at bruge 27 millioner kroner på en helikopterplatform på Regionshospitalet i Viborg, selv om kun én patient blev fløjet dertil i 2022. Ansatte og en sundhedsøkonom kalder det spild af penge, og regionsrådsformand Anders Kühnau (S) henviser til en konstitueringsaftale fra 2021 og til budgetregler. Konservative Stine Damborg, der har kæmpet for platformen, har ikke villet stille op til interview, mens Venstres Ib Bjerregaard forsvarer beslutningen.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om kritikken fra ansatte og en sundhedsøkonom, og rubrikken stiller én patient over for 27 millioner kroner. Den Konservative Stine Damborg, der har kæmpet for platformen, får ingen interviewplads, og hendes manglende opstilling fremhæves, mens Venstres forsvar er kort. Dermed rammer vinklen især Det Konservative Folkeparti, mens Socialdemokratiets regionsrådsformand slipper med et skriftligt svar.

Artiklen handler om, at den politiske aftale om højere afgift på nikotinposer kan omgås, fordi de samme produkter kan købes billigt på udenlandske webshops. Dansk Folkepartis sundhedsordfører Mette Thiesen kalder afgiftsforhøjelsen symbolpolitik, mens ordførere fra Socialdemokratiet og Konservative anerkender nethandlen som et svagt punkt i aftalen.

Hvorfor: Artiklen bygger på DF's kritik af aftalepartierne og lader Mette Thiesen sætte dagsordenen med påstanden om symbolpolitik, mens S og K kun får korte svar. Rubrikken gengiver DF's dom 'spillet fallit', hvilket svagt gavner DF og de kritiserede aftalepartier fremstår dårligere. Der er dog tale om en enkelt svag hældning, da begge sider kommer til orde.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kritiserer i Folketingets åbningsdebat borgerlige politikere for at bruge udtryk som "skaffedyr" om borgere, der arbejder. Hun kobler kritikken til Søren Pape Poulsen (K) og Pernille Vermund (NB) og parodierer deres modstand mod regeringens fokus på mere arbejde. Artiklen gengiver hendes udtalelser og baggrunden for regeringens arbejdsudspil.

Hvorfor: Artiklen bygger næsten udelukkende på Mette Frederiksens udtalelser og gengiver hendes kritik og parodi af de borgerlige partier uden at de kritiserede får plads til at svare. Det giver en svag til tydelig fordel for Socialdemokratiet i den konkrete arbejdsdebat. Der er ingen journalistiske ladede ord, men den ensidige kildevalg trækker i venstre retning.

Artiklen sammenligner modtagelsen af regeringens udspil om kortere kandidatuddannelser med De Konservatives alternative udspil. Regeringens forslag om at forkorte cirka hver anden kandidatuddannelse med et år mødes med kritik fra Djøf og Danske Studerendes Fællesråd, mens De Konservatives forslag om en forsøgsordning på fem procent af pladserne mødes positivt. Socialdemokratiets uddannelsesordfører er skeptisk over for forsøgsordningen, og Ritzau forsøger at få en kommentar fra minister Christina Egelund.

Hvorfor: Rubrikken og indledningen stiller regeringens udspil op over for De Konservatives og konkluderer, at kun sidstnævnte mødes positivt, mens både Djøf, Danske Studerendes Fællesråd og Danske Universiteter fremhæver K's forsøgsordning som det bedre svar. Det giver en svag højrehældning. Socialdemokratiets ordfører får dog plads til at kritisere forslaget, og ministeren er forsøgt kontaktet, hvilket begrænser styrken.

Artiklen handler om den russiske ambassadør Vladimir Barbins kritik af Danmarks planlagte indkøb af krydsermissiler, som TV 2 har beskrevet ud fra et lækket notat. Forsvarsordfører Rasmus Jarlov (K) afviser kritikken som "fuldstændig til grin", mens to forskere forklarer, at den russiske reaktion er forventelig, og at beslutningen er politisk.

Hvorfor: Artiklen er et nøgternt referat af en udenrigspolitisk sag, hvor kun forsvarsordfører Rasmus Jarlov (K) citeres som politisk stemme, mens forskerne udtaler sig neutralt om den forventelige russiske reaktion. Der er ingen egentlig dansk partistrid i artiklen, og den ene indikator er derfor svag.

Artiklen beskriver Søren Pape Poulsens optræden ved stemmeafgivningen i Viborg, hvor han kun svarede på tre spørgsmål fra pressen i et minut og ni sekunder, før han gik til sin valgbus. Den nævner, at De Konservative ifølge en Megafon-måling står til 5,9 procent mod over 15 procent i august, og at vælgere på stedet syntes, medierne var hårde ved ham.

Hvorfor: Journalisten bruger flere formuleringer, der stiller Søren Pape Poulsen i et ufordelagtigt lys: journalisterne får "en lang næse", og Pape "drejer pludselig om" med "en hale af halsende journalister" efter sig. Der er ingen modvægt i form af Papes egen forklaring på det korte pressemøde, kun korte citater og en bemærkning om, at vælgerne syntes, medierne var hårde ved ham. Det giver en svag til moderat hældning mod venstre i en ellers kort valgdagsreportage.

Artiklen handler om, at Holstebro Kommune lukker det specialiserede kommunale plejehjem Center Birkehøj, fordi et nyt friplejehjem har skabt overkapacitet og tomme pladser. De 14 beboere, herunder den demensramte Ejgil Kristensen, skal flyttes, hvilket pårørende og fagfolk frygter vil skade dem. Artiklen kobler sagen til blå bloks forslag om friplejehjem i alle kommuner og til Søren Pape Poulsen (K), der afviser, at det er en reel risiko.

Hvorfor: Journalisten rammer selv friplejehjem og blå bloks forslag ind som årsagen til, at en dement mand mister sit hjem, og bruger formuleringen om 'bagsiden af medaljen'. Kun kritikere af lukningen og af friplejehjem citeres fyldigt, mens Søren Pape Poulsens forsvar er kort og står uimodsagt over for case-fortællingen. Det giver en svag til moderat hældning mod venstre.