Se selv – alle artiklerne

Artiklen beskriver, at belægningen i de danske fængsler er på det højeste niveau nogensinde med 4.650 indsatte mod 4.300 pladser. Styrelsen for Danmarks Fængsler og Fængselsforbundet peger på konsekvenser for indsatte og personale, mens retsordførere fra LA, K og DF kritiserer regeringens manglende kapacitet. Der er udsigt til yderligere pres fra kommende strafskærpelser.

Hvorfor: Artiklen lader udelukkende retsordførere fra LA, K og DF kritisere regeringens fængselskapacitet, mens regeringen ikke får plads til at svare. Rubrikken fremhæver LA's udsagn om en "skandale for regeringen". Det giver en svag til tydelig hældning til højre i en konkret dansk strid.

Artiklen handler om, at Liberal Alliances politiske ordfører Mads Strange i en podcast udlagde et internationalt forskningsstudie som om, at Danmark behandler handicappede dårligst blandt 31 lande. Forskeren bag studiet kalder udlægningen misvisende, og Strange erkender en "sproglig fejl", men fastholder en konklusion, som forskeren også afviser. Artiklen bringer desuden handicap-eksperten Sif Holst, der nuancerer Danmarks placering på handicapområdet.

Hvorfor: Journalisten bruger egne nedsættende formuleringer om Mads Strange, blandt andet rubrikken "men han tager stadig fejl" og mellemrubrikken "Strange sammenligner pærer og bananer". Kun forskere og en handicap-ekspert får plads til at afvise hans udlægning, mens hans politiske syn på den offentlige sektor ikke forsvares af nogen kilde. Det giver en svag til moderat hældning mod venstre i en sag om velfærd og offentlig sektor.

Artiklen gennemgår, hvordan danske partier screener folketingskandidater, med udgangspunkt i at Liberal Alliance og Borgernes Parti ekskluderede nyvalgte folketingsmedlemmer få dage efter valget. Valgforsker Kasper Møller Hansen forklarer, at centraliserede screeningsprocesser hos Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti har været succesfulde, mens nye partier med svage lokalorganisationer har sværere ved at screene.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af partiernes screeningsprocesser med en ekspert som hovedkilde. To blå partier (Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti) fremhæves som succesfulde uden modspil, mens Socialdemokratiet også roses, hvilket samlet giver en svag hældning mod højre.

Artiklen handler om forvirring omkring Socialdemokratiets forslag om formueskat, efter at Mette Frederiksen i en tv-duel sagde, at iværksættere ikke skal beskattes af værdier, der kun eksisterer på papiret. Flere partier og erhvervsorganisationer kritiserer forslaget og mener ikke, at regnestykket går op, mens Socialdemokratiets politiske ordfører afviser kritikken og fastholder provenuet på 6,5 milliarder kroner.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik fremstiller Socialdemokratiets formueskat som forvirrende og økonomisk uholdbar, hvilket er et svagt negativt signal mod S. Artiklen bringer dog S's forsvar gennem Christian Rabjerg Madsen, og kritikken kommer fra flere sider, så hældningen er svag.

Magtens Morgenbrief gennemgår søndagens statsministerduel på TV2 mellem Mette Frederiksen (S) og Troels Lund Poulsen (V). To tidligere rådgivere vurderer, at Frederiksen står stærkest, men at Lund Poulsen kom bedre ud af duellen end ventet. Artiklen omtaler også Lars Løkke Rasmussens ged-opslag, Alex Vanopslaghs vælgerarrangement og en række valgkamp-episoder.

Hvorfor: Artiklen er en let tilspidset valganalyse, hvor journalisten selv fremhæver, at Troels Lund Poulsen klarede sig bedre end ventet og hentede point, og roser Alex Vanopslaghs folkelige appel. Mette Frederiksen får ingen tilsvarende positiv omtale i journalistens egne ord, men fremstilles heller ikke negativt. Der er tale om en svag hældning mod højre.

DR's politiske analyse beskriver blå bloks situation tre uger før valget: målinger viser 78 mandater til blå blok, tre statsministerkandidater og et ultimativt krav fra Dansk Folkeparti. Analysen fremhæver rivalisering mellem Liberal Alliance og Venstre og vurderer, at Mette Frederiksen lige nu står som den mest sandsynlige statsminister.

Hvorfor: Analysen bruger ladede formuleringer om blå blok som "en blå flok" og "lillesøster-LA" og kalder DF's krav en trussel, mens Lars Boje Mathiesen afskrives som statsminister. Samtidig konkluderer journalisten, at Mette Frederiksen står som den mest sandsynlige statsminister med et klart forspring. Der er flere tegn i samme retning, men analysen er ikke gennemgående kampagneagtig.

Artiklen beskriver, at SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre har foreslået et sprøjteforbud på de 160.000 hektar, hvor grundvandet dannes, og at Socialdemokratiet støtter forslaget. Partierne i blå blok afviser eller tøver med at støtte et forbud og peger i stedet på den grønne trepart. Artiklen bygger på en analyse fra Miljøministeriet om pesticidrester i vandboringer og nitrat i grundvandet.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer blå blok som dem, der taler om rent drikkevand, men ikke vil forbyde, og stiller et sprøjteforbud som det bedste og billigste ifølge Miljøministeriet. Venstre fremstilles som tøvende og passivt, og fødevareminister Jacob Jensen kritiseres for ikke at svare på centrale spørgsmål. De røde partier og Socialdemokratiet får ingen tilsvarende kritik, og landbrugets synspunkt mangler.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) vil på et samråd i Folketingets Kulturudvalg sætte penge af til en uvildig undersøgelse af, om DR har politisk slagside. Samrådet er indkaldt af Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti, og Morten Messerschmidt (DF) foreslår blandt andet at optage DR's redaktionsmøder. Ministeren siger selv, at han ikke oplever slagside i DR, og kalder efterfølgende dele af højrefløjens angreb på DR udemokratiske.

Hvorfor: Artiklen refererer de borgerlige partiers kritik af DR, men kun kulturministeren får egne citater, og hans skarpe karakteristik af højrefløjens angreb som udemokratiske og farlige står uimodsagt. De tre indkaldende partier fremstilles dermed som dem, der angriber DR uden at få plads til at begrunde eller forsvare sig.

Artiklen er et portræt af Manfred Weber, formand for den konservative EPP-gruppe i Europa-Parlamentet. Den beskriver, hvordan EPP i sidste uge for første gang sikrede et flertal med stemmer fra det yderste højre for at vedtage den første omnibus-regelforenklingspakke, og hvordan det bryder med brandmuren (cordon sanitaire). Artiklen indeholder også Webers baggrund og forholdet til Ursula von der Leyen.

Hvorfor: Journalisten bruger egne ladede formuleringer som 'Brandmurens banemand' og 'på Webers vagt ... blev brandmuren åbnet', der stiller Weber og EPP til ansvar for at bryde brandmuren mod yderste højre. Det trækker i retning af venstrefløjens synspunkt om, at samarbejde med højrefløjen er et brud på en principiel grænse. Artiklen bringer dog også Webers egne begrundelser og er forholdsvis afbalanceret i kilder, så styrken er moderat.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kritiserer i interview med Weekendavisen og P1 Morgen Dansk Folkepartis planer om remigration og opfordrer de øvrige blå partier til at tage skarpere afstand. Artiklen gengiver DF's konkrete forslag og de blå partiers hidtidige reaktioner, og oplyser at Konservative, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance ikke vil kommentere Løkkes udtalelser.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om Løkkes kritik af DF's remigrationsplan og af blå blok, og DF får ingen plads til at svare på anklagen om et 'falsk narrativ'. Journalistens egne formuleringer om, at Støjberg og Juul 'har dukket sig', trækker i samme retning ved at fremstille de blå partier som undvigende. De øvrige blå partier citeres dog med deres synspunkter, og kritikken af DF er i høj grad Løkkes egne ord.

Artiklen beskriver, at ingen af partilederne i den borgerlige opposition vil stille op til interview om Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidts planer om såkaldt remigration af op mod 100.000 udlændinge. Messerschmidt har i Weekendavisen foreslået at udvise eller frihedsberøve udlændinge, der ikke forsørger sig selv. Den radikale leder Martin Lidegaard kritiserer forslaget, mens Venstres Jan E. Jørgensen forholder sig afventende.

Hvorfor: Artiklen fremhæver de blå partiers tavshed som problematisk og citerer kun den radikale leders kritik uden at give de blå partier plads til at svare. Journalistens ordvalg som 'remigrations-drømme' fremstiller DF's forslag som urealistisk. Dette gavner venstrefløjen.

Artiklen handler om, at Europa-Parlamentet ventes at stemme om at lempe EU's grønne indrapporteringskrav for virksomheder, så kun virksomheder med over 1.000 medarbejdere og mindst 3,3 milliarder kroner i omsætning omfattes. Liberale danske EU-parlamentarikere fra Liberal Alliance og Venstre samt Dansk Industri glæder sig over forenklingen, mens artiklen kort nævner, at ikke alle er tilfredse.

Hvorfor: Artiklen lader udelukkende tilhængere af lempelsen komme til orde: Henrik Dahl, Morten Løkkegaard og Dansk Industri får alle rosende citater, mens kritikerne kun nævnes i en henvisning til en anden artikel. Dermed sætter den blå/liberale side dagsordenen uden modspil, og den eneste modstander, EU's socialdemokrater, fremstilles negativt som dem, der stillede sig på hælene.

DR har fået Cepos til at beregne, hvordan Socialdemokratiets forslag om gratis vuggestuer og børnehaver i København vil ramme indkomsterne. Beregningen viser, at tusindvis af velhavende børnefamilier vil få en årlig gevinst på over 60.000 kroner. Liberal Alliances spidskandidat Alexander Ryle kalder forslaget skævt, mens Pernille Rosenkrantz-Theil forsvarer det med, at de rigeste betaler topskat og at universelle ydelser er vigtige.

Hvorfor: Artiklen bygger på en Cepos-beregning og en LA-kritik, der rammer Socialdemokratiets forslag som en gevinst til millionærfamilier. Journalisten bruger ord som 'afslører' og 'preller af' og fremhæver Rosenkrantz-Theils undvigende svar og hendes egen ministerløn. Hun får dog plads til at forsvare sig, og kritikken er ikke ene om at sætte dagsordenen, så hældningen er svag til moderat mod højre.

Europa-Parlamentets klimakritiske gruppe Patrioter for Europa har fået rollen som ordfører (rapporteur) for EU's 2040-klimamål. Et forslag fra socialdemokrater, liberale og grønne om at fremskynde forhandlingerne blev stemt ned, blandt andet med stemmer fra EPP-gruppen. Danske MEP'er og Moderaternes Stine Bosse kommenterer beslutningen.

Hvorfor: Rubrikken og journalistens egne ord fremstiller Patrioter for Europa som 'det yderste højre' og 'klimakritisk', hvilket er negativt ladet. Kritikere fra SF og Moderaterne får mere plads end den kritiserede gruppe, og EPP's begrundelse for at stemme imod mangler. Der er dog også neutral referat af stemmer og citater fra begge sider, så hældningen er ikke stærkere end 2.

Finansministeriet har opjusteret skønnet for det økonomiske råderum i 2030 med 58 milliarder kroner. Finansminister Nicolai Wammen (S) forklarer opjusteringen med høj beskæftigelse, udenlandsk arbejdskraft, seniorers arbejdsindsats og store selskabsskatteindtægter samt en ny regnemetode. LA har krævet at bruge beløbet på skattelettelser, hvilket Wammen afviser, og han fastholder afskaffelsen af Store Bededag.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af Finansministeriets nye beregning med Wammen som gennemgående hovedkilde. LA's krav om skattelettelser nævnes kun kort og afvises af ministeren uden at partiet får eget modsvar, hvilket er en svag indikator i retning af regeringen. Der er ingen ladede journalistiske formuleringer af betydning.

Artiklen handler om, at Folketingets Præsidium har afvist at gøre 'Anerkend Palæstina som selvstændig stat' til en mærkesag ved skolevalget i 2026. Liberal Alliance, der er repræsenteret i præsidiet, tager efterfølgende afstand fra beslutningen, som partiet selv står bag. SF's Karsten Hønge og Alternativets Sascha Faxe kritiserer beslutningen, mens præsidiemedlemmerne fra LA ikke vil stille op til interview.

Hvorfor: Rubrikken og journalistens ord fremstiller Liberal Alliances kursændring som 'overraskende' og 'opsigtsvækkende', hvilket stiller partiet negativt. Samtidig fremhæves SF som det eneste parti, der ville tillade debatten, og kritikken fra SF og Alternativet får bred plads, mens flertallets begrundelse ikke kommer frem. Det giver en svag hældning mod venstre.

Fire blå oppositionspartier har kaldt klima- og energiminister Lars Aagaard (M) til hasteforespørgsel for at presse regeringen til at ophæve atomkraftforbuddet. Artiklen konfronterer partierne med spørgsmålet om, hvor det radioaktive affald skal placeres, og ingen af dem vil pege på et sted. Roskildes S-borgmester Thomas Breddam kræver, at der findes et slutdepot, før forbuddet ophæves.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer de fire blå partier som nogen, der vil atomkraft uden at svare på affaldsspørgsmålet, og journalisten konfronterer især LA og DF gentagne gange. Den eneste hovedkilde ud over de blå ordførere er S-borgmesteren, der får den kritiske rolle og det afsluttende ord, mens regeringspartierne kun refereres kort. Der er ingen ekspert eller modsvar, der nuancerer kritikken, hvilket giver en svag til tydelig hældning mod venstre.

Artiklen beskriver, hvordan kulturpolitiske ordførere fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti opfordrer DR's kommende generaldirektør Bjarne Corydon til at rydde op i DR. De peger på behov for mindre bureaukrati, større troværdighed og et mere nuanceret politisk billede. Corydon selv vil ikke udpege konkrete opgaver endnu.

Hvorfor: Artiklen lader udelukkende borgerlige kulturordførere kritisere DR og den kommende generaldirektør, mens hverken røde politikere eller DR's ledelse får plads til at svare på kritikken. Corydon citeres kun kort og afvisende uden at gå i detaljer, og kritikken af DR's 'venstreorienterede' dækning står uimodsagt. Det giver en overvejende ensidig vinkel, der gavner borgerlige partiers dagsorden om DR.