Se selv – alle artiklerne

Artiklen handler om, at Skattestyrelsen har kontrolleret private solcelle- og vindmølleejere og fundet knap 2.000 anlæg, der har overskredet effektgrænsen på 6 kilowatt i nettoafregningsordningen. Lemvig-borgeren Nils-Jørn Krejberg har fået en efterregning på 10.000 kroner for en minimal overproduktion, og både han, mølleproducenten THYmøllen og Danmarksdemokraternes energiordfører Mads Fuglede kritiserer sanktionerne. Skatteminister Jakob Engel-Schmidt svarer, at han har forståelse for oplevelsen, men ikke vil ændre reglerne, da ejerne kan søge tilbage i ordningen.

Hvorfor: Artiklen lader Danmarksdemokraternes krav om at sløjfe efterregningerne og genindføre ordningen stå uden modspil fra andre partier, og mellemrubrikken fremhæver partiets ordfører som den kritiske stemme. Skatteministeren får ganske vist plads til at svare, men kritikken af reglerne bærer artiklen, hvilket samlet set gavner den blå side i en konkret strid om afgiftsreglerne.

Artiklen refererer Danmarksdemokraternes udspil "Bekæmp islam", der blandt andet vil forbyde tørklæde, dunjakke og kasket samt faste på ungdomsuddannelser og indføre håndtryk på første skoledag. To gymnasieelever fra Nyborg Gymnasium og forpersonen for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning kritiserer forslagene som indskrænkning af religionsfriheden og som social kontrol. Inger Støjberg begrunder forslagene med, at der foregår social kontrol på mange ungdomsuddannelser.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om to elevkilder og elevorganisationens kritik af Danmarksdemokraternes udspil, mens partiet kun får ét kort citat om social kontrol. Rubrikken overtager kritikkens pointe om, at et tvunget håndtryk er social kontrol, og kritikken får sidste ord. Der er ingen modspil fra andre partier eller en uddybning af Danmarksdemokraternes begrundelse.

TV 2 beskriver, at regeringens plan om lavere moms på fødevarer ventes at koste statskassen 17,4 milliarder kroner ifølge et svar fra skatteminister Jakob Engel-Schmidt til Folketinget. Beløbet er væsentligt højere end de seks milliarder, der tidligere var afsat, og både Danmarksdemokraterne, De Konservative og Cepos er skeptiske. Skatteministeren er ikke vendt tilbage på TV 2's henvendelse.

Hvorfor: Artiklen lader regeringens momsplan stå uden forsvar: skatteministeren er ikke vendt tilbage, og kritikken fra DD, K og Cepos fylder det meste. De kritiske borgerlige partier får dermed lov at sætte dagsordenen mod regeringens økonomiske forslag. Der er dog tale om nøgternt refererede beløb og en saglig ramme, så hældningen er svag til moderat.

Artiklen handler om, at en 31-årig mand er sigtet for vold efter straffelovens paragraf 244 efter et slagsmål ved et storskærmsarrangement på Islands Brygge, hvor en 32-årig svensk mand faldt, slog hovedet og døde. Anklagemyndigheden går efter otte til ti måneders fængsel, hvilket flere retsordførere fra DF, DD og V kritiserer som for lavt. Københavns Politi understreger, at strafpåstanden er foreløbig, og at efterforskningen kan føre til sigtelse efter andre bestemmelser.

Hvorfor: Artiklen lader udelukkende retsordførere fra DF, DD og V kritisere anklagemyndighedens strafpåstand uden at nogen partipolitiker eller juridisk ekspert forsvarer den gældende praksis. Anklagemyndigheden ønsker ikke at kommentere, og politiets forbehold ændrer ikke, at kritikken står uimodsagt. Det giver en svag til moderat hældning mod højre i en retspolitisk sag.

Danmarksdemokraternes EU-parlamentariker Kristoffer Storm er blevet politianmeldt af den svenske EU-kollega Abir Al-Sahlani for racistisk hadtale efter en Instagram-kommentar, hvor han skrev, at hun burde "tage hjem". Storm afviser anklagen og forklarer, at han mente, hun burde gå hjem fra arbejde. Flere danske EU-politikere kritiserer Storms kommentar.

Hvorfor: Artiklen citerer kun kritikere af Kristoffer Storm fra venstrefløjen og midten, mens ingen danske politikere forsvarer ham. Dette skaber en svag hældning mod venstre, selvom Storm får plads til at afvise anklagen.

Artiklen gennemgår, hvordan danske partier screener folketingskandidater, med udgangspunkt i at Liberal Alliance og Borgernes Parti ekskluderede nyvalgte folketingsmedlemmer få dage efter valget. Valgforsker Kasper Møller Hansen forklarer, at centraliserede screeningsprocesser hos Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti har været succesfulde, mens nye partier med svage lokalorganisationer har sværere ved at screene.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af partiernes screeningsprocesser med en ekspert som hovedkilde. To blå partier (Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti) fremhæves som succesfulde uden modspil, mens Socialdemokratiet også roses, hvilket samlet giver en svag hældning mod højre.

Artiklen beskriver, hvordan Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Venstre og Borgernes Parti i valgkampen foreslår at sænke afgifterne på benzin og diesel. To økonomer vurderer, at forslagene er dyre, ujævnt fordelte og ikke særlig klimavenlige, og at Borgernes Partis forslag om helt at fjerne afgiften ikke er realistisk.

Hvorfor: Artiklen lader to økonomer og Concito kritisere de borgerlige partiers benzinløfter som dyre, ujævnt fordelte og urealistiske, mens partierne ikke får plads til at forsvare forslagene. Rubrikken overtager økonomens "panikstemning" og rammer dermed de borgerlige forslag negativt. Der er tale om flere tegn i samme retning, men kritikken er fagligt begrundet og ikke gennemgående ladet.

Komikeren Anders Matthesen siger til Ekstra Bladet, at Socialdemokratiets ministre har misbrugt hans udtalelser i valgkampen. Både Sophie Hæstorp Andersen og Rasmus Stoklund brugte hans ord i opslag om formueskat, som siden er slettet. Artiklen nævner også, at Suspekt har kritiseret Danmarksdemokraterne, og at Socialdemokratiet brugte Birthe Kjærs sang uden tilladelse.

Hvorfor: Artiklen bygger på Anders Matthesens og andre kunstneres kritik af Socialdemokratiets brug af deres udtalelser og sange i valgkampen. S-ministrene og partiet får ikke plads til at svare på kritikken, og journalistens formulering om, at kunstnerne "er blevet vrede", forstærker den negative vinkel mod S. Der er ingen modsvar fra Socialdemokratiet, mens Danmarksdemokraterne kun nævnes kort i en lignende sag.

Artiklen handler om Socialdemokratiets udspil om en formueskat og den forvirring, der er opstået efter Mette Frederiksens udtalelser i en TV 2-debat om, hvorvidt små iværksættere omfattes. Blå partier og en økonomiprofessor kritiserer uklarheden, mens S's politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen afviser, at der er tvivl.

Hvorfor: Rubrikken og flere journalistformuleringer ("pludselig", "mere vævende", "måtte trække lidt i land") rammer Socialdemokratiets formueskat og Mette Frederiksen negativt. Kritikken fra K, DD, V og en professor fylder det meste, mens S kun får et kort forsvar til sidst. Der er tale om flere tegn i samme retning, men ikke en gennemgående kampagne.

Artiklen beskriver, at SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre har foreslået et sprøjteforbud på de 160.000 hektar, hvor grundvandet dannes, og at Socialdemokratiet støtter forslaget. Partierne i blå blok afviser eller tøver med at støtte et forbud og peger i stedet på den grønne trepart. Artiklen bygger på en analyse fra Miljøministeriet om pesticidrester i vandboringer og nitrat i grundvandet.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer blå blok som dem, der taler om rent drikkevand, men ikke vil forbyde, og stiller et sprøjteforbud som det bedste og billigste ifølge Miljøministeriet. Venstre fremstilles som tøvende og passivt, og fødevareminister Jacob Jensen kritiseres for ikke at svare på centrale spørgsmål. De røde partier og Socialdemokratiet får ingen tilsvarende kritik, og landbrugets synspunkt mangler.

TV 2's politiske analytiker Ask Rostrup gør status over kommunalvalget 2025, der afsluttes med det konstituerende møde i Halsnæs 15. december. Analysen fremhæver kvindelige politikere som valgets hovedpersoner og ser Socialdemokratiets store tilbagegang som valgets centrale historie med blik mod folketingsvalget.

Hvorfor: Analysen bruger ladede ord som 'kollaps', 'ligkiste' og 'hjemsøge' om Socialdemokratiets valgresultat og gør S' nederlag til valgets centrale historie. Samtidig roses Venstres konstituering som 'solidt politisk håndværk', og SF's, de Konservatives og DF's fremgang fremhæves positivt. Der er flere tegn i samme retning, men artiklen er en analytisk status over et faktisk valgresultat, hvor S reelt tabte stort.

Patienterstatningen har afgjort de første fire sager om alvorlige synsskader efter behandling med Ozempic eller Wegovy, og patienterne får i alt 800.000 kroner i erstatning, som staten betaler. Enhedslisten mener, at Novo Nordisk bør dække erstatningerne, mens Danmarksdemokraterne og SF forsvarer, at staten betaler. Sundhedsminister Sophie Løhde har bedt Kammeradvokaten vurdere, om Novo Nordisk kan stilles økonomisk til ansvar.

Hvorfor: Rubrikken overtager Enhedslistens vinkel om, at Novo Nordisk 'skummer fløden' og lader skatteyderne betale, og Enhedslisten er den eneste kilde, der får fremføre kritik af selskabet. Artiklen bringer dog også Danmarksdemokraterne og SF's modsatte syn og ministerens svar, så helheden er overvejende balanceret med en svag hældning til venstre.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) vil på et samråd i Folketingets Kulturudvalg sætte penge af til en uvildig undersøgelse af, om DR har politisk slagside. Samrådet er indkaldt af Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti, og Morten Messerschmidt (DF) foreslår blandt andet at optage DR's redaktionsmøder. Ministeren siger selv, at han ikke oplever slagside i DR, og kalder efterfølgende dele af højrefløjens angreb på DR udemokratiske.

Hvorfor: Artiklen refererer de borgerlige partiers kritik af DR, men kun kulturministeren får egne citater, og hans skarpe karakteristik af højrefløjens angreb som udemokratiske og farlige står uimodsagt. De tre indkaldende partier fremstilles dermed som dem, der angriber DR uden at få plads til at begrunde eller forsvare sig.

Artiklen handler om Ole Blickfeldt, der blev ekskluderet fra Danmarksdemokraterne efter kommunalvalget i Lejre, fordi han var med til at pege på SF's Mikael Ralf Larsen som borgmester. Blickfeldt mener ikke, at der var et reelt blåt flertal, og kalder eksklusionen uværdig. Danmarksdemokraterne holder ved beslutningen og har ikke yderligere kommentarer.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om Ole Blickfeldts kritik af sin eksklusion, og hans version og følelser fylder det meste. Danmarksdemokraterne og Inger Støjberg får kun korte, refererede afvisninger uden at forklare sig, og rubrikken overtager Blickfeldts vinkel. Det giver en svag hældning mod venstre, fordi det blå parti fremstilles negativt uden reelt modspil.

Artiklen handler om, at SF's spidskandidat i Ringkøbing-Skjern, Niels Rasmussen, ifølge TV MIDTVEST og Radio4 har fået indrømmelser fra Danmarksdemokraternes nye borgmester Mads Fuglede om mere fokus på klima og solcelleanlæg. Fuglede og Inger Støjberg vil ikke kommentere, og SF overvejer at trække støtten til Fuglede, hvis indrømmelserne ikke holder.

Hvorfor: Artiklen bygger på SF-spidskandidatens version af, at Mads Fuglede har givet indrømmelser på solcelleområdet, og rubrikken fremstiller det som opsigtsvækkende, at Fuglede "klapper i". Danmarksdemokraterne fremstilles som et parti, der er på kant med sin egen nationale linje, mens hverken Fuglede eller Støjberg vil svare. Der er tale om flere tegn i samme retning, men også om en reel nyhedssag med plads til, at de involverede afviser at kommentere.

Artiklen opsummerer kommunalvalget 2025 gennem fire nedslag med vurderinger fra TV 2s politiske redaktør Hans Redder og politisk kommentator Søs Marie Serup. Socialdemokratiet beskrives som valgets store taber med tabte borgmesterposter, mens Venstre, Danmarksdemokraterne og Det Konservative Folkeparti fremhæves som valgets vindere.

Hvorfor: Artiklen lader TV 2s egne analytikere og kommentatorer sætte dagsordenen med ladede karakteristikker af Socialdemokratiets nederlag som en 'nedsmeltning', mens Venstre, Danmarksdemokraterne og Konservative fremhæves som vindere uden kritisk modspil. Der er ingen socialdemokratisk stemme, der forsvarer partiet eller Mette Frederiksens retning. Det giver en svag til tydelig hældning mod højre i kraft af kildevalg og ordvalg.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kritiserer i interview med Weekendavisen og P1 Morgen Dansk Folkepartis planer om remigration og opfordrer de øvrige blå partier til at tage skarpere afstand. Artiklen gengiver DF's konkrete forslag og de blå partiers hidtidige reaktioner, og oplyser at Konservative, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance ikke vil kommentere Løkkes udtalelser.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om Løkkes kritik af DF's remigrationsplan og af blå blok, og DF får ingen plads til at svare på anklagen om et 'falsk narrativ'. Journalistens egne formuleringer om, at Støjberg og Juul 'har dukket sig', trækker i samme retning ved at fremstille de blå partier som undvigende. De øvrige blå partier citeres dog med deres synspunkter, og kritikken af DF er i høj grad Løkkes egne ord.

Artiklen beskriver, at ingen af partilederne i den borgerlige opposition vil stille op til interview om Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidts planer om såkaldt remigration af op mod 100.000 udlændinge. Messerschmidt har i Weekendavisen foreslået at udvise eller frihedsberøve udlændinge, der ikke forsørger sig selv. Den radikale leder Martin Lidegaard kritiserer forslaget, mens Venstres Jan E. Jørgensen forholder sig afventende.

Hvorfor: Artiklen fremhæver de blå partiers tavshed som problematisk og citerer kun den radikale leders kritik uden at give de blå partier plads til at svare. Journalistens ordvalg som 'remigrations-drømme' fremstiller DF's forslag som urealistisk. Dette gavner venstrefløjen.