Se selv – alle artiklerne

To analytikere, forsvarsanalytiker Jacob Kaarsbo og tidligere generalkonsul Jens Worning, siger, at Dansk Folkeparti har brugt deres citater ud af kontekst i en Facebook-kampagne om fred i Ukraine. Begge føler sig misbrugt og kalder det blandt andet vælgerbedrag. Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Kofod afviser kritikken og mener, at det er inden for skiven at citere offentlige debattører.

Hvorfor: Rubrikken og den indledende formulering rammer Dansk Folkeparti negativt med ord som 'misbrugt' og 'vælgerbedrag', mens partiets svar kommer senere og kortere. Kritikken er dog båret af de citerede analytikere, og DF får plads til at afvise, så hældningen er svag.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kritiserer DF-formand Morten Messerschmidts opråb om at skrue ned for den danske Ukraine-støtte. Løkke kalder meldingen trist og skuffende og mener, at den spiller ind i et Putin-narrativ. Radikales Martin Lidegaard bakker op om at fortsætte støtten, mens Messerschmidt afviser at gå Putins ærinde.

Hvorfor: Rubrikken 'Han slår hånden af ukrainerne' er journalistens egen negative karakteristik af Messerschmidt, og artiklen lader kun modstandere af hans Ukraine-kurs komme til orde med citater. Messerschmidt selv refereres kort og får ikke samme plads som Løkke og Lidegaard.

Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt kræver, at Danmark skruer ned for støtten til Ukraine, medmindre andre NATO-lande bidrager mere. Han mener, at regeringen skal indse, at Ukraine næppe kan vinde krigen og bør acceptere territoriale afgivelser i en fredsløsning. Artiklen bringer tal for dansk støtte og gengiver Zelenskyjs udmelding om betingelser for en våbenhvile.

Hvorfor: Artiklen er bygget op omkring DF-formand Morten Messerschmidts krav om at skære i Ukraine-støtten, og han får hele artiklen til at fremføre sit synspunkt. Regeringen, som kritiseres for at navigere med 'skyklapper', får ikke plads til at forsvare sin Ukraine-politik, og de partier, der støtter kursen, er helt fraværende. Dermed sætter DF dagsordenen uden modspil fra den anden side af den danske Ukraine-strid.

Artiklen beskriver, at Alternativets Helene Brydensholt trækker sig som næstformand for Folketingets Indfødsretsudvalg i protest mod, at tre ansøgere om dansk statsborgerskab skal til samtaler om deres "demokratiske sindelag". Samtalerne mødes med juridiske bekymringer fra embedsværket, og regeringspartierne har haft forskellige tilgange til sagen.

Hvorfor: Artiklen lader Alternativets næstformand sætte dagsordenen med egne citater og en principiel protest, mens flertallets syn primært refereres gennem DF-formanden og S-ordførerens ældre citat. Indramningen "dyb strid" og vægten på de juridiske bekymringer trækker svagt i venstre retning, men begge sider kommer til orde.

Artiklen refererer fra tirsdagens spørgetime i Folketingssalen, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) gik hårdt til især Alex Vanopslagh (LA) og Mona Juul (K). Flere partiledere og folketingsmedlemmer kritiserer efterfølgende statsministerens tone og stil, mens Mette Frederiksen selv kalder det en god politisk debat.

Hvorfor: Rubrikken 'tænder helt af' og journalistens egne ord som 'bandbulle' og 'syrlig bemærkning' fremstiller Mette Frederiksen negativt, og artiklen slutter med Mona Juuls kritik. Kritikken af statsministeren får bred plads gennem K-, DF- og LA-politikere, mens forsvar for hendes stil ikke bringes ud over hendes egne svar. Det gavner blå blok svagt til moderat.

Artiklen refererer finansminister Nicolai Wammens (S) kommentarer efter de indledende finanslovsforhandlinger. Fire blå partier uden for regeringen – DF, DD, KF og LA – er gået sammen om et fælles oplæg og vil kun indgå i en aftale, hvis alle fire er med. Wammen kalder oplægget overordnet og opfordrer partierne til at lave lektier i efterårsferien.

Hvorfor: Artiklen bygger næsten udelukkende på finansminister Nicolai Wammens citater, og hans kritik af de fire blå partiers oplæg står uimodsagt. Rubrikken overtager hans nedladende vinkel ('Lav lektier i efterårsferien'), og de blå partier får ingen plads til at forsvare deres fælles udspil. Det giver en svag til tydelig hældning til fordel for regeringen/S.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) stopper som social- og boligminister for at blive Socialdemokratiets overborgmesterkandidat i København og afviser at frasige sig sit eftervederlag på op til 30 måneders ministerløn. Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt kalder det "pamperi af værste skuffe", mens Rosenkrantz-Theil henviser til, at eftervederlaget er en del af ministerlønnen. Artiklen sammenligner med Sophie Hæstorp Andersen, der i 2021 frasagde sig eftervederlag fra Region Hovedstaden.

Hvorfor: Rubrikken overtager DF's karakteristik "pamperi af værste skuffe", og journalistens egen indramning om at føre valgkamp på ministerpenge stiller Rosenkrantz-Theil negativt. Kontrasten til Sophie Hæstorp Andersens afkald forstærker den negative vinkel, mens forsvar og kritik af DF's eget forbrug kun kommer i citatform.

Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt foreslår hårdere straffe til politiske aktivister, der blokerer veje eller afbryder arrangementer. Artiklen bringer kritik fra Greenpeace, en juraprofessor og Enhedslisten, som mener forslaget er unødvendigt og indskrænker ytringsfriheden. Messerschmidt afviser, at forslaget er hyklerisk i forhold til hans modstand mod koranloven.

Hvorfor: Artiklen stiller DF's forslag op mod kritik fra Greenpeace, en juraprofessor og Enhedslisten, og journalisten konfronterer selv Messerschmidt med et hykleri-spørgsmål. Ingen andre partier eller fortalere for forslaget kommer til orde, så DF fremstår som den isolerede part i en ellers omstridt sag. Det giver en svag til moderat hældning mod venstre.

Alle Folketingets partier undtagen Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er blevet enige om en frivillig aftale om ikke at bruge deepfakes til at gengive politikere. Aftalen træder i kraft med det samme og skal integreres i den eksisterende aftale om falske nyheder fra 2019. DF og LA har tidligere brugt deepfakes, blandt andet en manipuleret video med statsminister Mette Frederiksen.

Hvorfor: Artiklen er et nøgternt referat af en bred aftale, men de to blå partier uden for aftalen fremhæves som de eneste og kædes sammen med tidligere brug af deepfakes, uden at de får plads til at forklare sig. Det giver en svag hældning mod venstre.

DR har gransket stemmelister fra EU-Parlamentet i 2020 og sammenholdt dem med partiernes svar i en rundspørge op til EU-valget 2024. Ifølge artiklen siger alle partier, at de vil have grønnere landbrugsstøtte, men Venstre, Konservative og Radikale Venstre stemte imod et forslag om at målrette støtten til klimareduktioner. Eksperter og SF og Enhedslisten kritiserer dobbeltspillet, mens Radikale, Venstre og DF forklarer deres stemmer.

Hvorfor: Artiklen er en reel granskning af Venstre, Konservative og Radikale Venstres EU-stemmer, og de tre partier får plads til at svare. Men rubrik, underrubrik og den indledende framing slår fast, at partierne har et forklaringsproblem, og SF og Enhedslisten får lov at kritisere uden tilsvarende modspil fra blå side. Det giver en svag hældning mod venstre.

Dansk Folkeparti har under ledelse af Morten Messerschmidt annonceret, at partiet trækker sig fra aftalen om Energiø Bornholm og opfordrer de øvrige partier til at gøre det samme. Meldingen mødes med skarp kritik fra Socialdemokratiet, Moderaterne, SF, Alternativet og Radikale Venstre, mens Venstre og Liberal Alliance fortsat bakker op om aftalen. DF begrunder exit med, at energiøen kan koste skatteyderne over 30 milliarder kroner.

Hvorfor: Rubrikken og artikelens opbygning sætter kritikken fra S, M, SF, ALT og RV af DF som den bærende vinkel, og DF får kun ét kort citat i starten. DF's eget økonomiske argument refereres, men ingen forsvarer DF's synspunkt, og kritikken står uimodsagt. Det gavner den røde fløj og de øvrige aftalepartier på bekostning af DF.

Artiklen handler om, at Dansk Folkeparti truer med at forlade den danske klimaaftale på grund af den omdiskuterede CO2-skat på landbruget. Klimaminister Lars Aagaard (M) og Socialdemokratiets politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen kritiserer DF's udmelding, mens DR's klimaanalytiker ser udmeldingen som et muligt nybrud i dansk klimapolitik.

Hvorfor: Artiklen lader klimaministeren og Socialdemokratiets ordfører kritisere Dansk Folkepartis udmelding uden at DF får plads til at svare på kritikken. DF's egen begrundelse gengives kort, men partiet fremstilles som ansvarsløst gennem de citerede kritikere, og kritikken står uimodsagt. Det giver en svag hældning mod venstre.

Dansk Folkeparti truer med at forlade forligskredsen bag klimaloven, hvis en kommende CO2-afgift koster arbejdspladser eller forøger fødevarepriserne. Morten Messerschmidt siger til Berlingske, at partiet vil gøre op med "klimafantasteriet". Klimaminister Lars Aagaard (M) opfordrer DF til at tage ansvar, og de øvrige aftalepartier kan danne flertal uden DF.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer DF ind som det parti, der truer en klimaaftale, og ministerens kritik af partiet står uimodsagt. DF's eget syn på, hvorfor afgifterne bryder klimaloven, forklares kun gennem partiets egne citater, mens kritikken får lov at stå som artiklens konklusion.

Statsminister Mette Frederiksen (S) opfordrer politiske partier til at holde op med at bruge AI-skabte videoer af hende. Baggrunden er kampagnevideoer fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har bedt sit ministerium undersøge, om AI-videoer af andre personer kan forbydes. Både DF og LA afviser kritikken.

Hvorfor: Artiklen refererer sagen nogenlunde afbalanceret og giver både DF og LA plads til at svare på kritikken. Men rubrikken og den indledende formulering rammer de to blå partier ind som dem, der har gjort noget forkert, som statsministeren må formane imod, mens S og M fremstår som de ansvarlige. Det giver en svag hældning mod venstre.

Dansk Folkepartis spidskandidat Anders Vistisen har delt en video på sociale medier på befrielsesdagen 5. maj, hvor han med en radiostemme efterligner BBC's befrielsesmeddelelse fra 1945 og siger, at danske politikere har overgivet sig til EU. Videoen møder kritik fra Venstres Morten Dahlin, Moderaternes Lars Løkke Rasmussen og Jakob Engel-Schmidt samt Røde Kors' Anders Ladekarl, mens Vistisen forsvarer den som en satirisk kampagnevideo mod en ny EU-traktat. Artiklen nævner også, at en mindesten på Israels Plads blev overhældt med rød maling efter en Palæstina-demonstration samme dag.

Hvorfor: Rubrikken overtager kritikernes domme om videoen, og fire kritikere fra V, M og Røde Kors citeres, mens kun DF's egen kandidat forsvarer sig. Artiklen slutter med yderligere kritik af dagens politiske kampagner, så DF fremstår som den kritiserede part uden modspil fra andre end partiet selv.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) præsenterer en ny abortaftale, hvor den fri abortgrænse hæves fra 12 til 18 uger, de fem regionale abortsamråd erstattes af ét nationalt abortnævn, og 15-17-årige kan få abort uden forældresamtykke. Aftalen er indgået af regeringen og SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet, mens Liberal Alliance og De Konservative er med i dele af aftalen. Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne kritiserer aftalen.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et positivt portræt af sundhedsminister Sophie Løhde (V), der beskrives som 'stolt' og 'glad', og hendes argumenter får stor plads. Kritikken fra DF og DD gengives kort i citater, men uden at modargumenterne udfoldes. Dette giver en svag hældning mod højre.

Artiklen fortæller om Tabita Mortensen, der i 2015 blev gravid uden at ønske det, opdagede det i 12. graviditetsuge og fik afslag på abort fra et abortsamråd, hvorefter hun rejste til Sverige. Hun glæder sig over, at et flertal i Folketinget vil hæve abortgrænsen til 18. uge, og artiklen bringer også en overlæges opbakning samt en kort omtale af, at Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti er imod.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om en case og en overlæge, der begge støtter en højere abortgrænse, og fortalerne får hele artiklens plads. Modstanden fra Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti nævnes kun i en enkelt sætning uden citat eller argument, og abortsamrådets begrundelse for afslaget kommer ikke frem. Dermed får den side, der ønsker en lempeligere abortlov, klart mest plads, hvilket svagt gavner venstrefløjen i den konkrete strid.

Et udkast til en politisk aftale om at hæve abortgrænsen fra 12. til 18. graviditetsuge er blevet kendt. Uden for aftalen står blandt andre Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne, hvis ordførere kritiserer udkastet. Artiklen gengiver også Etisk Råds anbefalinger og indholdet af udkastet.

Hvorfor: Artiklen handler om en konkret dansk partipolitisk strid om abortgrænsen, men kun modstanderne fra DF og DD citeres indgående, mens flertallets partier ikke får plads til at forsvare udkastet. Den eneste form for modspil er et ældre citat fra Moderaterne og en mail fra ministeren om, at udkastet justeres. Det giver en svag til moderat hældning til højre.